Ked af det !

Jeg tror det er ganske normalt at have det sådan - og at der nok er flere der har det sådan end man lige går og tror. Tror for det meste at alle hælder lidt mere til det ene køn, men dermed ikke sagt at man ikke kommer til at elske sit barn hvis det viser sig at være det andet køn. 

Jeg havde det selv sådan at jeg ønskede mig en pige - og det viste sig at være en dreng. Jeg skulle også lige sluge kamelen og vænne mig til tanken og så var det overstået. At du lige havde en dag hvor du tænkte nogen forbudte tanker kan jo ske - og jeg er sikker på om lidt tid er det hele overstået, og du glæder dig til at se din lille prins! 

 

Jeg kan ikke helt forholde mig til det der med at hun bare skal det ene og det andet, fordi der er nogen der ikke kan få børn og  jeg skal komme efter dig! Ja - det er sørgeligt og uretfærdigt!! Men sådan ER det! Det kan vi ikke komme udenom. 
Er det så sådan at fordi jeg har mistet min mor, far der er alkoholiker, omsorgssvigt, voldtægter osv. at alle dem der ikk har oplevet det ikke har ret til at sige at livet er noget lort en gang i mellem og være kede af det ,fordi de ikke har det ligeså hårdt som mig? At dem der har prøvet at få barn i 1 år ikke skal brokke sig & være kede af det fordi der er nogen der har prøvet i 6 år?

Man kan ikkesammenligne livet/følelser på den måde selvom vi gerne ville!  

 

Polarpigen skriver:

Jeg tror det er ganske normalt at have det sådan - og at der nok er flere der har det sådan end man lige går og tror. Tror for det meste at alle hælder lidt mere til det ene køn, men dermed ikke sagt at man ikke kommer til at elske sit barn hvis det viser sig at være det andet køn. 

Jeg havde det selv sådan at jeg ønskede mig en pige - og det viste sig at være en dreng. Jeg skulle også lige sluge kamelen og vænne mig til tanken og så var det overstået. At du lige havde en dag hvor du tænkte nogen forbudte tanker kan jo ske - og jeg er sikker på om lidt tid er det hele overstået, og du glæder dig til at se din lille prins! 

 

Jeg kan ikke helt forholde mig til det der med at hun bare skal det ene og det andet, fordi der er nogen der ikke kan få børn og  jeg skal komme efter dig! Ja - det er sørgeligt og uretfærdigt!! Men sådan ER det! Det kan vi ikke komme udenom. 
Er det så sådan at fordi jeg har mistet min mor, far der er alkoholiker, omsorgssvigt, voldtægter osv. at alle dem der ikk har oplevet det ikke har ret til at sige at livet er noget lort en gang i mellem og være kede af det ,fordi de ikke har det ligeså hårdt som mig? At dem der har prøvet at få barn i 1 år ikke skal brokke sig & være kede af det fordi der er nogen der har prøvet i 6 år?

Man kan ikkesammenligne livet/følelser på den måde selvom vi gerne ville!  

Selvfølgelig må man godt være skuffet. 

Jeg har selv to drenge, og er bare SÅ  glad for det. 

Glæd dig

LR85 skriver:

Selvfølgelig må man godt være skuffet. 

Jeg har selv to drenge, og er bare SÅ  glad for det. 

Glæd dig

 det er også det jeg siger til mig selv hele tiden , glæd dig

Helt ærligt;

Da jeg var til md og fik bekræftet, at jeg ventede en dreng, var jeg også skuffet og også lidt ked af det.

Jeg har en datter i forvejen, og jeg tænkte, at det ville være så meget nemmere med en pige mere - især når jeg skulle være alene med dem.

Hele resten af min graviditet gik jeg rundt med den følelse i kroppen. Jeg var bange for, jeg ikke ville kunne elske ham, når han nu ikke var en pige, og jeg havde en masse andre tanker i den dur.

Den dag han kom til verden, glemte jeg alt om disse tanker - og at jeg overhovedet havde haft dem. For han var/er den mest perfekte lille dreng i verden, og jeg ville ikke bytte ham for 1000 døtre.

En uges tid efter fødslen spurgte en veninde, hvordan jeg havde det med de følelser, nu hvor han var her, og det var først der, jeg kom i tanke om, at jeg overhovedet havde tænkt sådan.

Jeg er i dag glad og taknemmelig for at være mor til den dejligste dreng og pige, og intet kunne gøre mig mere lykkelig.

De følelser, du har, kan du intet gøre ved lige nu. Men jeg vil råde dig til at tale med din mand eller en veninde om det, da det hjælper at få det ud i det åbne.
Og lur mig om du ikke om 20 uger skriver, at du nu er den lykkeligste mor til en dejlig søn, du ikke ville bytte for noget i verden

Kellie skriver:

Hej

Synes du har ret i det du skriver, men vil til det sige at det også nogen gange kan være sundt at få et kritisk perspektiv på ens tanker, netop for at komme væk fra de tanker igen.

Det er ligesom når mennesker har det skidt og måske fastlåser sig i en offerolle, hvor de ikke forstår at alting skal være så hårdt/svært for lige dem. I de tilfælde kan det nogen gange hjælpe at få sat sine egne dillemmaer i andres perspektiver, så man ikke føler sig så hårdt ramt selv. At man netop tænker på, at man måske trods alt har det rimelig godt set i forhold til nogle andres menneskers livsbetingelser kan rent faktisk hjælpe en i sit eget liv.

Så på den måde kan man måske bidrage til TS indlæg ved ikke kun at bekræfte hende i at det er ok at føle som hun gør, selvom det da er en ærlig sag og hun da selvfølgelig skal have lov at komme sig over den skuffelse hun føler lige nu. Men flere vinkler på ens situation er nogen gange den bedste måde at få bearbejdet det på.

Hej

Havde ikke lige tænkt over det du skriver, men du har ret, det kan også være sundt med et kritisk perspektiv!

Men det skal stadig være i en god tone og uden donk i hovedet på TS.

Udtalelser som "du gør mig gal" "folk der tænker sådan burde slet ikke få børn" osv. hjælper ikke noget. Der synes jeg faktisk folk går over stregen....

Man skal huske at se det fra den andens perspektiv. Hvorfor skriver hun som hun skriver? hvad mener hun med det?

PT skriver:

Helt ærligt;

Da jeg var til md og fik bekræftet, at jeg ventede en dreng, var jeg også skuffet og også lidt ked af det.

Jeg har en datter i forvejen, og jeg tænkte, at det ville være så meget nemmere med en pige mere - især når jeg skulle være alene med dem.

Hele resten af min graviditet gik jeg rundt med den følelse i kroppen. Jeg var bange for, jeg ikke ville kunne elske ham, når han nu ikke var en pige, og jeg havde en masse andre tanker i den dur.

Den dag han kom til verden, glemte jeg alt om disse tanker - og at jeg overhovedet havde haft dem. For han var/er den mest perfekte lille dreng i verden, og jeg ville ikke bytte ham for 1000 døtre.

En uges tid efter fødslen spurgte en veninde, hvordan jeg havde det med de følelser, nu hvor han var her, og det var først der, jeg kom i tanke om, at jeg overhovedet havde tænkt sådan.

Jeg er i dag glad og taknemmelig for at være mor til den dejligste dreng og pige, og intet kunne gøre mig mere lykkelig.

De følelser, du har, kan du intet gøre ved lige nu. Men jeg vil råde dig til at tale med din mand eller en veninde om det, da det hjælper at få det ud i det åbne.
Og lur mig om du ikke om 20 uger skriver, at du nu er den lykkeligste mor til en dejlig søn, du ikke ville bytte for noget i verden

det var rigtig rart at læse dit indlæg , og se en som har haft det ligesom mig , med de samme følelser, jeg har selv haft den tanke kommer jeg til at elske ham når han kommer ud, men det ved jeg at jeg vil gøre, men har bare stadig så mange følelser inde i kroppen som bare kører rund lige nu. men det hjalp meget at læse dit

Anonym skriver:

det var rigtig rart at læse dit indlæg , og se en som har haft det ligesom mig , med de samme følelser, jeg har selv haft den tanke kommer jeg til at elske ham når han kommer ud, men det ved jeg at jeg vil gøre, men har bare stadig så mange følelser inde i kroppen som bare kører rund lige nu. men det hjalp meget at læse dit

De følelser og tanker, jeg havde, er ikke nogen, jeg normalt skilter med, men jeg kunne mærke på dit indlæg, at du trængte til at hære fra en, der havde haft der på samme måde, og jeg er glad for, at der kunne hjælpe dig lidt

Giv dig tid og plads til at "deal" med det, og husk at det helt sikkert kommer til at ændre sig, når lillemanden kommer til verden.

Du er meget velkommen til at skrive privat, hvis du har brug for/lyst til det - både nu og senere

Sara. skriver:

Hej

Havde ikke lige tænkt over det du skriver, men du har ret, det kan også være sundt med et kritisk perspektiv!

Men det skal stadig være i en god tone og uden donk i hovedet på TS.

Udtalelser som "du gør mig gal" "folk der tænker sådan burde slet ikke få børn" osv. hjælper ikke noget. Der synes jeg faktisk folk går over stregen....

Man skal huske at se det fra den andens perspektiv. Hvorfor skriver hun som hun skriver? hvad mener hun med det?

Er helt enig. Det er nok et af de følsomme emner, som nogle reagerer meget på. Men klart, vi er alle på forskellige steder på livets vej med forskellige erfaringer og opfattelser af virkeligheden og det er vigtigt vi kan sætte os i andres sted selvom det måske kan være svært.

Så synes som du også skriver, at man kan sige tingene på en pæn og velment måde også selvom man ikke er enig. Det er også noget som TS i langt højere grad kan anvende, da de fleste mennesker jo lukker ned overfor hårde ord.