Mathias Villads skriver:
Jamen med den store, som kom 11 uger for tidligt, var vi i holbæk hele tiden og han var mega sej og fik kun c-pap uden ilt... så der kom vi hjem efter 6 uger på sygehuset, men der havde jeg også været sengeliggende i over 3 uger forinden, samt at jeg levede derinde med ham på maven... alt den tid jeg kunne få ham ud, lå han på maven, da de udvikler sig hurtigere ved at være der...
Nummer 2 kom i uge 25+0 og var en bette fis... der var jeg indlagt på riget i lidt over 2 uger forinden... Dernæst lå vi derinde i 5 uger på riget og 8 uger på holbæk og så fik vi lov til at komme hjem 2 uger før hans termin... Også han har ligget på maven i alt den tid, som jeg kunne få ham ud.. Og sygeplejersker var meget imponeret over jeg kun gik på toilettet og ellers lå jeg med ham... så det endte med at jeg blev fotograferet til noget undervisningsmateriale til jordemødre og sygeplejersker, som skal arbejde med Neo børn....
Idag er han næsten 2 år og jeg går stadigvæk hjemme med ham og har lige fået det forlænget et halvt år endnu... han er en meget senitiv dreng, som ikke tåler mange indtryg.. men han er sej og han meget dygtig... og vi er meget stolte af ham...
Den store kom ud i dagpleje efter et år og når jeg ser tilbage skulle han nok have haft længere tid hjemme, da han altid blev syg... Men han er en skøn dreng, som udviklede/udvikler sig som han skal og man kan kun mærke lidt på ham, at han er kommet fortidligt... han går i en meget lille skole( bevidst valg, da han ikke kan rumme mange børn), men der fungere han tilgengæld helt perfekt og meget social og bliver mere og mere udadvendt... tør flere og flere ting... Han sidder på en kuglepude i skolen og burde det også herhjemme... og så er også et senitiv barn, men dog bedre end lillebror...
De er nogle meget meget kærlige drenge, som stadig hænger på deres mor på maven, så det kommer til at hænge ved
Men jeg elsker at putte med mine små mikrakler....
Og ja, jeg kender alt til de gode og dårlige dage på sygehuset... jeg har desværre lidt eftervirkninger på.. såsom angst, hvor jeg får medicin nu, men nu har jeg også en fuldstændig aktiv og normalt hverdag... Men jeg var desværre så dumt, at jeg ikke snakkede med nogle professionelle om det og det må du love, at du får snakket... eller bare snakket med familie og venner... jeg er typen, som putter ting i rygsækken og kommer videre... og det er ikke så smart, for da jeg fødte endnu tidligere denne gang, kom det tifoldig tilbage igen... men jeg viste jo også hvad jeg havde med at gøre....
Skriv endelig, hvis du har mere på hjertet...
Mette
Læste lige at du havde fået forlænget at gå hjemme ved din søn....hvilken forsørgelse får du mens du går hjemme ved ham og hvordan har du søgt om at være hjemme ved han så længe.....har nemlig selv en søn som er født 27+4 og som har haft to kralftige hjerne blødninger og gruer for at han skal ud og passes af andre min barael sluttede nemlig i januar hvor han lige var blevet 1 år....
