at sige det til mor ? (lidt lang)

Team Putte skriver:

Det har vi oz aftalt.. At det kan være svært at se hinanden i starten efter et brud hvis man har følelser i klemme er selvfølgelig i tankerne, men jeg ved bare inderst inde at han virkelig vil gøre sit til aldrig at komme til at gøre mig ondt og jeg har det på samme måde med ham. Så må man være lidt overskudsagtig og lade være med at tvære en masse i hovedet på hinanden, for barnets skyld. Skulle det ske man går fra hinanden ville det jo være oplagt stadig at kunne ses til barnets fødselsdag og juleaften så man ik skal opdele de store dage

ja rigtigt nok..

som det ser ud pt ville jeg nok være dte oplagte valg til at beholde den lille da han arbejder utrolig meget og jeg går hjemme.. men ja han er manden i mit liv så håber da det holder  ellers havde man jo heller ik planlagt barn

Princesspigen skriver:

ja rigtigt nok..

som det ser ud pt ville jeg nok være dte oplagte valg til at beholde den lille da han arbejder utrolig meget og jeg går hjemme.. men ja han er manden i mit liv så håber da det holder  ellers havde man jo heller ik planlagt barn

Nej præcis min tanke

 

Men man ser jo at folk går fra hinanden konstant, og det er oz derfor vi har sprunget ud i projekt baby så hurtigt. Hvis man skal gå og vente og vente og vente på noget man allerede føler sig sikker på, så når man jo aldrig frem til målet.. Vi kan gå fra hinanden om et år og vi kan gøre det om 15 år.. Men det kan jo oz være vi bliver gamle og grå sammen

Jeg tror jeg ville forsøge at tage den ansigt til ansigt.

Det mest relevante at få sagt er jo at du skal være mor, så hvis alt det andet bliver for svært, er det okay som start!

Jeg tænker også at du skal tro og håbe på at din mor faktisk kan bliver positivt overrasket over det. Ved at sandsynligheden måske ikke er så stor, men tror du er nødt til at håbe og tro på det

Jeg håber du finder en måde som føles rigtig for dig, tag endelig kæresten med til at støtte dig og så du kan vise at i er sammen om det her.

Team Putte skriver:

Nej præcis min tanke

 

Men man ser jo at folk går fra hinanden konstant, og det er oz derfor vi har sprunget ud i projekt baby så hurtigt. Hvis man skal gå og vente og vente og vente på noget man allerede føler sig sikker på, så når man jo aldrig frem til målet.. Vi kan gå fra hinanden om et år og vi kan gøre det om 15 år.. Men det kan jo oz være vi bliver gamle og grå sammen

ja det er svært at forudsige..  desværre..

dog har jeg været helt sikker på med mine xer at de ikke var dem jeg sku have børn med da de ikke ligefrem har behandlet mig godt..

så ham her, jamen jeg var slet ikke i tvivl  

 

dog er han stædig og det giver bagslag nu, fortalte ham jeg ville skrive et brev til min mor som i alle rådet mig til her inde, og så blev min kæreste sur, han mener vi sammen skal til op og tage snakken med min mor... jeg kan godt se det men med hans tempramange og min mors reaktion er jeg bange for det går op og hat og briller

christina92 skriver:

Jeg tror jeg ville forsøge at tage den ansigt til ansigt.

Det mest relevante at få sagt er jo at du skal være mor, så hvis alt det andet bliver for svært, er det okay som start!

Jeg tænker også at du skal tro og håbe på at din mor faktisk kan bliver positivt overrasket over det. Ved at sandsynligheden måske ikke er så stor, men tror du er nødt til at håbe og tro på det

Jeg håber du finder en måde som føles rigtig for dig, tag endelig kæresten med til at støtte dig og så du kan vise at i er sammen om det her.

jeg fortalte min kæreste her før at jeg vil skrive et brev til min mor, men det sys han absolut ikke om..

han vil have vi skal tage op og tage den samme med hende, men hans og min mors holdninger kan hurtigt gå op i hat og briller  så frygter lidt for det..

Princesspigen skriver:

ja det er svært at forudsige..  desværre..

dog har jeg været helt sikker på med mine xer at de ikke var dem jeg sku have børn med da de ikke ligefrem har behandlet mig godt..

så ham her, jamen jeg var slet ikke i tvivl  

 

dog er han stædig og det giver bagslag nu, fortalte ham jeg ville skrive et brev til min mor som i alle rådet mig til her inde, og så blev min kæreste sur, han mener vi sammen skal til op og tage snakken med min mor... jeg kan godt se det men med hans tempramange og min mors reaktion er jeg bange for det går op og hat og briller

Årh det er ik godt han ser sådan på det

 

Han skal nok bare lige tygge lidt på sagerne, så kan han nok godt se det fra din side

Team Putte skriver:

Årh det er ik godt han ser sådan på det

 

Han skal nok bare lige tygge lidt på sagerne, så kan han nok godt se det fra din side

min kæreste er meget sød og forstående, og jeg mener han er verdens dejligeste kæreste..

han hæver ikke stemmen over for mig, han gør mig ikke fortræd, og ville aldrig gøre det..

men han har nogle problemer med min mor og hendes opdragelse og hendes holdningen omkring at vi skal have barn.. når vi er sammen med hende skal han tit ligge ret meget bånd på sig selv fordi han normalt er en der siger sine meninger til folk.. og det er jo min mor så han vil ikke være uvenner med hende.. men om det her ender med de bliver uvenner, tja det ved jeg ikke  

Princesspigen skriver:

min kæreste er meget sød og forstående, og jeg mener han er verdens dejligeste kæreste..

han hæver ikke stemmen over for mig, han gør mig ikke fortræd, og ville aldrig gøre det..

men han har nogle problemer med min mor og hendes opdragelse og hendes holdningen omkring at vi skal have barn.. når vi er sammen med hende skal han tit ligge ret meget bånd på sig selv fordi han normalt er en der siger sine meninger til folk.. og det er jo min mor så han vil ikke være uvenner med hende.. men om det her ender med de bliver uvenner, tja det ved jeg ikke  

Kan godt forstå din bekymring, så tag en snak med ham om at det er hvad du frygter og så må i finde ud af det sammen.. Måske han virkelig er overbevist om at han godt kan styre sig

Puha det er ikke en rar situation du står i kan godt forstå, at din kæreste gerne vil have, at I siger det til hende, men hvis du er bange for, at det kommer til at gå op i hat og briller, så vil det jo ikke ligefrem hjælpe på situationen...

Måske du skal skrive brevet og vise ham det? Og så måske snakke om, at I tager op og giver hende det, og beder hende gå ind ved siden af og læse det, eller tage dine brødre med ud og gå en tur eller noget, mens hun får fred til at læse det? Så får I lidt af begge dele?

Jeg håber så meget, at din mor kommer til at glæde sig og hjælpe dig, som hun gjorde med din søster... Ellers er det måske din søster du skal vende dig til i stedet? Kunne det være en løsning, hvis din mor ikke vil støtte jer?

Princesspigen skriver:

jeg fortalte min kæreste her før at jeg vil skrive et brev til min mor, men det sys han absolut ikke om..

han vil have vi skal tage op og tage den samme med hende, men hans og min mors holdninger kan hurtigt gå op i hat og briller  så frygter lidt for det..

Jeg må indrømme at jeg er enig med ham i det med brevet. og går det op i hat og briller tager i jo bare hjem

Jeg synes personlig kun der er en rigtig måde at gøre det på når situationen er som den er, og det er at se frygten i øjnene, sluge kamelen og sige det face to face.