Hvilken fødsel havde du?

M (: skriver:

Øv, var det ikke muligt at vende ham, eller sad han fast?

Nej det var desværre ikke muligt. Og vendingsforsøget er noget af det mest smertefulde jeg har oplevet! (det takker jeg pænt nej tak til en anden gang!) Han var meget stor (4330g) og havde virkelig sat sig godt fast.

AKS begge gange...

Katte87 skriver:

Sådan tror jeg i bund og grund at næsten alle der har født ved kejsersnit har det. For man ved ikke hvad man er gået glip af. 

Jeg var også sindssygt skuffet og ked af det, men jeg har med tiden lært at se på det positive frem for det negative!

Ja, man kan jo heller ikke ændre det, ved at ærge sig.. Man kan bare håbe på, at det er muligt at få drømmefødslen næste gang.. (:

M (: skriver:

Hvordan kan det være du fik planlagt kejsersnit? (:

Fra min fødselsberetning herinde:

Jeg skulle til (trygheds)scanning en onsdag, men var blevet syg, så fik den rykket til fredag. Om torsdagen, var jeg til JM, hvor vi fik den gode nyhed om, at guldklumpen lå med hovedet ned i bækkenet og var klar til fødsel når som helst, hvor som helst. Vi gik der fra med KÆMPE SMIL på vores læber

Fredagen kom, og vi tog til scanning - så kom chokket: guldklumpen lå med bagdelen godt nede i bækkenet, så overlægen ville bestille tid til vendingsforsøg tirsdagen efter. Vores KÆMPE SMIL forsvandt, og op dukkede vores bange anelser om at det ikke vill gå godt.. Og ganske rigtigt, vi kan ikke vende guldklumpen om, så vi finder lige en tid til kejsersnit....

WHAT!!!! skal jeg have kejsersnit.. Den tanken kunne jeg ikke lige overskue - både med planlægning, smerter og bare alt..

Dette var tirsdag - og vi fik tiden: MANDAG DEN 25. oKT. 2010 - altså mandagen efter vendingsforsøget.. Så under en uge ville vi være farmand og moar.. Vi fik snakket om tingene, både Daniel og jeg og med lægerne, så vi blev afklaret med tingene og løsningen.

Jeg er en af dem som er glad for kejsersnittet og er total over at jeg fik den skønneste pige ud af det  og gør det gerne igen

Katte87 skriver:

Nej det var desværre ikke muligt. Og vendingsforsøget er noget af det mest smertefulde jeg har oplevet! (det takker jeg pænt nej tak til en anden gang!) Han var meget stor (4330g) og havde virkelig sat sig godt fast.

Øv, hvor ærgeligt!

4xGreve skriver:

AKS begge gange...

Hvordan kan det være, at det endte i aks?

Nadia&Daniel skriver:

Fra min fødselsberetning herinde:

Jeg skulle til (trygheds)scanning en onsdag, men var blevet syg, så fik den rykket til fredag. Om torsdagen, var jeg til JM, hvor vi fik den gode nyhed om, at guldklumpen lå med hovedet ned i bækkenet og var klar til fødsel når som helst, hvor som helst. Vi gik der fra med KÆMPE SMIL på vores læber

Fredagen kom, og vi tog til scanning - så kom chokket: guldklumpen lå med bagdelen godt nede i bækkenet, så overlægen ville bestille tid til vendingsforsøg tirsdagen efter. Vores KÆMPE SMIL forsvandt, og op dukkede vores bange anelser om at det ikke vill gå godt.. Og ganske rigtigt, vi kan ikke vende guldklumpen om, så vi finder lige en tid til kejsersnit....

WHAT!!!! skal jeg have kejsersnit.. Den tanken kunne jeg ikke lige overskue - både med planlægning, smerter og bare alt..

Dette var tirsdag - og vi fik tiden: MANDAG DEN 25. oKT. 2010 - altså mandagen efter vendingsforsøget.. Så under en uge ville vi være farmand og moar.. Vi fik snakket om tingene, både Daniel og jeg og med lægerne, så vi blev afklaret med tingene og løsningen.

 

Jeg er en af dem som er glad for kejsersnittet og er total over at jeg fik den skønneste pige ud af det  og gør det gerne igen

 

Jeg tror gerne, at det har været en hård kamel at sluge - for man har jo både fysisk og metalt forberedt sig på en vaginal fødsel, og når drømmen så braser, og man skal til at forholde sig til andre kendsgerninger..

Men det er da SKØNT at du har affundet dig med situationen, og glæder dig mere over resultatet end du ærger dig over vejen dertil! (:

M (: skriver:

Ja, man kan jo heller ikke ændre det, ved at ærge sig.. Man kan bare håbe på, at det er muligt at få drømmefødslen næste gang.. (:

Ja præcis!

M (: skriver:

Hvordan kan det være, at det endte i aks?

Første gang var fordi daniella kom i uge 26+1 og hendes hjerte frakvens faldte hver gang jeg fik veer... 

Anden gang var fordi det gamle KS ar var ved at briste...

Begge gange var jeg 5 min fra at føde mine børn selv på normal vis... Kun 5 min 

4xGreve skriver:

Første gang var fordi daniella kom i uge 26+1 og hendes hjerte frakvens faldte hver gang jeg fik veer... 

Anden gang var fordi det gamle KS ar var ved at briste...

Begge gange var jeg 5 min fra at føde mine børn selv på normal vis... Kun 5 min 

Hvor er det ærgeligt!