Sammen pga. graviditet?

Anonym skriver:

Synes også det er trælst, at man ikke kan leve sit liv uden andres fordomme - uanset hvad man vælger har folk en mening om det..

Hvor unge var I, da I valgte at blive forældre?

Og nej, så længe det er et ønskebarn betyder det da intet, om det er planlagt eller en ups'er..

Vi var begge "kun" 21 da jeg fødte .. 

Jeg synes da I skal gøre som I har lyst til .. MEN jeg synes ikke I skal få barn HVIS det er et forsøg på at redde forholdet

tarkoflen skriver:

Her er jeg enig!

Jeg ville også tænke, at det nok var for at redde forholdet, at man så hurtigt efter et brud bliver gravid!

Til TS, du skriver at l er først i 20'erne og så er det jo ikke fordi, det haster helt vildt og tiden er ved at løbe fra jer i forhold til at blive gravide... I skal nok nå det også selvom l måske lige giver det et halvt til et helt år, før l går i gang med pb.

Jeg synes det er skønt at l er fundet sammen igen, fordi l ikke kan undvære hinanden, men hvad med lige at give jer selv tid til at nyde, at l er sammen igen?

Stort og held og lykke ligegyldigt hvad l vælger! For l skal jo gøre, hvad der er bedst for jer

Det er heller ikke fordi vi desideret vil påbegynde PB, men vi vil heller ikke forsøge at undgå det.. Det er bestemt ikke for at redde forholdet, men fordi vi har haft lyst til det gennem en lang periode..

Tak for dit indput, og selvfølgelig vil vi nyde at vi er fundet sammen igen - men vi vil da lige overveje en ekstra gang, hvad der skal ske nu..

Maja_4000 skriver:

Vi var begge "kun" 21 da jeg fødte .. 

Jeg synes da I skal gøre som I har lyst til .. MEN jeg synes ikke I skal få barn HVIS det er et forsøg på at redde forholdet

Det er på ingen måde et forsøg på at redde forholdet - det er lyst, og en lyst som ikke er blevet mindre (tværtimod) gennem det seneste år.. Selv ikke under vores brud har nogen af os (uafhængigt af hinanden) kunnet ligge tanken om at få en familie med den anden part fra os.. Som tidligere skrevet i tråden, gik vi ikke fra hinanden pga. et dårligt forhold men af andre årsager..

Anonym skriver:

Det er på ingen måde et forsøg på at redde forholdet - det er lyst, og en lyst som ikke er blevet mindre (tværtimod) gennem det seneste år.. Selv ikke under vores brud har nogen af os (uafhængigt af hinanden) kunnet ligge tanken om at få en familie med den anden part fra os.. Som tidligere skrevet i tråden, gik vi ikke fra hinanden pga. et dårligt forhold men af andre årsager..

Så synes jeg I skal være ligeglade med andre meninger

Maja_4000 skriver:

Så synes jeg I skal være ligeglade med andre meninger

Det er bare nemmere sagt end gjort ikk?

Hvad gjorde I, for at være ligeglade med andres holdninger?

Anonym skriver:

Det er bare nemmere sagt end gjort ikk?

Hvad gjorde I, for at være ligeglade med andres holdninger?

Jeg har mistet næsten alle mine veninder .. De er på et helt andet sted i deres liv , så de havde det vidst lidt svært ved det .. Så det var meget simpelt

Vores forældre og bedsteforældre skulle lige vænne sig til det .. Min mor blev f.eks. mormor som 44-årig .. Det synes hun vidst var liiidt tidligt Men de forguder jo allesammen Caroline , så jeg synes slet ikke det har været "slemt"

Maja_4000 skriver:

Jeg har mistet næsten alle mine veninder .. De er på et helt andet sted i deres liv , så de havde det vidst lidt svært ved det .. Så det var meget simpelt

Vores forældre og bedsteforældre skulle lige vænne sig til det .. Min mor blev f.eks. mormor som 44-årig .. Det synes hun vidst var liiidt tidligt Men de forguder jo allesammen Caroline , så jeg synes slet ikke det har været "slemt"

Hm, de skal vel også "bare" lige komme sig over chokket?

I min omgangskreds er der allerede mange med (flere) børn, og vores forældre giver klart udtryk for, at de gerne vil være bedsteforældre.. Så er ikke bange for fordømmelse fra bedsteforældrene..

hvorfor så ikke bare gåtil bekendelse istedet for at gøre jeres ønskebarn til en ups'er .. for det er det jo bestemt ikke når i bevidst smider preventionen ?? 

ikke at det er mindre et ønske barn hvis det er en ups'er, er begge mine, men ville da ønske jeg kunne sige at de var planlagte .. 

undskyld de mange spørgsmål, men kan bare ikke se hvorfor man skal skjule PB... hvis man har hjertet helt med i det . jeg glæder mig da til at jeg kan sige til folk at vi prøver på at få nr. 3  

Anonym skriver:

Hm, de skal vel også "bare" lige komme sig over chokket?

I min omgangskreds er der allerede mange med (flere) børn, og vores forældre giver klart udtryk for, at de gerne vil være bedsteforældre.. Så er ikke bange for fordømmelse fra bedsteforældrene..

Så tror jeg altså ikke du skal "frygte" deres reaktioner

KarinaA skriver:

hvorfor så ikke bare gåtil bekendelse istedet for at gøre jeres ønskebarn til en ups'er .. for det er det jo bestemt ikke når i bevidst smider preventionen ?? 

ikke at det er mindre et ønske barn hvis det er en ups'er, er begge mine, men ville da ønske jeg kunne sige at de var planlagte .. 

undskyld de mange spørgsmål, men kan bare ikke se hvorfor man skal skjule PB... hvis man har hjertet helt med i det . jeg glæder mig da til at jeg kan sige til folk at vi prøver på at få nr. 3  

Tror bare vi har en lidt fjollet, romantisk drøm om at kunne fortælle det, når den endelig er der - at vi gerne vil have den søde hemmelighed for os selv i en periode inden hele verden skal blandes ind i det..

Men igen, kan godt se, at det så kommer til at ligne en ups'er ved stilhed - men kommer det ikke alligevel til at ligne en lappeløsning, hvis vi går ud og er officielle omkring det allerede nu?