Du får lige min historie i korte træk (så korte som muligt) 
Jeg er 162 cm høj, og vejede 76 kilo da jeg vejede allermest.
Så begyndte jeg at tabe mig, og i starten gik det jo nemt. Mit mål var 55 kilo. Da jeg kom under de 60 kilo, syntes jeg stadig at jeg var for tyk og jeg var helt sikker på at de sidste fem kilo ville gøre forskellen.
Nåh, men de sidste kilo er jo også de absolut sværeste at smide. Jeg kæmpede virkelig - og det var også med sund kost og motion.
Da jeg nåede de 55 kilo var jeg stadig ikke tilfreds. Til gengæld kom jeg til at tænke over hvor fandens hårdt det havde været at komme i mål, og så syntes jeg faktisk ikke det var kampen værd.
Jeg tog et par kilo på, og nu vejer jeg 58. Jeg er ikke 100 % tilfreds med min krop, men nu lever og spiser jeg normalt, og jeg er meget mere glad end da jeg skulle veje hvert et riskorn og altid skulle afsted til fitness.
Jeg ser også stadig mig selv som tyk i spejlet den dag i dag (det er 5 år siden jeg tabte mig), især når jeg får et par stramme jeans på, men jeg siger bare til mig selv: "Hellere det end at vågne op til en kamp mod kalorierne hver dag!" 
Anmeld