Hjemme hos os

Polkaprik skriver:

Nu har jeg ikke læst alle indlæg i denne tråd, men jeg kan fortælle at vi herhjemme også har haft mange diskutioner/debatter med venner og bekendte omkring opdragelse. Disse venner har både været nogle med og uden børn. 

De synes ofte at vi har mange regler og er strikse. De synes det er syndt for ungerne hvis de får at vide de skal sidde ordenligt ved bordet når vi spiser, skal spise en rimelig portion mad inden de får lov til at spise guf, tale ordenligt til hinanden og ikke bruge alverdens grimme ord, at de skal smage på maden inden man har lov til at sige man ikke kan lide det osv osv.

Dog får vi altid at vide når vi er sammen med folk at vi har nogle dejlige velopdragne børn!

Jeg ser derimod mange af vores venners børn som uopdragne og  evigt grænsesøgende. Ofte har jeg tænkt at jeg ikke orker at have besøg af visse familier da jeg ikke kan holde ud at se hvordan forældrene enten render deres unger i røven hele tiden fordi de gør ting de ikke må/bør, men hvor forældrene ikke formår at sætte en grænser men hellere render rundt og flytter ting de ikke skal pille ved mm. Eller nogle forældre der ikke gør en dyt ved at deres børn hopper i sofaen, spiller fodbold indendørs, render frem og tilbage fra middagsbordet mens de spiser og ja...

Vi har 4 børn. 1 fælles på 4 år og 3 delebørn på 8, 10 og 12 år. Så vi er en stor familie og fylder meget når vi kommer ud og jeg vil bare ikke have at folk skal sidde og tænke at de ikke orker besøg af os fordi vores unger kravler på væggene eller at vi som forældre ikke opdrager vores børn!

Jeg synes der er blevet en rigtig kedelig tendens til at se orden "opdragelse" som noget negativt! Vi vil så gerne være vores børns bedste venner ogikke sige nej til dem. Vi vil helst ikke begrænse dem i deres udfoldelser og gøre dem kede eller vrede.

Jeg syntes det er frygteligt og forskruet. Børn har brug for grænser, forudsigelighed, tydelig voksne og konsekvenser! At give dem det udelukker ikke kys, kram, kærtegn og ros!

Min fornemmeste opgave er at lære mine børn at tro på sig selv, lære dem rigtigt fra forkert, lære dem at vise hensyn og omsorg for andre, lære dem at der er konsekvenser for alt hvad man gør her i livet godt som skidt. Det er ikke min opgave at være deres bedste ven! Det er okay at de bliver vrede på mig når de får et nej. 

Et par stykker skriver herinde at deres børn ikke skal gøre noget af pligt. Hvordan pokker skal de så klare de krav der bliver stillet til dem i den virkelige verden? Der er da masser af ting man bliver nød til at gøre af pligt her i livet selvom man ikke lige synes det er det fedeste!

Åh jeg kunne blive ved men hold op det er svært at få alle sine tanker skrevet ned på sammenhængende og forståelig måde, men håber det lykkedes nogenlunde

God dag til jer alle

 Helt enig. Du formulerer det så fint som jeg gerne vil sige. Dog er mit barn kun 4 mdr. men jeg tænker at mine værdier meget ligner dine.

KH Malene

Men vil så sige at jeg synes flere af dine punkter er desideret hæslige.

F.eks det med at god opførsel belønnes med ture på legepladsen,knus og kram-

De burde fylde meget i alle børns verden,også selv om man ikke lige altid gør som det er pænest.

Børn må gerne være på tværs,må gerne være uartige og i trods.

Det er et led i udviklingen til at blive et selvstændigt væsen med egene holdninger og meninger -Og ikke en robot der gør som DU synes og vil.

De fleste børn er en lig portion af umiddelbarhed,nysgerrighed,og egenrådighed-Og så er det op til os foældre ikke at spolere det men guide dem stille og roligt med masser af kærlighed,tillid og tryghed.

 

Du kalder det velopdragent.

Jeg kalder det afrettet og sat i kasser.

Carina:-) skriver:

Men vil så sige at jeg synes flere af dine punkter er desideret hæslige.

F.eks det med at god opførsel belønnes med ture på legepladsen,knus og kram-

De burde fylde meget i alle børns verden,også selv om man ikke lige altid gør som det er pænest.

Børn må gerne være på tværs,må gerne være uartige og i trods.

Det er et led i udviklingen til at blive et selvstændigt væsen med egene holdninger og meninger -Og ikke en robot der gør som DU synes og vil.

De fleste børn er en lig portion af umiddelbarhed,nysgerrighed,og egenrådighed-Og så er det op til os foældre ikke at spolere det men guide dem stille og roligt med masser af kærlighed,tillid og tryghed.

 

Du kalder det velopdragent.

Jeg kalder det afrettet og sat i kasser.

Lige præcis

Jeg kan kun erklære mig enig med TS. Ihvertfald i langt de fleste af pointerne. Jeg straffer ikke andres børn, men informere om husets regler.

Ja, jeg "straffer" også mine børn og har det ganske fint med det. Hvis min 5-årige opfører sig uacceptabelt kan straffen fx være ingen dineysjov om fredagen, en aflysning af den planlagte tivoli tur, eller bare en ganske simpel time-out. Fx bander mine børn aldrig fordi de netop kender konsekvensen af det(ingen tv tid). Det anser jeg som ganske harmløst og det virker upåklageligt på mine børn. De er høflige, velopdragne og velfungerende.

God opførsel belønnes selvfølgelig også.

Det er min opgave at ruste dem til det virkelige liv, ved at lære dem at deres handlinger har konsekvenser og at der reageres på deres opførsel. 

 

Lenore2009 skriver:

Jeg kan kun erklære mig enig med TS. Ihvertfald i langt de fleste af pointerne. Jeg straffer ikke andres børn, men informere om husets regler.

Ja, jeg "straffer" også mine børn og har det ganske fint med det. Hvis min 5-årige opfører sig uacceptabelt kan straffen fx være ingen dineysjov om fredagen, en aflysning af den planlagte tivoli tur, eller bare en ganske simpel time-out. Fx bander mine børn aldrig fordi de netop kender konsekvensen af det(ingen tv tid). Det anser jeg som ganske harmløst og det virker upåklageligt på mine børn. De er høflige, velopdragne og velfungerende.

God opførsel belønnes selvfølgelig også.

Det er min opgave at ruste dem til det virkelige liv, ved at lære dem at deres handlinger har konsekvenser og at der reageres på deres opførsel. 

 

Jeg bander aldrig, og jeg vil heller ikke have, at mine børn gør det.

Min datter kom hjem fra DP i fredags og havde lært et bandeord, som selvfølgelig skulle afprøves. Jeg fortalte hende stille og roligt, at det ikke var pænt at sige sådan, og derfor må man ikke det.
Hun brugte ordet et par gange lørdag også, hvor jeg stille og roligt gav hende samme besked igen. Hun har ikke brugt det siden.

Hvad, jeg vil frem til, er, at man godt kan lære ikke at bande uden at blive straffet for at gøre det

Anonym skriver:

1) Man skal smage på maden

2) Kød og grøntsager fylder mere på tallerknen end andet

3) Pizza er lavet fra bunden herhjemme da dem fra pizzariaet er fyldt med ligegyldige kulhydrater

4) Et nej er et nej

5) Et måske kan hælde til både et ja og et nej alt afhængeligt af opførsel

6) Dårlig opførsel straffes med timeout/og i tilfælde hvor det ikke er nok skal der skrubbes toiletter og ligges tøj sammen i lange baner

7) De skal selv rydde op på værelset

8) Er man for lille til at rydde op,så er man for lille til så meget legetøj hvilket medføre at det der ikke ryddes op bliver sat i kælderen eller til salg

9) De skal fra tidlig alder deltage i rengøring og madlavning og have en maddag om ugen hvor de står med mig eller deres far i køkkenet.

10) Er man i vores hjem så er det vores regler. 

11) Børn af andre (gæster) bliver straffet som vores egne

12) God opførsel belønnes med ros,kys,kram,historielæsning,ture på legepladsen,legeland ect.

13) Penge til fredagshygge,legetøj ect optjenes ved huslige pligter (Rydde op ,støvsuge og støve af på eget værelse)

Alt dette har resulteret i velfungerene børn samt børnenes venner som opføre sig pænt når de er her da de også ser hvad der sker ved god samt dårlig opførsel. De deltager selv med de ting de ved der belønnes og kommer stolt og fortæller når de har fået håndvasken til at skinne efter at have sagt et grimt ord. Ordet luder er blevet interessant for 0 klasse (ja 0 klasse) og det er vigtigt for mig at de lære at der er konsekvenser ved at sige den slags.

Nogen vil mene mine regler er strikse,men jeg ser en gavnlig effekt.

Jeg er ikke hård i opdragelsen som sådan. Men at læse indlægget om en kommende mors beretning om et ubehageligt besøg fik mig til at tænke på hvor striks jeg er kontra mange andre. 

For jeg ser børn der lære at opføre sig pænt,høfligt,de lære at lave mad,de lærer hvad en god kost består af,de lære at ved en ugerning er der en straf i form af en konsekvens hvilket vil følge dem resten af deres dage. De lære de huslige pligter og hvordan det gøres ordentligt. Den ældste er 7½ og kan vaske tøj. 

Hvordan vil du mene det er at være barn hos os udfra det du har læst?

Sådan er jeg selv opdraget...

Så er helt enig...

Jeg vil gerne komme og være barn hos jer

Meget spændende læsning. Må ærlig sige, at jeg fik et chok da jeg opdagede hvor små børnene er. 

Hvorfor gå op i at ts er anonym? 

Nattøs skriver:

Meget spændende læsning. Må ærlig sige, at jeg fik et chok da jeg opdagede hvor små børnene er. 

hvor små er de?

Sara. skriver:

hvor små er de?

7,6 og 4 aar og saa en lille paa 4maaneder.