Til jer som har hver sin økonomi

Her tjener manden RIGTIG mange penge, og jeg tjener stort set intet. Tilsammen har vi hvad to personer med god indtægt ville tjene.

Vi har fællesøkomomi, og jeg bruger da helt sikker penge på ting som i min mands verden er helt overflødigt (f.eks. lever vi 100% økologisk og det er stjerne dyrt) men det er jo ikke HANS penge jeg bruger på de, men derimod VORES penge jeg bruger. Vores løn går ind på den samme konto og vi har begge dankort til den konto. At han så tjener næsten 10 gange så meget som mig (som næsten ikke tjener noget) det er da fuldstændig underordnet. F.eks. er det mig der har født 3 børn, det har han slet ikke gjort , han slår græsset, det gør jeg ALDRIG!!! Jeg henter børnene tidligt hver dag, og er altid hjemme med dem når de er syge (jeg arbejder jo næsten ikke og han arbejder meget). Så vi fordeler da bare tingene imellem os. Jeg er hjemem og har tiden til at købe ind og handle på nettet, han arbejder og har slet ikke tid til at købe noget. F.eks. var det mig der købte en ny cykel til ham, for sådan en manglede han. Nogle gange køber han mega dyrt udstyr til sin hobby, og jeg fatter ikke at han skal have det, men sådan er det bare.

Personligt kunne jeg slet ikke forestille mig at skulle have 'lommepenge' , som om jeg var et lille barn. Jeg ville virkelig få en grim smag i munden hvis jeg 'fik' f.eks. 2000kr om måned til lommepenge, til at købe tøj og gaver for. For så var det jo meget tydeligt at det var min mands penge jeg fik!. nu er det bare fællesøkonomi, og det giver slet ikke mening at tale om 'dit og mit'. Min sofa men dit sofabord? eller det det hele hans fordi han tjener flest penge? og børnene er mine for dem har jeg født og passet på?

Anonym skriver:

Så I har hver jeres bil?

Jeg har også sagt til manden, at jeg synes, at vi skal have hver vores bil, for så bliver der ikke diskuteret om, hvad han bruger sin benzin på, da jeg ikke mere gider at betale til alle hans 'taxa'ture med venner, familie osv. 
Hvad gør I så, når I skal på tur og ligende, hvor I sikkert kun tager én bil? 

ja, det har vi...

for vi er for nylig flyttet sammen... jamen det er lidt med forskel hvilken bil vi tager... men for det meste min st. car...

Mumto3 skriver:

Her tjener manden RIGTIG mange penge, og jeg tjener stort set intet. Tilsammen har vi hvad to personer med god indtægt ville tjene.

Vi har fællesøkomomi, og jeg bruger da helt sikker penge på ting som i min mands verden er helt overflødigt (f.eks. lever vi 100% økologisk og det er stjerne dyrt) men det er jo ikke HANS penge jeg bruger på de, men derimod VORES penge jeg bruger. Vores løn går ind på den samme konto og vi har begge dankort til den konto. At han så tjener næsten 10 gange så meget som mig (som næsten ikke tjener noget) det er da fuldstændig underordnet. F.eks. er det mig der har født 3 børn, det har han slet ikke gjort , han slår græsset, det gør jeg ALDRIG!!! Jeg henter børnene tidligt hver dag, og er altid hjemme med dem når de er syge (jeg arbejder jo næsten ikke og han arbejder meget). Så vi fordeler da bare tingene imellem os. Jeg er hjemem og har tiden til at købe ind og handle på nettet, han arbejder og har slet ikke tid til at købe noget. F.eks. var det mig der købte en ny cykel til ham, for sådan en manglede han. Nogle gange køber han mega dyrt udstyr til sin hobby, og jeg fatter ikke at han skal have det, men sådan er det bare.

Personligt kunne jeg slet ikke forestille mig at skulle have 'lommepenge' , som om jeg var et lille barn. Jeg ville virkelig få en grim smag i munden hvis jeg 'fik' f.eks. 2000kr om måned til lommepenge, til at købe tøj og gaver for. For så var det jo meget tydeligt at det var min mands penge jeg fik!. nu er det bare fællesøkonomi, og det giver slet ikke mening at tale om 'dit og mit'. Min sofa men dit sofabord? eller det det hele hans fordi han tjener flest penge? og børnene er mine for dem har jeg født og passet på?

Vi bruger lommepenge og det har ikke noget at gøre med at være et lille barn Før vi indførte dem, endte alle mine penge altid med at gå på tøj til pigerne og ting til huset, jeg nåede aldrig rigtigt til at bruge penge på mig selv.

Nu har jeg hver måned 1500 kr jeg kan bruge på lige præcist hvad jeg har lyst til. Mad, benzin, tøj til pigerne osv. er der sat til side til. Mangler vi møbler eller ting til huset, bliver vi enige og så er det opsparingen der betaler. Den betaler også hvis vi går ud og spiser, eller i biffen. Mine 1500 er til mindre tøjindkøb, frisør, cafe med veninderne osv.

vi har fælles lønkonto osv, så det køre af sig selv, så vi betaler vores udgifter, har et bestemt beløb i lommepenge og resten gå til opsparing.... så kan vi selv bestemme over vores lommepenge

Mumto3 skriver:

Her tjener manden RIGTIG mange penge, og jeg tjener stort set intet. Tilsammen har vi hvad to personer med god indtægt ville tjene.

Vi har fællesøkomomi, og jeg bruger da helt sikker penge på ting som i min mands verden er helt overflødigt (f.eks. lever vi 100% økologisk og det er stjerne dyrt) men det er jo ikke HANS penge jeg bruger på de, men derimod VORES penge jeg bruger. Vores løn går ind på den samme konto og vi har begge dankort til den konto. At han så tjener næsten 10 gange så meget som mig (som næsten ikke tjener noget) det er da fuldstændig underordnet. F.eks. er det mig der har født 3 børn, det har han slet ikke gjort , han slår græsset, det gør jeg ALDRIG!!! Jeg henter børnene tidligt hver dag, og er altid hjemme med dem når de er syge (jeg arbejder jo næsten ikke og han arbejder meget). Så vi fordeler da bare tingene imellem os. Jeg er hjemem og har tiden til at købe ind og handle på nettet, han arbejder og har slet ikke tid til at købe noget. F.eks. var det mig der købte en ny cykel til ham, for sådan en manglede han. Nogle gange køber han mega dyrt udstyr til sin hobby, og jeg fatter ikke at han skal have det, men sådan er det bare.

Personligt kunne jeg slet ikke forestille mig at skulle have 'lommepenge' , som om jeg var et lille barn. Jeg ville virkelig få en grim smag i munden hvis jeg 'fik' f.eks. 2000kr om måned til lommepenge, til at købe tøj og gaver for. For så var det jo meget tydeligt at det var min mands penge jeg fik!. nu er det bare fællesøkonomi, og det giver slet ikke mening at tale om 'dit og mit'. Min sofa men dit sofabord? eller det det hele hans fordi han tjener flest penge? og børnene er mine for dem har jeg født og passet på?

Helt enig

Kan på det kraftigste anbefale denne undervisningspakke til at få styr på privatøkonomien. Han snakker netop meget om de dynamikker der er i en famillie når det kommer til penge.

Her er en lille teaser med ham så du kan se om han falder i din smag. Han er nok sådan en man enten hader eller elsker:  http://www.youtube.com/watch?feature=endscreen&v=Af1zc0qhr8o&NR=1

MariaJ skriver:

Vi har hver vores lønkonto og overfører hver især et aftalt beløb til en fælles budgetkonto og en fælles madkonto. Jeg modtager vores børnepenge, og dem overfører jeg også til fælleskontoen. Vi betaler al mad, husholdning og benzin fra madkontoen, og har begge kort til den. Den fælles budgetkonto betaler alt af lån, faste udgifter, løbende udgifter til hjem og børn (f.eks. køkkenudstyr, skruer, maling, nyt tøj til børn, udgifter til hunden osv).  De penge der er tilbage har vi hver især hundrede procent råderet over. Hvis jeg køber børnetøj fra min private konto refunderer jeg bagefter beløbet fra fælleskontoen.

I øjeblikket betaler vi det samme beløb ind på mad- og budgetkonto fordi vi tjener nogenlunde det samme, men man kan jo fordele det anderledes, hvis der er stor forskel på indtægten. 

Jeg synes det fungerer rigtig godt for os. Vi har ret forskellige forbrugsmønstre på vores "lommepenge", så jeg er meget glad for at det ikke har noget med mig at gøre, når han sidder og overvejer, om han skal købe en kajak, og at jeg samtidig heller ikke behøver at komme hjem med en flov smag i munden, hvis jeg fx har brugt en masse penge på tøj. Hvis vi vil købe større ting fra fælleskontoen diskutterer vi det dog før en af os bare brænder pengene af. I den forstand har vi jo stadig en slags fællesøkonomi, men jeg tror vi har nemmere ved at blive enige om, at bilen skal repareres, hvis den er i stykker og at hunden skal have mad, end vi ville have om de mere private udgifter, der kun tilgodeser en af os. Men ¨sådan generelt er der nok stadig en del retningslinier, der skal stikkes ud i fællesskab, før en model som vores kan køre gnidningsfrit.

 

Jeg havde fælles økonomi med med min eksmand... og det har lært af! ALDRIG om jeg gør det igen! ALDRIG!

Sådan som det er nu så betaler min kæreste og jeg hver især ind til vores fælles Budgetkonto. Og vi betaler hvert et beløb til vores "husholdning" (mad osv. ) Så betaler vi halvdelen hver af institution.

Så har jeg et beløb jeg overfører til min egen private budgetkonto og de resterende penge er MINE...

Altså vi blander os ikke i hvad vi hver i sær bruger af penge. så længe vores søn og vi ikke mangler noget...

Vi er også gode til at "hjælpe" hinanden hvis der er lavvande hos den ene...

Anonym skriver:

Er han ikke villig til at betale halvdelen af børnetøjet?  

Dejligt at det fungerer hos jer ellers! 

Jeg tjener mere end min kæreste - men vi har fælles økonomi. Vi sætter  hver især en på budget og madkonto - så vi har det samme beløb stående på hver vores konto, som vi så kan bruge som vi selv ønsker - Derudover går børnepengene ind på en konto, som så er til tøj og ting til børnene samt gaver og diverse andre ekstra udgifter.

Min kæreste og jeg er nemlig heller ikke enige i hvad der er skal bruges penge på, så derfor er det godt for os at vi har et beløb hver som er vores eget.

Jeg har aldrig forstået dem som vælger ikke at have fælles økonomi, hvis man bor sammen. Synes da at det ville være unfair at jeg skulle kunne leve i luksus og så at min kæreste ingen penge havde til sig selv når de faste udgifter var betalt. Det er jo virkeligt sjældent at kærester/ægtefæller tjener præcis det samme.