Mathias Villads skriver:
Jamen med den store, som kom 11 uger for tidligt, var vi i holbæk hele tiden og han var mega sej og fik kun c-pap uden ilt... så der kom vi hjem efter 6 uger på sygehuset, men der havde jeg også været sengeliggende i over 3 uger forinden, samt at jeg levede derinde med ham på maven... alt den tid jeg kunne få ham ud, lå han på maven, da de udvikler sig hurtigere ved at være der...
Nummer 2 kom i uge 25+0 og var en bette fis... der var jeg indlagt på riget i lidt over 2 uger forinden... Dernæst lå vi derinde i 5 uger på riget og 8 uger på holbæk og så fik vi lov til at komme hjem 2 uger før hans termin... Også han har ligget på maven i alt den tid, som jeg kunne få ham ud.. Og sygeplejersker var meget imponeret over jeg kun gik på toilettet og ellers lå jeg med ham... så det endte med at jeg blev fotograferet til noget undervisningsmateriale til jordemødre og sygeplejersker, som skal arbejde med Neo børn....
Idag er han næsten 2 år og jeg går stadigvæk hjemme med ham og har lige fået det forlænget et halvt år endnu... han er en meget senitiv dreng, som ikke tåler mange indtryg.. men han er sej og han meget dygtig... og vi er meget stolte af ham...
Den store kom ud i dagpleje efter et år og når jeg ser tilbage skulle han nok have haft længere tid hjemme, da han altid blev syg... Men han er en skøn dreng, som udviklede/udvikler sig som han skal og man kan kun mærke lidt på ham, at han er kommet fortidligt... han går i en meget lille skole( bevidst valg, da han ikke kan rumme mange børn), men der fungere han tilgengæld helt perfekt og meget social og bliver mere og mere udadvendt... tør flere og flere ting... Han sidder på en kuglepude i skolen og burde det også herhjemme... og så er også et senitiv barn, men dog bedre end lillebror...
De er nogle meget meget kærlige drenge, som stadig hænger på deres mor på maven, så det kommer til at hænge ved
Men jeg elsker at putte med mine små mikrakler....
Og ja, jeg kender alt til de gode og dårlige dage på sygehuset... jeg har desværre lidt eftervirkninger på.. såsom angst, hvor jeg får medicin nu, men nu har jeg også en fuldstændig aktiv og normalt hverdag... Men jeg var desværre så dumt, at jeg ikke snakkede med nogle professionelle om det og det må du love, at du får snakket... eller bare snakket med familie og venner... jeg er typen, som putter ting i rygsækken og kommer videre... og det er ikke så smart, for da jeg fødte endnu tidligere denne gang, kom det tifoldig tilbage igen... men jeg viste jo også hvad jeg havde med at gøre....
Skriv endelig, hvis du har mere på hjertet...
Mette
Det gør mig ondt at du og drengene stadig er påvirkede efter alt det som er sket for jer, for jeg ved hvor ufattelig hårdt det er
Jeg har selv ligget indlagt næsten 5 uger inden de kom og 2 uger på riget og nu resten af tiden på hvidovre..
Hvidovre neo er bare sååå dårlig og det tager SÅ meget af min energi.. Mine børn gik fra c.pap tryk 4 uden ilt til at blive overflyttet til hvidovre og nu ligger den ene i c-pap tryk 6 med 21-23% ilt og den anden mellem tryk 6-7 med 21-30% ilt og har været i respirator 15 timer da de ikke kan finde ud af at suge ham ordenligt
Der ligger på vores stue 5 børn men er plads til 3 familier mere..Personalet er klodsede og skubber ofte til kuvøsen samt laver høje lyde.. dem der tager blodprøver nærmest råber på afd og tænder lyset uden advarsel.. Mine drenge hopper og rykker utrolig meget i kroppen hvilket de ikke gjorde på riget... og jeg kan ikke sove på hospitalet... Det er så meget noget lort!!!
Jeg håber bare ikke at de får senfølger af alt hvad der er sket og har du nogle gode råd imod at de bliver mindre sensitive?
Jeg ligger med dem alt det jeg kan men jeg skal jo malke ud hver 3 time og jeg bliver nød til at få noget mad (man må ikke spise på stuen) så jeg får aldrig ligget helt ligeså lang tid som jeg kunne ønske mig...
