Princesspigen skriver:
hej alle sammen..
sagen er den, som flere ved så er jeg 14+6 idag, og inden længe kan man jo så småt begynde at se maven vokser..
der er jo kun små 5 uger til jeg faktis er halvvejs gennem min graviditet..
her er lidt grund historie om min mor.. hun fik første barn som 16 årig med den begrundelse at de ikke kunne få en lejlighed men fik de en baby sku kommunen jo hjælpe, hvilke de jo os gjorde.. min mor har så i alt fået 7 børn over en længere åre række..
hun har været på kontanthjælp i 14 år med den begrundelse at hun jo ikke som alene mor med barn med handikap kan komme ud og lave noget..
hun har pt 3 drenge i alderen 13, 11 og 8 hjemme, den ene med en handikap, den ene med mulig ocd.. så nej hun har det ikke nemt..
alle mine mors børn har af psykologer fået konstaterert omsorgs svigt fra vores mors side da hun kun sys det sjovt at have børn så længe de er babyer...
nå men mit problem, min mor bliver ved gang på gang på gang at fortælle mig jeg ikke skal have børn de næste 10 år, at det er dumt på kontanthjælp, at vi ikke har kendt hinanden længe nok, og hvad hun ellers har af grunde.. forståeligt nok, at hun bekymrer sig for mig..
men i modsætning til hende er jeg ved at flytte sammen med faren til barnet, han har fast job med god indtægt, vi har det helt fantastisk sammen og jeg mener ikke livet kunne være bedere..
men dilammaet er så, hvordan skal jeg få fortalt min mor at jeg er gravid, at jeg gerne vil have hun støtter mig, at jeg har burg for hendes hjælp og råd til alle mulige børne ting, fødsel osv.. ?
jeg er meget følsom og folk har nemt ved at trampe hen over mig fordi jeghar svært ved at sige min mening, så er det ansigt til ansigt er jeg ikke sikker på jeg får sagt de ting jeg vil sige.. ?
skal jeg gøre det over telefonen, så er jeg stadig ikke sikker på jeg får sage de ting jeg vil.. ?
eller skal jeg sætter mig og skrive hende et brev hvor jeg så ved jeg får sagt alle de ting jeg gerne vil, men er det for u personligt eler ?
please hjælp selv om det er langt..
Jeg forstår godt du ikke kan lide at sige det til din mor, da du måske allerede kender hendes reaktion på forhånd, og hvis reaktionen er negativ, er man jo allerede ked af det på forhånd.
Jeg syntes bestemt også du skal skrive et brev til hende, da du har mulighed for at komme ud med alle de ting du gerne vil sige, uden at hun kan afbryde dig imens. Synes sagtens du kan give hende brevet personligt, og bede hende om at læse brevet alene 
Jeg selv har en far der er ret gammeldags angående med først at få børn når man er færdig med sin uddannelse. Da jeg så blev gravid, og skulle fortælle min far det, havde jeg det elendigt, fordi jeg allerede kendte hans reaktion, og vidste at den ikke var positiv. Heldigvis har jeg en mor der støtter mig i alt, og kan sætte min far lidt på plads, men med tiden begyndte at glæde sig! Så selvfølgelig kommer din mor også til at glæde sig med tiden! Det er jeg næsten sikker på 
De små er jo så dejlige at man ikke kan lade vær.
Held og lykke med det hele, og stort tillykke med din graviditet Nyd det!
