Normalt, at ville fortsætte vægttab?

Hej alle de damer!

Jeg er en kvinde på 22 år, der har vejet et par kilo for meget siden mine tidlige teenageår.

Jeg er 174 cm høj og vejede 1/1-12 79,3 kg. Siden da har jeg tabt mig lige godt 10 kg og vejer i dag 68,8 kg. Min målvægt er 65 kg (idealvægt), men efterhånden som jeg nærmer mig målet synes jeg ikke dette er nok. Hvis jeg udregner på bmi må min minimumsvægt være ca. 57 kg. 

Jeg kan godt se, at jeg har tabt mig, men synes slet ikke vægttabet svarer til 10 kg, og synes stadig jeg er rund (bmi 22,7 før 26,2). 

Er det normalt, at man ønsker at veje mindre efterhånden som målet nærmer sig? Eller er det mig den er galt med?

Jeg tror ikke, det er dig den er gal med. Din hjerne kan bare ikke følge med, og det kan betyde, at du selv ser dig større end du egentligt er... Jeg synes ikke, du skal tabe dig ned til minimums grænsen, for det  er ikke sundt, hvis du nu skulle blive syg af en træls gang influenza (feks) så har du ikke meget at stå imod med.

Jeg tror nærmere, at du skal se tiden an, og se om ikke du "vænner" dig til dit nye flotte jeg. Minus 10 kg+ er jo ret flot i den størrelse, du har

Dot D skriver:

Jeg tror ikke, det er dig den er gal med. Din hjerne kan bare ikke følge med, og det kan betyde, at du selv ser dig større end du egentligt er... Jeg synes ikke, du skal tabe dig ned til minimums grænsen, for det  er ikke sundt, hvis du nu skulle blive syg af en træls gang influenza (feks) så har du ikke meget at stå imod med.

Jeg tror nærmere, at du skal se tiden an, og se om ikke du "vænner" dig til dit nye flotte jeg. Minus 10 kg+ er jo ret flot i den størrelse, du har

Hm, det kan godt være, at du har ret. Hvad kan man gøre, for at få "hjernen til at følge med"?

Er rigtig stolt af, at jeg har tabt så meget, og kan også mærke det i noget af mit tøj (specielt bukser).. 

Jeg ønsker som sådan heller ikke at komme ned på min minimumsvægt, men kan mærke, at man bliver lidt "bidt af" at se tallene på vægten gå ned.. Og det kan nærmest kun gå for langsomt (bruger kun sund kost og motion som "slankemiddel").. Før var mit mål at veje "noget med 60", men allerede nu, hvor jeg lige er kommet derned siger min hjerne "noget med 50", selvom jeg godt ved, at det sikkert hverken er sundt eller pænt.. 

Anonym skriver:

Hm, det kan godt være, at du har ret. Hvad kan man gøre, for at få "hjernen til at følge med"?

Er rigtig stolt af, at jeg har tabt så meget, og kan også mærke det i noget af mit tøj (specielt bukser).. 

Jeg ønsker som sådan heller ikke at komme ned på min minimumsvægt, men kan mærke, at man bliver lidt "bidt af" at se tallene på vægten gå ned.. Og det kan nærmest kun gå for langsomt (bruger kun sund kost og motion som "slankemiddel").. Før var mit mål at veje "noget med 60", men allerede nu, hvor jeg lige er kommet derned siger min hjerne "noget med 50", selvom jeg godt ved, at det sikkert hverken er sundt eller pænt.. 

Jeg ved ikke, hvad man kan gøre, men jeg synes, du skal være meget obs på dine tanker, for hvis de fortsætter - og du så også gør det, så kan det jo faktisk ende ud i anoreksi, og sådan skulle det jo helst ikke gå.

Hvis dine tanker bliver ved, så synes jeg, at du skal tage en snak med din læge, måske han/hun kan give dig nogle gode redskaber til at komme videre

Må lige spøge dig, tænker du også sådan når du ser billeder af dig selv? altså efter vægttab? - Spejlbillede kan man være langsommere om at forstå er anderledes fordi man ikke kan følge med (i hovedet) men nogle gange kan det hjælpe at se det på billeder.

Og tillykke med vægttabet.

Dot D skriver:

Jeg ved ikke, hvad man kan gøre, men jeg synes, du skal være meget obs på dine tanker, for hvis de fortsætter - og du så også gør det, så kan det jo faktisk ende ud i anoreksi, og sådan skulle det jo helst ikke gå.

Hvis dine tanker bliver ved, så synes jeg, at du skal tage en snak med din læge, måske han/hun kan give dig nogle gode redskaber til at komme videre

Det er også derfor jeg har valgt at spørge herinde om det er et "normalt" tankemønster i forbindelse med vægttab.

Jeg ønsker på igen måde at være anorektisk og synes kvinder er flottest med former - men det er svært at være objektiv overfor sig selv, og da jeg aldrig har været tynd er det svært at sige, hvornår nok er nok.

Jeg har jo efterhånden som jeg har tabt med fået det bedre med mig selv, og så er det jo fristende at fortsætte og "få det endnu bedre" - selvom jeg godt ved at selvtilliden jo ikke er propertionelt med tallet på vægten! 

Laijona Äiti skriver:

Må lige spøge dig, tænker du også sådan når du ser billeder af dig selv? altså efter vægttab? - Spejlbillede kan man være langsommere om at forstå er anderledes fordi man ikke kan følge med (i hovedet) men nogle gange kan det hjælpe at se det på billeder.

 

Og tillykke med vægttabet.

Hm, jeg kan godt se, at der er sket noget på billederne (knapt så rund i hovedet), men synes stadig ikke jeg er tynd.. 

Tusind tak

Op..

Det er helt normalt.. Min søster tabte sig også meget, og blev bare ved og ved med at syntes hun skulle tabe sig.. selvom hun var helt tynd..

Det handler om at hjernen ikke kan følge med, og at inde i dit hoved skal du lige venne dig til at kigge dig i spejlet med forandingen.

Guldimaven skriver:

Det er helt normalt.. Min søster tabte sig også meget, og blev bare ved og ved med at syntes hun skulle tabe sig.. selvom hun var helt tynd..

Det handler om at hjernen ikke kan følge med, og at inde i dit hoved skal du lige venne dig til at kigge dig i spejlet med forandingen.

Hvor længe tog det for hende før hun havde vænnet sig til forandringen?