at sige det til mor ? (lidt lang)

Team Putte skriver:

Kan godt forstå din bekymring, så tag en snak med ham om at det er hvad du frygter og så må i finde ud af det sammen.. Måske han virkelig er overbevist om at han godt kan styre sig

ja håber..  han er jo normalt til at snakke med    tihi

christina92 skriver:

Jeg må indrømme at jeg er enig med ham i det med brevet. og går det op i hat og briller tager i jo bare hjem

Jeg synes personlig kun der er en rigtig måde at gøre det på når situationen er som den er, og det er at se frygten i øjnene, sluge kamelen og sige det face to face.

ja det kan godt være du har ret.. men bliver de 2 uvenner så står jeg jo midt i mellem og da han egentlig har ret i mange af sine argumenter (ihværtifal ind til videre) ville jeg jo tage hans parti men mindre min mor siger noget virkelig klogt

tarkoflen skriver:

Puha det er ikke en rar situation du står i kan godt forstå, at din kæreste gerne vil have, at I siger det til hende, men hvis du er bange for, at det kommer til at gå op i hat og briller, så vil det jo ikke ligefrem hjælpe på situationen...

Måske du skal skrive brevet og vise ham det? Og så måske snakke om, at I tager op og giver hende det, og beder hende gå ind ved siden af og læse det, eller tage dine brødre med ud og gå en tur eller noget, mens hun får fred til at læse det? Så får I lidt af begge dele?

Jeg håber så meget, at din mor kommer til at glæde sig og hjælpe dig, som hun gjorde med din søster... Ellers er det måske din søster du skal vende dig til i stedet? Kunne det være en løsning, hvis din mor ikke vil støtte jer?

lige precis men den søster(har 2) så nej, hun er meget fissefornem og ville højest sansynligt tage mors parti i den her sag som hun har gjordt med alle de andre..

hun er jo SÅ meget bedere end mig fordi hun er gift og har ejer lejlighed, og begge har job....

Altså nu venter jeg nr to og har med fuldt overlæg ikk fortalt min mor det endnu .

Da jeg ventede den først fik hun det først afvise i uge 14-15 stk ikk fordi man kunne se noget men fordi jeg skylle ho fortælle det. Hendes første kommentar var om jeg var rigtig klog . Efter det skulle Gun lige sluge den . Efterfølgende har der ikk været noget hun elsker min søn over alt .

Men jeg frygter for hendes reaktion den her gang os.
Jeg er ny 12+3 og fon ved det stadig ikk .
Første gang sagde jeg det face to face og fik en pæn opsejling . En af grundene til hun først fik det afvise efter 12+ sp kunne hun ikk påvirke min beslutning lige meget hvad.

Jeg har tænkt mig mig at den her gang skriver jeg et brev med billed af nf og et billed af min dreng ned blusen jeg sjæl være storebror.

Kay skriver:

hvis du er bange for at blive overrumplet er det en god ide at skrive et brev... for så får du det hele ud/med...

hvis du syntes det re for upersonligt kunne du jo skrive brevet og så tage hjem til hende og sige at du har noget hun skal læse og du gerne vil havde hun læser det hele før hun kommer med en reaktion... og så sidde der imens hun læser det... hvis du kan....

det lydder lidt som om det er vigtig for dig at din mor forstår at hun er vigtig for dig lige nu og at du har brug for hendes støtte.... og det kan være svært at få sagt ordentligt hvis hendes reaktion på at du skal være mor er for stor... tænker jeg...

Pernille08 skriver:

Altså nu venter jeg nr to og har med fuldt overlæg ikk fortalt min mor det endnu .

Da jeg ventede den først fik hun det først afvise i uge 14-15 stk ikk fordi man kunne se noget men fordi jeg skylle ho fortælle det. Hendes første kommentar var om jeg var rigtig klog . Efter det skulle Gun lige sluge den . Efterfølgende har der ikk været noget hun elsker min søn over alt .

Men jeg frygter for hendes reaktion den her gang os.
Jeg er ny 12+3 og fon ved det stadig ikk .
Første gang sagde jeg det face to face og fik en pæn opsejling . En af grundene til hun først fik det afvise efter 12+ sp kunne hun ikk påvirke min beslutning lige meget hvad.

Jeg har tænkt mig mig at den her gang skriver jeg et brev med billed af nf og et billed af min dreng ned blusen jeg sjæl være storebror.

det er os en rigtig god ide, for den der opsejlning får jeg helt sikkert også..  

kæresten mener så nu at skal sige det ansigt til ansigt til hendes mens han er med... men er bange for hans tempramang løber af med ham når min mor kommer med sin opsejlning så jeg er bange for de bliver uvenner..  

jeg ville helst sende hende et brev med billed fra nf men ja så bliver kæresten bare sur..

det er svært at gøre alle glade her i livet

Princesspigen skriver:

ja det kan godt være du har ret.. men bliver de 2 uvenner så står jeg jo midt i mellem og da han egentlig har ret i mange af sine argumenter (ihværtifal ind til videre) ville jeg jo tage hans parti men mindre min mor siger noget virkelig klogt

Du behøver ikke vælge side! Du kan trække dig.

Begynde de at skændes så sig at det gider du ikke, for så går du!!

Du behøver ikke vælge imellem manden du elsker, faderen til dig barn og din mor. Du er i din fulde ret til at lade dem skændes uden din indblanding hvis det virkelig er det du vil.

Men aftalt med din kæreste inden at han skal gøre alt han kan for at tælle til ti, og at hvis der er optræk til skænderi, så tager i hjem.

Kay skriver:

hvis du er bange for at blive overrumplet er det en god ide at skrive et brev... for så får du det hele ud/med...

hvis du syntes det re for upersonligt kunne du jo skrive brevet og så tage hjem til hende og sige at du har noget hun skal læse og du gerne vil havde hun læser det hele før hun kommer med en reaktion... og så sidde der imens hun læser det... hvis du kan....

det lydder lidt som om det er vigtig for dig at din mor forstår at hun er vigtig for dig lige nu og at du har brug for hendes støtte.... og det kan være svært at få sagt ordentligt hvis hendes reaktion på at du skal være mor er for stor... tænker jeg...

Princesspigen skriver:

det er os en rigtig god ide, for den der opsejlning får jeg helt sikkert også..  

kæresten mener så nu at skal sige det ansigt til ansigt til hendes mens han er med... men er bange for hans tempramang løber af med ham når min mor kommer med sin opsejlning så jeg er bange for de bliver uvenner..  

jeg ville helst sende hende et brev med billed fra nf men ja så bliver kæresten bare sur..

det er svært at gøre alle glade her i livet

Man kan aldrig tilfreds stille alle .

Jeg synes hvis din kæreste tilbyder at tage med så sig til face ti face. Og så lav en aftale med ham hjemmefra om år han går hvis hun bliver sur eller sådan noget . Du kan evt selv gå os .

christina92 skriver:

Du behøver ikke vælge side! Du kan trække dig.

Begynde de at skændes så sig at det gider du ikke, for så går du!!

Du behøver ikke vælge imellem manden du elsker, faderen til dig barn og din mor. Du er i din fulde ret til at lade dem skændes uden din indblanding hvis det virkelig er det du vil.

Men aftalt med din kæreste inden at han skal gøre alt han kan for at tælle til ti, og at hvis der er optræk til skænderi, så tager i hjem.

ja det kune man godt.. jeg er bare så satans konflikt sky..  det ret øv.. men på den anden side er så langt henne så hun kan ikke gøre noget ved det..