Hej alle jer smukke mødre.
Jeg vidste ikke hvor dette skulle placeres, men jeg synes det passer bedst ind her.
Sagen er den at jeg næsten lige har fået min 17 årig søn hjem fra lejrtur. En meget ked en af slagsen, og 3 dage før tid. Da jeg hentede ham snakkede han slet ikke, men jeg kunne jo sagtens se at han havde grædt. Jeg spurgte ham, hvordan turen havde været, men fik svaret:”det kan vi altid snakke om” Han gik direkte ind på værelset og lukkede døren og hørte meget højt musik.. Min mand, som også er faderen blev enig om, at lade ham være lidt, for er der noget galt så plejer han at komme til os.
Ved aftensmaden spiser han ikke noget og sidder faktisk bare og kigger. Min mand spørger ham, hvordan turen har været, og så begynder vandet og vælte ud af hans øjne.. Han græder og græder, og fortæller at det havde været godt de første dage, men.. Dér stoppede han og puttede sig indtil sin far. Han spørger hvad der er sket, og han fortæller stille og roligt, at de havde været sammen med nogen andre unge og der havde været en pige, som gik lige lovligt tæt på engang imellem, og han havde hver gang sagt nej. Han var gået tidligt i seng, og da han vågnede lå pigen nede mellem hans ben og suttede.. Han er så ked af det, han føler sig klam og kan slet ikke forstå, hvorfor han ikke vågnede..
Det skal siges, at igennem 5 år af sin barndom er han blevet seksuelt misbrugt, så han har et rigtig svært forhold til sex. Han havde en kæreste, som han var sammen med 8 måneder, før han følte sig klar til det. De var sammen i to år og han fik nogen gode oplevelser med sex, uden tvang og ting man slet ikke havde lyst til. Han er stadig påvirket af overgrebne gennem de 5 år, og har nogle dage hvor han trist og ked, og hvor vi ikke kan gøre andet end at trøste og nusse lidt ekstra om ham. Han er lige stoppet til psykolog, da han ikke mener han har behov for det længere. Han er rigtig glad for skolen, fodbold og sine rigtig dejlige venner.
På nogen måder er han slet ikke som andre på sin alder. Jeg kender i hvert fald ikke nogen på hans alder, som vil bruge en fredag aften i sofaen med sine forældre og søskende, mens han venner tager til drukfester. Han elsker at blive nusset, og det er kun mor, far og mormor der må nusse han søde krøller i nakken. Når han er træt er der intet mere fantastisk, end at blive nusset af enten mor eller far. Han elsker fodbold og bruger nok 4-5 af ugens dage sammen med hans venner, så han har jo ikke sociale problemer. Han klare sig også rigtig godt i skolen, faktisk med topkarakter i de fleste fag, så mor er meget stolt. I øvrigt har en ADHD, men han får den rette hjælp i skolen, så han er for første gang rigtig glad for at komme der.
Han ligner sin far, køn og charmerende og han har smeltet mange hjerter gennem tidens løb. Han har mange super gode venner, som han til dagligt bruger meget tid sammen med, og som mange andre er det nogle dage, hvor han bare vil være hjemme. Han har haft flere kærester, som simpelthen har slået op med ham, fordi han ikke var klar til sex efter en uges tid.. Det gør ondt som mor, at se sin højtelskede søn så ked af det.. Ligenu ligger han og sover i mandens arme, og jeg spekulere sådan over, hvad vi kan gøre? Skal vi prøve en psykolog igen? Skal vi snakke med skolen som han var afsted med?
Undskyld fejl og alt den rodede tekst..
Mit hjerte græder.. Min 'lille' dreng..
- har vidst ikke fået tilføjet at han lider af angst..
