Så er vi kommet hjem. Pigen var selv taget hjem samme dag som vores søn, da hun godt kunne se, at det overhovedet ikke var smart gjort. Hun fortalte, at hun slet ikke gjorde det for, at ramme ham på nogen måde, men egentlig fordi hun var blevet ret vild med ham. Hun havde jo gået og lagt lidt an på ham, men han afviste hende. Hun fortalte selv, at han havde sagt nej tak på en pæn måde, og forklaret hende at han ikke søgte noget forhold på nogen måde. Det var hun selvfølgelig blevet lidt ked af, og så havde hun snakket med nogen veninder om det. Da de vidste, at han lå og sov pga. hovedpine/migræne, fandt de på at hun skulle gå indtil ham, og så gik det over gevind. Hun fortalte, at hun var sikker på, at det ville alle drenge elske, men hun tog fejl, og sagde at det vil hun aldrig gøre igen.
Hun skrev et brev til ham(som vi har fået lov at læse) hvor hun forklare situationen og hvor ked af det hun er over, at have gjort noget så forfærdelig imod ham.
Han har læst det, og man kan godt mærke, at han er lidt lettet over, at det ikke er noget hun har gjort bevidst for, at gøre ham ondt. Det er overhovedet ikke glemt, og han kæmper stadig med en masse tanker og følelser, men det skal nok gå alt sammen, han er en stærk dreng..
Anmeld
