Hjemme hos os

Polkaprik skriver:

Nu har jeg ikke læst alle indlæg i denne tråd, men jeg kan fortælle at vi herhjemme også har haft mange diskutioner/debatter med venner og bekendte omkring opdragelse. Disse venner har både været nogle med og uden børn. 

De synes ofte at vi har mange regler og er strikse. De synes det er syndt for ungerne hvis de får at vide de skal sidde ordenligt ved bordet når vi spiser, skal spise en rimelig portion mad inden de får lov til at spise guf, tale ordenligt til hinanden og ikke bruge alverdens grimme ord, at de skal smage på maden inden man har lov til at sige man ikke kan lide det osv osv.

Dog får vi altid at vide når vi er sammen med folk at vi har nogle dejlige velopdragne børn!

Jeg ser derimod mange af vores venners børn som uopdragne og  evigt grænsesøgende. Ofte har jeg tænkt at jeg ikke orker at have besøg af visse familier da jeg ikke kan holde ud at se hvordan forældrene enten render deres unger i røven hele tiden fordi de gør ting de ikke må/bør, men hvor forældrene ikke formår at sætte en grænser men hellere render rundt og flytter ting de ikke skal pille ved mm. Eller nogle forældre der ikke gør en dyt ved at deres børn hopper i sofaen, spiller fodbold indendørs, render frem og tilbage fra middagsbordet mens de spiser og ja...

Vi har 4 børn. 1 fælles på 4 år og 3 delebørn på 8, 10 og 12 år. Så vi er en stor familie og fylder meget når vi kommer ud og jeg vil bare ikke have at folk skal sidde og tænke at de ikke orker besøg af os fordi vores unger kravler på væggene eller at vi som forældre ikke opdrager vores børn!

Jeg synes der er blevet en rigtig kedelig tendens til at se orden "opdragelse" som noget negativt! Vi vil så gerne være vores børns bedste venner ogikke sige nej til dem. Vi vil helst ikke begrænse dem i deres udfoldelser og gøre dem kede eller vrede.

Jeg syntes det er frygteligt og forskruet. Børn har brug for grænser, forudsigelighed, tydelig voksne og konsekvenser! At give dem det udelukker ikke kys, kram, kærtegn og ros!

Min fornemmeste opgave er at lære mine børn at tro på sig selv, lære dem rigtigt fra forkert, lære dem at vise hensyn og omsorg for andre, lære dem at der er konsekvenser for alt hvad man gør her i livet godt som skidt. Det er ikke min opgave at være deres bedste ven! Det er okay at de bliver vrede på mig når de får et nej. 

Et par stykker skriver herinde at deres børn ikke skal gøre noget af pligt. Hvordan pokker skal de så klare de krav der bliver stillet til dem i den virkelige verden? Der er da masser af ting man bliver nød til at gøre af pligt her i livet selvom man ikke lige synes det er det fedeste!

Åh jeg kunne blive ved men hold op det er svært at få alle sine tanker skrevet ned på sammenhængende og forståelig måde, men håber det lykkedes nogenlunde

God dag til jer alle

Sikke et positiv og meget konstruktivt svar, jeg er 100% enig med dig, sådan er det også herhjemme!

Synes dit svar emmer af kærlighed, men faste rammer, hvilke jeg som mor- og pædagog, mener alle børn har brug for 

Med forbehold for at gentage noget andre kan have sagt..

Hvorfor er du anonym hvis du er så stolt af din opdragelsesmetode ?!

Jeg forstår det personligt ikke, og ville aldrig tage mit barn med i dit hjem, selvfølgelig skal han indordne sig under regler hos vennerne, men INGEN skal straffe mit barn.. Og da slet ikke med rengøring !! Det er noget vi gør sammen, og vi hygger os med det !!

 

AnnaKJ skriver:

Ikke om jeg skulle have mine børn hjem til dig hvis du overhovedet så meget som påtænker at straffe dem - det er MIT ansvar hvis de gør noget der ikke er i orden.
Og det bliver bestemt ikke med straf, men med forklarede ord om hvorfor det er forkert.
Mine børn skal ikke frygte at blive straffet med at skulle skrubbe toiletter eller andet - det er så negativt og frygten bliver rettet mod forældrene, og mine børn skal ikke være bange for deres forældre.

I øvrigt synes jeg det er underligt at gemme sig som anonym når du jo helt klar melder ud at det er sådan du har det, hvorfor så ikke bare stå ved det?

Min første tanke var at sikke en sur mor du må være med alle de regler.

Men ved nærmere eftertanke, så tror jeg det er din formulering jeg ikke kan enes med.

Herhjemme straffes man ikke, men der er en konsekvens ved alt man fortager sig. Og det er det vi prøver at lære vores datter.
Hun skal lære hvad der er rigtig og forkert, og at man nogen gange må tage en konsekvens for et dårligt valg. Sådan er det.

Vi har ikke regler sat op på den måde du gør, alt afhænger jo af den situation man er i. Ja man skal da gerne smage på maden, men går jorden under hvis man ikke gør det ?? -nej så får man bare ikke lige noget  mad..

Altså jeg mener bare, alting beøver jo ikke være så surt vel...

Anonym skriver:

1) Man skal smage på maden

2) Kød og grøntsager fylder mere på tallerknen end andet

3) Pizza er lavet fra bunden herhjemme da dem fra pizzariaet er fyldt med ligegyldige kulhydrater

4) Et nej er et nej

5) Et måske kan hælde til både et ja og et nej alt afhængeligt af opførsel

6) Dårlig opførsel straffes med timeout/og i tilfælde hvor det ikke er nok skal der skrubbes toiletter og ligges tøj sammen i lange baner

7) De skal selv rydde op på værelset

8) Er man for lille til at rydde op,så er man for lille til så meget legetøj hvilket medføre at det der ikke ryddes op bliver sat i kælderen eller til salg

9) De skal fra tidlig alder deltage i rengøring og madlavning og have en maddag om ugen hvor de står med mig eller deres far i køkkenet.

10) Er man i vores hjem så er det vores regler. 

11) Børn af andre (gæster) bliver straffet som vores egne

12) God opførsel belønnes med ros,kys,kram,historielæsning,ture på legepladsen,legeland ect.

13) Penge til fredagshygge,legetøj ect optjenes ved huslige pligter (Rydde op ,støvsuge og støve af på eget værelse)

Alt dette har resulteret i velfungerene børn samt børnenes venner som opføre sig pænt når de er her da de også ser hvad der sker ved god samt dårlig opførsel. De deltager selv med de ting de ved der belønnes og kommer stolt og fortæller når de har fået håndvasken til at skinne efter at have sagt et grimt ord. Ordet luder er blevet interessant for 0 klasse (ja 0 klasse) og det er vigtigt for mig at de lære at der er konsekvenser ved at sige den slags.

Nogen vil mene mine regler er strikse,men jeg ser en gavnlig effekt.

Jeg er ikke hård i opdragelsen som sådan. Men at læse indlægget om en kommende mors beretning om et ubehageligt besøg fik mig til at tænke på hvor striks jeg er kontra mange andre. 

For jeg ser børn der lære at opføre sig pænt,høfligt,de lære at lave mad,de lærer hvad en god kost består af,de lære at ved en ugerning er der en straf i form af en konsekvens hvilket vil følge dem resten af deres dage. De lære de huslige pligter og hvordan det gøres ordentligt. Den ældste er 7½ og kan vaske tøj. 

Hvordan vil du mene det er at være barn hos os udfra det du har læst?

Godt vi ikke bor hos jer!!

 

Vi har fem børn i alderen 4 -17 år! Alle utrolig velfungerende efter både min og skolernes mening.

 

Du lyder godt nok skrap, og jeg tænker om du evt "skræmmer" børnene til en god opførelse....så de simpelhen gør hvad du siger af frygt, frem for respekt!!! Hvilket jeg på ingen måde anser som sundt.

Mine børn er vantil at hjælpe til, når det passer ideres og vores hverdag. De har ingen pligter som sådan, men hjælper når der er behov og de store kan sagtens selv se behovet. Og de små beder jeg om hjælp fra, ved behov.

 

Det er jo en ganske almindelig ting i en familie, at man hjælper hinanden, store som små.....ikke at de skal "straffes" til det.

De lærer gode manere....men jeg ville aldrig tvinge dem til at spise grønsagerne op, eller for den sags skyld give "time out".

Og hos os er det dejligt med liv omkring spise bordet. Og hvis de vil side på knæerne og spise er det ok med mig, bare de sidder med ved bordet og hygger sig.

At opdrage andres børn.....hm ja til en hvis grad ville jeg "guide" andres børn , men jeg vil ikke opdrage, måske hellere bede forældrene om at tage affære.

Fredagshygge skal vi alle have da det er noget vi ser frem til, og ikke noget man skal gøre sig fortjent til!! I mine øjne har de fortjent det, bare fordi de er som de er.

 

Jeg forstår ikke alle dine regler, og jeg tænker da også at du skal passe på med ikke at stille alt for mange regler op, for kunne da godt frygte, at de med tiden/alderen ville blive til et kæmpe opgør.

Hvorfor ikke bygge op omkring gensidig respekt! Det har ikke noget at gøre med at man vil være venner med sine børn, men med at man guider dem, ved at vise dem tillid og ved at styrke deres selvværd, så de ved at de ihvertfald altid kan stole på mor og far.

Dinna88 skriver:

Time out er svigt - og sker ikke i mit hjem, når der kommer børn. Derudover skal mine børn bestemt ikke usættes for negativ forstærkning!

Jeg er så enig.. Jeg kan slet ikke læse debatten til ende, fordi jeg allerede nu er temmelig oprørt. Og så vil jeg bare lige sige til trådstarter, at det godt kan ske dine børn virker så glade, høflige og velfungerende, og hjælper heeelt af sig selv. Men du ved ikke, hvad der foregår under overfladen, for med nogen af de skrappe regler du bruger, kan det meget vel være, at de ikke tør være åbne omkring det. Jeg er "vokset op i dit hjem" ½-delen af tiden (skilte forældre), og jeg var faktisk ofte bange for at komme hjem, for hvad havde jeg nu ikke gjort rigtigt, hvilken pligt havde jeg glemt osv. Børn i den alder er ikke gode til konsekvensberegning, og der er så meget andet der fylder en huslige pligter og gøremål, så hvad nu hvis et af dine børn glemte du havde bedt om at rydde op? Hvad så? Time-out? Blive vækket af den søvn, som barnet virkelig har brug for, fordi barnet skulle straffes?

Det er ikke fordi jeg siger at ALLE dine punkter er 'forkerte' (efter min mening), men jeg synes godt nok du virker meget skrap i din opdragelse, og jeg sidder faktisk her og bliver helt ked af det. Jeg kan slet ikke forstå du ønsker at bruge rengøring og oprydning som straf. Jeg ved ikke om du har sønner, men mon ikke de ender med at blive én af dem der ikke gør noget i det huslige med en frustreret kone som resultat i fremtiden? Fordi de "pligter" forbindes med noget negativt og ikke er noget man gøre af lyst og hygge?

Det lyder måske lidt skrapt, men det kan du vel godt tåle..

Anonym skriver:

Madlavning og rengørring er ikke noget jeg elsker,men det er noget der skal gøres her i livet og sådan er det. De kan lige så godt lære det fra starten af fremfor at det kommer som et chok i 5 klasse når de skal have hjemmekundskab og ikke ved hvordan man laver noget så simpelt som kødsovs eller bolledej. Vi gør det sjovt,for det er vigtigt at de gode ting overskygger det dårlige. De skal have lyst til at opføre sig pænt da de ser hvad der sker når man opføre sig pænt jo Det er ikke sjovt at ligge tøj sammen,men jeg lover dig at efter 3 maskiner tøj så tænker man sig mere om inden man opføre sig grimt igen  

Den ældste brugte foreksempel 2 timer på at sætte film i orden,men det var ikke det han havde fået besked på. Legetøjet skulle fra gulvet og op i kassen med resten af lejetøjet. Det medførte straffen der hed 30 in tidligere op dagen efter for at rydde op inden morgenmaden. Dagen efter ryddede han legetøjet fra gulvet og op i kassen med det samme hvilket udløste ros og belønning i form af en af de ekstralange godnathistorier 

OMG!!! Endnu engang målløs.


Er nød til at stoppe med at læse flere indlæg.

Jeg får sgu ondt i maven. Dine metoder ligger så langt fra hvad jeg ser som bør skal "udsættes" for

Frøken J. skriver:

Jeg er så enig.. Jeg kan slet ikke læse debatten til ende, fordi jeg allerede nu er temmelig oprørt. Og så vil jeg bare lige sige til trådstarter, at det godt kan ske dine børn virker så glade, høflige og velfungerende, og hjælper heeelt af sig selv. Men du ved ikke, hvad der foregår under overfladen, for med nogen af de skrappe regler du bruger, kan det meget vel være, at de ikke tør være åbne omkring det. Jeg er "vokset op i dit hjem" ½-delen af tiden (skilte forældre), og jeg var faktisk ofte bange for at komme hjem, for hvad havde jeg nu ikke gjort rigtigt, hvilken pligt havde jeg glemt osv. Børn i den alder er ikke gode til konsekvensberegning, og der er så meget andet der fylder en huslige pligter og gøremål, så hvad nu hvis et af dine børn glemte du havde bedt om at rydde op? Hvad så? Time-out? Blive vækket af den søvn, som barnet virkelig har brug for, fordi barnet skulle straffes?

Det er ikke fordi jeg siger at ALLE dine punkter er 'forkerte' (efter min mening), men jeg synes godt nok du virker meget skrap i din opdragelse, og jeg sidder faktisk her og bliver helt ked af det. Jeg kan slet ikke forstå du ønsker at bruge rengøring og oprydning som straf. Jeg ved ikke om du har sønner, men mon ikke de ender med at blive én af dem der ikke gør noget i det huslige med en frustreret kone som resultat i fremtiden? Fordi de "pligter" forbindes med noget negativt og ikke er noget man gøre af lyst og hygge?

Det lyder måske lidt skrapt, men det kan du vel godt tåle..

Præcis det samme her!!

Frygten for at have gjort noget galt overskyggede alt og DERFOR gjorder man automatisk alt rigtigt fordi man ikke TURDER andet Ikke på vilkår om mine børn skal opdrages sådan!

Tin skriver:

Godt vi ikke bor hos jer!!

 

Vi har fem børn i alderen 4 -17 år! Alle utrolig velfungerende efter både min og skolernes mening.

 

Du lyder godt nok skrap, og jeg tænker om du evt "skræmmer" børnene til en god opførelse....så de simpelhen gør hvad du siger af frygt, frem for respekt!!! Hvilket jeg på ingen måde anser som sundt.

Mine børn er vantil at hjælpe til, når det passer ideres og vores hverdag. De har ingen pligter som sådan, men hjælper når der er behov og de store kan sagtens selv se behovet. Og de små beder jeg om hjælp fra, ved behov.

 

Det er jo en ganske almindelig ting i en familie, at man hjælper hinanden, store som små.....ikke at de skal "straffes" til det.

De lærer gode manere....men jeg ville aldrig tvinge dem til at spise grønsagerne op, eller for den sags skyld give "time out".

Og hos os er det dejligt med liv omkring spise bordet. Og hvis de vil side på knæerne og spise er det ok med mig, bare de sidder med ved bordet og hygger sig.

At opdrage andres børn.....hm ja til en hvis grad ville jeg "guide" andres børn , men jeg vil ikke opdrage, måske hellere bede forældrene om at tage affære.

Fredagshygge skal vi alle have da det er noget vi ser frem til, og ikke noget man skal gøre sig fortjent til!! I mine øjne har de fortjent det, bare fordi de er som de er.

 

Jeg forstår ikke alle dine regler, og jeg tænker da også at du skal passe på med ikke at stille alt for mange regler op, for kunne da godt frygte, at de med tiden/alderen ville blive til et kæmpe opgør.

Hvorfor ikke bygge op omkring gensidig respekt! Det har ikke noget at gøre med at man vil være venner med sine børn, men med at man guider dem, ved at vise dem tillid og ved at styrke deres selvværd, så de ved at de ihvertfald altid kan stole på mor og far.

chael skriver:

OMG!!! Endnu engang målløs.


Er nød til at stoppe med at læse flere indlæg.

Jeg får sgu ondt i maven. Dine metoder ligger så langt fra hvad jeg ser som bør skal "udsættes" for

Jeg har det på helt samme måde Synes det er trist han sågar belønnes med ekstra lang godnathistorie. Den slags er for mig noget der kommer naturligt - Den slags nærhed, omsorg og opmærksomhed skal man ALDRIG gøre sig fortjent til - Det skal komme af sig selv!

Det er ikke fordi jeg er bange for at sige nej og opdrage, men man kan gøre det på SÅ mange måder!