MorDk skriver:
Jeg sidder her og tænker... "Hvad pokker sker der for de forældre som ikke giver deres børn lov til at være børn"
Jeg var på legeplads med Bassen og ser en mor med sin datter (ca.samme alder som Bassen 18mdr.)
Den lille pige var meget "smart" klædt på. Stramme jeans hun havde svært ved at bevæge sig i. Bling bling sko og alt så da meget "nydeligt ud" Ikke lige min smag men pyt!
Den lille pige var meget forsigtig men viste stadig interesse for de andre børn og og ville meget gerne være med og klatre, gynge osv. som de andre børn gjorde (store som små)
Den lille pige blev konstant holdt tilbage af sin mor.
"Pas nu på"
"Nej Nej ikke sådan"
"Åhhh du bliver beskidt" Tager pigen og børste hende for sand...
"Nej...ikke der"
Ja og sådan blev det ved.
Min dreng gik selv rundt og kravlede selv op og rutsjede selv ned osv. Har aldrig holdt ham tilbage men selvfølgelig passet på ham til en vis grænse.
Hvad er det der gør at nogle mødre vælger at holde deres børn tilbage? Jeg ved det ikke gør det bevidst... måske er det noget der ligger tilbage for egen barndom? Hvad er de bange for?
Jeg er super bange for der skal ske min Basse noget...
MEN hvis jeg hæmmer ham i hans udfoldelse lærer han jo ikke noget her i livet... Jeg står ofte med en knude i maven når han kravler op osv. MEN han kan klarer det! Derfor får han lov! Og han bliver bedre og bedre.
Bassen er også smart i tøjet...selv i jogginbukser, som han kan bevæge sig i. Han har smarte sko og støvler som IKKE strammer hans små fødder... Han bliver vasket efter behov og han må godt rode i jord og lege med sand og spilde på tøjet.
Åhhh måtte bare ud med det. Sad nemlig og fik helt ondt af denne lille pige som så gerne ville... men ikke måtte.
God dag herfra!
Det kan være hun var på vej et andet sted hen hvor de skulle være lidt finere, men da de gik forbi legepladsen ville datteren måske godt lige lege lidt inden de gik videre.
Jeg må nok indrømme at jeg er en af dem der kan blive så træt af tråde der handler om andre mødre, og især mødre man ikke kender, fordi man i virkeligheden ikke aner noget som helst men alligevel synes man at have ret til at dømme.
Jeg synes vi har for travlt med at tale om hinanden.