Ilya skriver:
Har du fået noget som helst at vide om hans opvækst? Siden han er internatkat, kan han jo godt have haft nogle kummerlige killingemåneder før han kom dertil, som kan have sat sig som traume.
Jeg selv har en killing, som vi reddede fra druknedøden (nogen havde smidt ham i søen i december måned), og han er i hvert fald dybt traumatiseret, når det angår mad. Ikke i forhold til mennesker, han er så sød og kælen, MEN han kan slet ikke styre det med mad, og æder hele tiden og så igen, og bliver nærmest panisk, hvis man tager mad fra ham.
Vi ved jo ikke, hvad han har gennemgået, men han har i hvert fald ikke haft meget mad og måttet slås for det der var!
Kan det være noget lignende med din kat? Udviser den aggression eller er det "bare" tiggeri?
Prøv evt. at give den en lille smule mad engang imellem, i stedet for at give den meget på en gang, så den lærer, at mad ikke er en mangelvare, men samtidig heller ikke foræder sig.
Husk forresten at den skal have killingefoder til den er omkring et år.
Nå ja, og nu her hvor det er meget varmt og især hvis det bliver hedebølge, så sørg for at den får vådkost også, da katte ikke drikker meget vand selv, og de nemt dehydrerer i varmen. Ude i naturen får de normalt hovedmængden af deres væske via blod fra byttedyr, så vådkost er et fint alternativ.
Jeg er forresten enig med Princesspigen, de kan jo ikke gøre så meget ved at I har kat nu, eftersom I flytter alligevel. Men kan godt forstå, det gør jer utrygge.
Held og lykke og tillykke med familieforøgelsen. 
når vi går i køkkenet. så er han der med det samme. han miaver og gnider sig op af os og spinder ekstremt. han hopper op på bordet men tager ham ned og siger nej.han vil jo nok lære det engang vi har jo kun haft ham siden igår eftermiddags, han er meget meget kælen
natten skulle vi da ikke sove nej nej han skulle ligge under min dyne
og spinde. han er meget legesyg
så tingene får da lige en tur igennem hele lejligheden haha