Hvornår er det nu (døden)?

Min mor er uhelbredeligt syg af kræft. Hun er hjemme og har det ganske fint langt størstedelen af tiden. Hun spiser, og hygger sig, går turer osv., hun nyder et glas rødvin til maden, og hun har det alt i alt ok.

Vi var på ferie med dem i sidste uge (en uge i København), der var tryk på fra morgen til aften, vi sad aldrig stille, og hun var med til det meste. Hun var naturligvis træt efter en lang dag, men det var vi faktisk alle sammen.

Hun har ind i mellem smerter, men ikke voldsomme smerter, hun tager morfin hver dag, og det hjælper hende godt.

Min far er utrolig pylret om hende, faktisk så pylret, at vi alle inkl. min mor bliver utrolig irriteret på ham ind imellem. Han ringer til mig ca. et par gange hver måned, hvor han siger at nu skal jeg skynde mig hjem, for hun har ikke lang tid igen (og når han siger sådan så tror han at hun er borte inden dagen er omme). I starten tog jeg det meget alvorligt, og skyndte mig hjem når han ringede, men hold kæft hvor følte jeg mig bare til grin når jeg kom hjem, og kunne se at hun havde det ganske udmærket, måske med lidt smerte, og lidt mere træt end normalt, men bestemt ikke døende!

Men hvornår er man egnetlig døende, er der nogle kendetegn/sympromer, som betyder at man er døende? Jeg kunne godt tænke mig, at spørge lidt ind til det når min far ringer og siger at nu er det nu. Ofte siger han at hun ikke har spist i flere dage når han ringer, men det passer aldrig, hun har ikke psist så meget i flere dage, men hun HAR spist noget. Hvis man er døende, så spiser man vel INGENting? Og hvad med væske, indtager man væske når man er døende?

Ja hvornår er man egentlig døende? Er der nogle der kan beskrive det?

Kender ikke noget til det men et kram til dig og din mor

Anonym skriver:

Min mor er uhelbredeligt syg af kræft. Hun er hjemme og har det ganske fint langt størstedelen af tiden. Hun spiser, og hygger sig, går turer osv., hun nyder et glas rødvin til maden, og hun har det alt i alt ok.

Vi var på ferie med dem i sidste uge (en uge i København), der var tryk på fra morgen til aften, vi sad aldrig stille, og hun var med til det meste. Hun var naturligvis træt efter en lang dag, men det var vi faktisk alle sammen.

Hun har ind i mellem smerter, men ikke voldsomme smerter, hun tager morfin hver dag, og det hjælper hende godt.

Min far er utrolig pylret om hende, faktisk så pylret, at vi alle inkl. min mor bliver utrolig irriteret på ham ind imellem. Han ringer til mig ca. et par gange hver måned, hvor han siger at nu skal jeg skynde mig hjem, for hun har ikke lang tid igen (og når han siger sådan så tror han at hun er borte inden dagen er omme). I starten tog jeg det meget alvorligt, og skyndte mig hjem når han ringede, men hold kæft hvor følte jeg mig bare til grin når jeg kom hjem, og kunne se at hun havde det ganske udmærket, måske med lidt smerte, og lidt mere træt end normalt, men bestemt ikke døende!

Men hvornår er man egnetlig døende, er der nogle kendetegn/sympromer, som betyder at man er døende? Jeg kunne godt tænke mig, at spørge lidt ind til det når min far ringer og siger at nu er det nu. Ofte siger han at hun ikke har spist i flere dage når han ringer, men det passer aldrig, hun har ikke psist så meget i flere dage, men hun HAR spist noget. Hvis man er døende, så spiser man vel INGENting? Og hvad med væske, indtager man væske når man er døende?

Ja hvornår er man egentlig døende? Er der nogle der kan beskrive det?

altså nu sad jeg ved min mortars side den sidste uge af hans liv, han døde af kræft som han havde kæmpet imod i over 10 år..

Den sidste uge med ham lå han bare i sengen, han sov hele tiden, var kun vågen få minutter af gangen, han hverken drak eller spiste i den uge overhovedet, de måtte give ham morfin i drop fremfor i pilleform, de allersidste dage lå han faktisk i en form for koma, han var slet ikek vågen de sidste 2 dage.. Ihvertfald ikke lige før han sov ind.. Han åbnede lige sine øjne, kiggede rundt på alle os der var samlet, og så lukkede han øjnene igen, og tog sit sidste åndedrag..

Det gør mig ondt at høre din mor er syg af kræft. Det er en hård sygdom.

Min far er død af kræft det er nu 6 år siden.

Han havde kræft ( i hvertfald den tid vi vidste det) i 3 år inden han blev rigtig syg af det.

Han startede med at blive meget tynd og ikke orke så meget længere som han tidligere havde gjort.

Han var syg (rigtig syg) i ca 6 måneder. Kom ikke op af sengen til sidst...spiste igenting m.m. Tror vi havde hjemmesygeplejerske til ham i måske 1måned og til sidst sagde de direkte til os at nu var der ikke lang tid igen. Vi kunne måske ikke selv se det, men set i baglyset var det jo klart han var døende - lå bare i sengen hele tiden uden - vi havde dog kontakt til ham og kunne snakke sammen. De kom dagligt at give ham morfin indsprøjtninger og til sidst fik han fred.

De 6 måneder var rigtig hårde. Vi prøvede alt muligt men der var ikke noget at gøre.

Jeg tror måske det er meget forskelligt hvor hurtigt det går - her efter 6  år kan jeg godt se det var godt min far fik fred for det har været 6 lange hårde måneder for ham.

Jeg håber I stadig får en god tid med din mor - husk at nyde alle dagene.

FØRST!! 

 

Altså hvis man er sengeliggende og ikke kan komme ud af sengen pga. smerter eller svimmelhed... Så er det i hvert fald en indikator på at der nok ikke er så lang tid igen...

Men derfra kan det gå rigtig hurtigt, det kan også gå langsomt.... Der er ikke rigtig nogen fast form for "nu er du ved at dø"... Men lad os sige at din mor har ligget i sengen i lidt over en uge og hun nu begynder at afvise mad og væske, ja så er det et tegn... Dereftervil hun stille begynde at gå ind i en slags drømmeverden hvor hun driver ind og ud af den virkelige verden, dette kan vare en dag eller to, måske mere og derefter kan hun enten "blomstre op" som det bliver kaldt eller gå længere og længere ind i ubevidstheden, for til sidst at udånde....

Men en ret sikker indkator på snarlig død, er blå negle på tæer og fingre... Blåbrune "pletter" på kroppen som ligner blå mærker, driven frem og tilbage i bevidstheden og blå læber...

 

Det kan godt være jeg har glemt nogle, det er lidt tid siden jeg har arbejdet som sosu-hjælper...

 

Kæmpe  Til jer!

 

Og husk på, at din far ikke gør det for at irritere, han er simpelthen så bange for at i ikke skal få sagt ordenligt farvel og at han skal stå med din mor helt alene når hun engang dør, kunne jeg forstille mig....

Muhmi skriver:

FØRST!! 

 

Altså hvis man er sengeliggende og ikke kan komme ud af sengen pga. smerter eller svimmelhed... Så er det i hvert fald en indikator på at der nok ikke er så lang tid igen...

Men derfra kan det gå rigtig hurtigt, det kan også gå langsomt.... Der er ikke rigtig nogen fast form for "nu er du ved at dø"... Men lad os sige at din mor har ligget i sengen i lidt over en uge og hun nu begynder at afvise mad og væske, ja så er det et tegn... Dereftervil hun stille begynde at gå ind i en slags drømmeverden hvor hun driver ind og ud af den virkelige verden, dette kan vare en dag eller to, måske mere og derefter kan hun enten "blomstre op" som det bliver kaldt eller gå længere og længere ind i ubevidstheden, for til sidst at udånde....

Men en ret sikker indkator på snarlig død, er blå negle på tæer og fingre... Blåbrune "pletter" på kroppen som ligner blå mærker, driven frem og tilbage i bevidstheden og blå læber...

 

Det kan godt være jeg har glemt nogle, det er lidt tid siden jeg har arbejdet som sosu-hjælper...

 

Kæmpe  Til jer!

 

Og husk på, at din far ikke gør det for at irritere, han er simpelthen så bange for at i ikke skal få sagt ordenligt farvel og at han skal stå med din mor helt alene når hun engang dør, kunne jeg forstille mig....

Tak for svaret.

Ja jeg ved godt at han ikke gør det for at irritere, men det virker bare som om han ingen virkelighedsfornemmelse har. For et par uger siden ringede han, at nu skulle jeg skynde mig hjem, for der var ikke lang tid igen. Jeg drønede afsted, og hjemme fandt jeg min mor siddende i sofaen med en kop kaffe og en bolle og så fjernsyn, hun så ud præcis som hun plejer måske lidt mere træt. Og så fortalte hun mig glad, at hun havde haft gæster hele dagen, og de havde spist lækkert smørrebrød....

Hvis jeg skal være helt ærlig, så bliver jeg enormt irriteret på min far, mest fordi jeg jo bliver forskrækket, og forestiller mig det værste, og så møder jeg op til noget, som slet ikke er som han beskriver det...

Men tak for din beskrivelse, nu ved jeg hvilke tegn jeg kan holde øje med.

 

Anonym skriver:

Min mor er uhelbredeligt syg af kræft. Hun er hjemme og har det ganske fint langt størstedelen af tiden. Hun spiser, og hygger sig, går turer osv., hun nyder et glas rødvin til maden, og hun har det alt i alt ok.

Vi var på ferie med dem i sidste uge (en uge i København), der var tryk på fra morgen til aften, vi sad aldrig stille, og hun var med til det meste. Hun var naturligvis træt efter en lang dag, men det var vi faktisk alle sammen.

Hun har ind i mellem smerter, men ikke voldsomme smerter, hun tager morfin hver dag, og det hjælper hende godt.

Min far er utrolig pylret om hende, faktisk så pylret, at vi alle inkl. min mor bliver utrolig irriteret på ham ind imellem. Han ringer til mig ca. et par gange hver måned, hvor han siger at nu skal jeg skynde mig hjem, for hun har ikke lang tid igen (og når han siger sådan så tror han at hun er borte inden dagen er omme). I starten tog jeg det meget alvorligt, og skyndte mig hjem når han ringede, men hold kæft hvor følte jeg mig bare til grin når jeg kom hjem, og kunne se at hun havde det ganske udmærket, måske med lidt smerte, og lidt mere træt end normalt, men bestemt ikke døende!

Men hvornår er man egnetlig døende, er der nogle kendetegn/sympromer, som betyder at man er døende? Jeg kunne godt tænke mig, at spørge lidt ind til det når min far ringer og siger at nu er det nu. Ofte siger han at hun ikke har spist i flere dage når han ringer, men det passer aldrig, hun har ikke psist så meget i flere dage, men hun HAR spist noget. Hvis man er døende, så spiser man vel INGENting? Og hvad med væske, indtager man væske når man er døende?

Ja hvornår er man egentlig døende? Er der nogle der kan beskrive det?

Et typisk tegn på der er kort tid tilbage, er når de bliver kilde (måske lidt blå) og når de bliver spidse i ansigtet. Jeg har tit oplevet at de til sidst ikke indtager væske, så der bruger man swaps. (jeg har arbejdet indenfor ældreplejen snart 7 år) andre gange sover de ind, uden tegn på at det var deres sidste gang, de faldet i søvn. Kæmpe krammer til dig og din familie, håber din mor har mange år endnu.

os2 skriver:

Det gør mig ondt at høre din mor er syg af kræft. Det er en hård sygdom.

Min far er død af kræft det er nu 6 år siden.

Han havde kræft ( i hvertfald den tid vi vidste det) i 3 år inden han blev rigtig syg af det.

Han startede med at blive meget tynd og ikke orke så meget længere som han tidligere havde gjort.

Han var syg (rigtig syg) i ca 6 måneder. Kom ikke op af sengen til sidst...spiste igenting m.m. Tror vi havde hjemmesygeplejerske til ham i måske 1måned og til sidst sagde de direkte til os at nu var der ikke lang tid igen. Vi kunne måske ikke selv se det, men set i baglyset var det jo klart han var døende - lå bare i sengen hele tiden uden - vi havde dog kontakt til ham og kunne snakke sammen. De kom dagligt at give ham morfin indsprøjtninger og til sidst fik han fred.

De 6 måneder var rigtig hårde. Vi prøvede alt muligt men der var ikke noget at gøre.

Jeg tror måske det er meget forskelligt hvor hurtigt det går - her efter 6  år kan jeg godt se det var godt min far fik fred for det har været 6 lange hårde måneder for ham.

Jeg håber I stadig får en god tid med din mor - husk at nyde alle dagene.

Det gør mig virkelig ondt med din far...

Tak fordi du tog dig tid til at svare mig, nu har jeg et lidt bedre indblik i hvordan den sidste tid kan blive.

4kløver skriver:

Kender ikke noget til det men et kram til dig og din mor

Tak

An&Jo skriver:

altså nu sad jeg ved min mortars side den sidste uge af hans liv, han døde af kræft som han havde kæmpet imod i over 10 år..

Den sidste uge med ham lå han bare i sengen, han sov hele tiden, var kun vågen få minutter af gangen, han hverken drak eller spiste i den uge overhovedet, de måtte give ham morfin i drop fremfor i pilleform, de allersidste dage lå han faktisk i en form for koma, han var slet ikek vågen de sidste 2 dage.. Ihvertfald ikke lige før han sov ind.. Han åbnede lige sine øjne, kiggede rundt på alle os der var samlet, og så lukkede han øjnene igen, og tog sit sidste åndedrag..

Det gør mig ondt med din morfar..

Tak fordi du tog dig tid til at svare, nu har jeg i hvert flad et indblik i hvordan den sidste tid kan blive...