tving kæresten? :p

Hej :-)

Ligesom mange andre skrukke kvinder, tænker jeg over, hvordan jeg kan overtale kæresten til at begynde projekt baby ..
Nogen der har nogle gode råd ?

Kan jeg "tvinge" ham til at fastsætte en dato for pb ?

Synes vi(jeg) har snakket en del om baby, dog ikke de sidste par måneder, fordi han sagde han ikke kunne overskue det .
Men i dag bragte jeg det så småt på banen igen , men får ikke rigtig noget ud af ham.

Nogle råd ?

Jeg har ikke tvunget min kæreste, men presset ham meget for at få ham til at gå med på projekt baby, han kunne se og kan stadig se, hvor meget det påvirker mig, når jeg ser andre gravide, eller små baby'er.. Så han ved det er ægte, sådan som jeg har det.

Han ville gerne vente 2 år, jeg sagde at det kunne jeg ikke leve med også sagde jeg til ham at han havde hele marts til at tænke over hvad han ville (UDEN JEG SNAKKEDE OM DET), så da måneden var gået, snakkede vi om det og han ville stadig gerne vente 2 år.. Men vi snakkede frem og tilbage og så gik vi vel på en slags kompromis, vi går igang til september. Lige pt. gør han det for min skyld, men som vi har snakket om, så bliver han jo også glad, når der på et tidspunkt er en spire i min mave og endnu mere glad, når bebs er kommet til verden.

Det skal også dertil siges, at min kæreste er landmand og er ved og overtage gård fra sin far og har meget om ørene på det punkt, så derfor føler han ikke at han kan overskue det, men jeg har sagt at overskuddet kommer med baby

miig1989 skriver:

Hej :-)

Ligesom mange andre skrukke kvinder, tænker jeg over, hvordan jeg kan overtale kæresten til at begynde projekt baby ..
Nogen der har nogle gode råd ?

Kan jeg "tvinge" ham til at fastsætte en dato for pb ?

Synes vi(jeg) har snakket en del om baby, dog ikke de sidste par måneder, fordi han sagde han ikke kunne overskue det .
Men i dag bragte jeg det så småt på banen igen , men får ikke rigtig noget ud af ham.

Nogle råd ?

Jeg synes det er en dum idé at tvinge partneren til så stor en omvæltning som børn er.

Når jeg læser om piger herinde, der er skuffede over, at deres kærester ikke deltager og ikke rigtig orker hele baby-halløjet og ikke rigtig tar deres tørn, så kan jeg ikke lade være med at tænke på tråde som dine og tænker lidt "jamen hvordan var han før - og hvad har du så egentlig forventet?"

Jeg ønsker på ingen måde at skære alle over en kam - men jeg betragter mig som siiiindssygt heldig at min kæreste og jeg var 100% enig i hvordan og hvornår og om vi skulle have børn. og han er også derefter og deltager alt det han overhovedet kan komme til og overkomme

Så ja... jeg synes ikke du skal tvinge ham.... hvis det er en dealbreaker at du får børn inden for et par år så synes jeg du skal sige det til ham i stedet og så er det jeres valg om I så skal blive sammen eller ej... Så har du tid til at finde en, der gerne vil have børn

IsabellaCiinea skriver:

Det er jo bare ikk ved alle det gør det.. Nogen gange må man lige give et bette skub..

For selv om de gerne vil ha en bette bebs, så holder mange mænd det for sig selv, og synes måske det virker uoverskueligt =)

Ved at min kæreste aldrig vil sige, at nu er det nu.. smid de p-piller...

Det er mig der skal tage skridtet...

Sådan er det også med min kæreste.

Det jeg gjorde var at forklare ham at der jo ikke er nogle der siger at man lige bliver gravid i første forsøg. Og pludselig en dag hvor jeg sagde at nu smider jeg p-pillerne sagde han ikke rigtig noget og bate grinte og så gjorde jegvdet der. Men det var altsåogså til nytår og der er stadig ikke sket nget så jeg havde jonret i at det ikke ville ske ved første forsøg

miig1989 skriver:

Come2

Tror desværre aldrig min kæreste bliver klar, hvis jeg bare skal vente på ham .. Mener heller ikke, at han ikke skal have lyst til baby og sådan, for det ved jeg han har ..

jeg kender mange i midten af tyverne, der først vil have børn midt i trediverne - og det er jo også helt fint, så længe begge parter er enige. Jeg kender ikke mange 24-årige mænd, der hverken er modne, klar eller har lyst til børn på det tidspunkt. Og jeg tror ikke det gavner at overtale ham til noget han ikke er klar til eller har lyst til

Slott skriver:

Sådan er det også med min kæreste.

 

Det jeg gjorde var at forklare ham at der jo ikke er nogle der siger at man lige bliver gravid i første forsøg. Og pludselig en dag hvor jeg sagde at nu smider jeg p-pillerne sagde han ikke rigtig noget og bate grinte og så gjorde jegvdet der. Men det var altsåogså til nytår og der er stadig ikke sket nget så jeg havde jonret i at det ikke ville ske ved første forsøg

Ahh ja ved du ved.... Det ender nok også med  her, at jeg bare en dag siger.. Ja nu smider jeg dem altså..

IsabellaCiinea skriver:

Ahh ja ved du ved.... Det ender nok også med  her, at jeg bare en dag siger.. Ja nu smider jeg dem altså..

men der er også forskel på om man er 24 eller 26 fx... og der er også forskel på om manden vil have børn eller ej - altså om han bare ikke tør tage springet eller om han reelt set ikke ønsker børn enten nu - med pigen - eller nogensinde

Altså jeg måtte lidt "tvinge" min kæreste med vores første barn.

Han var meget bange for at få barn, men jeg var træt af mænd der ikke ville forpligte sig pga tidligere kærester. Så jeg sagde til ham at enten så kom vi igang med et barn eller også smuttede jeg. Jeg var 22 og han 25, så det hastede måske ikke, men vi havde jo et fantastisk forhold og har altid ønsket at blive mor.

Han indvilgede lidt modvilligt og det gik da heller ikke så godt, da barnet kom til verden. Så bebrejdede da også mig selv jeg havde presset ham ud i det, når han egentlig ikke var parat. Vi kæmpede for forholdet i mange år, flyttede fra hinanden og sammen igen nogen gange.

Idag efter 11 års bekendtskab har vi det bedre end nogensinde og blev sidste år forældre for anden gang og vi venter nu endnu et barn og det var faktisk ham der "overtalte" mig til det, da jeg troede at vi stoppede ved to. Det var nok ikke så svært at overtale mig skal nok lige siges.

Han har sagt mange gange til mig gennem årene at han er glad for jeg "pressede" ham til vores første barn, for ellers havde han nok aldrig fået børn. Så havde han nok ikke turde, hvis han ligesom havde beslutningsgrundlaget.

Så fortryder intet, men nu gik det jo også godt og det er jo langt fra sikkert det er sådan for andre. Så generelt skal man jo være parat til det for ellers har det jo konsekvenser både for barnet og forholdet, men kan godt forstå du har det sådan og tror mange piger/kvinder oplever at have det sådan.

Det er nogen gange en større beslutning for en mand at tage. Håber dog det lykkes for dig og at han selv får lyst til det uden du behøver overtale ham.