Fravælgelse af familiemedlem

FrkT skriver:

Jeg kan sagtens forstå deres reaktion, eller rettere sagt; RETNINGEN af deres reaktion. For jeg ville personligt blive både sur og ked af det, hvis min opdragelse af mit eget barn blev rettet på sådan til offentlig skue. I det hele taget synes jeg jo opdragelse i det store og hele bør være helt op til forældrene, og ikke noget andre skal blande sig i som sådan.

Ville synes det var helt okay, hvis din mand havde luftet hans mening omkring det for sin bror efterfølgende, dog IKKE via brev (det virker så banalt og helt forkert for mig når det omhandler noget så følsomt som opdragelse). Havde broren så ikke kunne bruge det til noget, så ville jeg mene din mand skulle lade den ligge der. Selvfølgelig kommer det an på hvad det handler om, for er det vold el. lign., så er det jo en helt helt anden sag!

Når alt det så er sagt, så synes jeg de overdriver gevaldigt... synes slet ikke de behøver at afskrive jer, det burde være nok at bede jer blande jer uden om deres opdragelse af deres barn.

Dog vil mit bud være at de nok ligeså langsomt vil komme krybende tilbage om noget tid.... de indser nok at de har overdrevet det!

Enig enig enig 

Gigl skriver:

Jeg synes faktisk det er lidt forkert af nogen at sige at andre bare skal holde deres mund, når forældre opdrager på deres børn - for hvad hvis forældrene gør nogle ting der rent faktisk er uacceptablet? Og Hvad hvis nogle forældre virkelig kunne have gavn af nogle andres øjne på sagen? 
Jeg er enig i at det nok ikke er det helt rigtige forum at stille et kritisk spørgsmål i. 

Jeg vil self mene at det er bedst at ytre sin mening og give råd, hvis de pågældende forældre selv har spurgt, men jeg synes da det er HELT okay at stille spørgsmål, som: "hvorfor gør i egentlig sådan?", da det både kan være til gavn for en selv og forældrene. På den måde kan forældrene få lov at tale for deres måde at gøre tingene på, det kan være de har skide godt belæg for det i virkeligheden, og så kan den spørgende måske lære noget - eller omvendt kan det måske sætte nogle tanker i gang hos forældrene - ja, hvorfor gør vi egentlig sådan!?

Jeg er kun glad for at nogle i min familie stiller spørgsmål til mig, hvis de undres over noget jeg gør - på den måde kan jeg forklare dem, hvad min tanke er bag det Så nej, jeg ville bestemt ikke udelukke et familiemedlem på den baggrund. Jeg synes faktisk det er rigtig umodent at være dem, der vælger familiemedlemmer fra, fordi de går dem på - man kan ikke ændre på andre mennesker, oftest handler det om at kigge indad! 

Maja84 skriver:

Jeg er enig i det kan være gavnligt, men tid og sted for alt, og måden det bliver gjort på. Jeg synes det kan være hyggeligt at diskutere hvorfor man gør hvad, men har selv valgt min biologiske far og hans kæreste fra, ikke kun pga dette, men var blot en af mange mange faktorer som udløste udslaget, og der blev konstant stillet spørgsmål, og svaret jeg gav var aldrig godt nok, en dag spurgte hun meget dømmende, hvorfor min søn dengang ikke måtte sidde og lege på gulvet, hvor jeg fortalte, min sp havde sagt, han ikke måtte sidde selv, før han selv kunne rejse sig op at sidde, fordi det ikke var gavnligt for ryggen, eller motiverede ham til at lære det. Hun spurgte 5 gange og fik samme svar 5 gange, og til sidst blev jeg sur, og det kunne hun ikke forstå....
men pga en hændelse som denne ville jeg nu heller ikke vælge et familiemedlem fra, skulle ligge mere bag, men nu ved jeg jo heller ikke hvorfor broren har gjort som de har gjort

puha men børneopdragelse kan være farligt emne, hvor man nemt kan komme på glatis uden at ville det nok derfor jeg er lidt tvedelt, kan se den fra begge sider

Men er altid spændende at lære nyt, også derfor ejg har været så glad for min mødregruppe hvor man jo netop snakker og spørger ind til hinandens måder at gøre tingene på, og har godt nok lært en masse

Jeg er helt enig, for som jeg selv skriver bør man vælge det rette forum og den rette måde at spørge på, for det er jo sarte emner og man kan nemt ramme forkert ved at være uforsigtig. Jeg kan godt forstå du bliver irriteret og frustreret over den far og hans kæreste - meen derfra og så til at vælge dem fra - der må jeg erklære mig unenig. Jeg synes nogengange bare man må lukke ørene for nogle ting og være et større menneske, som godt kan rumme andre mennesker trods deres fejl.

Jeg har engang forladt min søsters hus efter hun havde behandlet sit lille barn dårligt - noget nær psykisk terror efter min mening. Han var nok også under 3 år og det var ikke første gang, jeg havde oplevet det.

Det var meningen, jeg skulle have overnattet, men jeg skulle bare væk.

Jeg tror ikke, jeg fik sagt noget - for det syntes jeg ikke, jeg var i en position til, men jeg havde så ondt af det lille barn, at jeg ikke kunne holde ud til at se på det.

Jeg besluttede mig for ikke at besøge dem igen.

Det holdt selvfølgelig ikke (mere end 20 år siden). Det var en handling i affektion. Vi kommer da hinanden ved, men jeg har aldrig glemt det.

Moms

Gigl skriver:

Jeg er helt enig, for som jeg selv skriver bør man vælge det rette forum og den rette måde at spørge på, for det er jo sarte emner og man kan nemt ramme forkert ved at være uforsigtig. Jeg kan godt forstå du bliver irriteret og frustreret over den far og hans kæreste - meen derfra og så til at vælge dem fra - der må jeg erklære mig unenig. Jeg synes nogengange bare man må lukke ørene for nogle ting og være et større menneske, som godt kan rumme andre mennesker trods deres fejl.

Maja84 skriver:

Det skal lige siges i mit tilfælde, var der mange andre årsager til mit valg, det andet var kun 1 ud af mange irriterende biting, men ikke en hovedårsag til mit valg, der ligger rigtig meget bag, og har bestemt ikke fortrudt, og du er velkommen til at spørge hvis du vil have det uddybet

Det respekterer jeg - jeg forstod det bare sådan at du havde valgt at udelukke dem i dit liv kun pga deres kritiske spørgsmål, som debatten var om .. jeg tænker nemlig også at der skal meget mere til før jeg personligt ville vælge nogen i min familie helt fra... og det kan jeg så forstå, at der er i dit tilfælde. 

Anonym skriver:

Min mand stillede et kritisk spørgsmål til hans bror og hans kones opdragelse af deres søn omkring trusler og spisning af mad, mens det stod på til en familiekomsammen.

Han har efterfølgende reflekteret over hvordan det eventuelt kunne være blevet gjort anderledes og har skrevet et brev til dem. Hvori han ikke undskylder for hans spørgsmål, men at han kunne have valgt et andet forum. Men lod sig rive med af sine følelser fordi han (inklusiv jeg selv) fik ondt i maven på vegne af den lille dreng på ikke engang 3 år. Situationen stod på i mere end 45 min. 

Idag modtog han så et kort brev fra hans bror hvori der stod at han ikke længere er velkommen i deres hjem. (Dog kan vi læse os til at det er konen der har skrevet brevet - ordvalg etc. men skriften er computerskrift.

Og på fb er vi begge afskrevet som venner (modent!) 

Hvis I kan se at det er svigerinden der har skrevet brevet, ville jeg hvis jeg var din mand ringe til min bror og faa talt lidt ud.

Jeg ville da vaere 100% sikker paa at det ogsaa er hans holdning at et brud er paa sin plads. Jeg ville ihvertfald kaempe lidt for min egen bror. 

3rollinger skriver:

Hvis I kan se at det er svigerinden der har skrevet brevet, ville jeg hvis jeg var din mand ringe til min bror og faa talt lidt ud.

Jeg ville da vaere 100% sikker paa at det ogsaa er hans holdning at et brud er paa sin plads. Jeg ville ihvertfald kaempe lidt for min egen bror. 

I brevet stod der ydermere at hvis han havde noget på hjertet, så måtte han holde det for sig selv da han hverken skulle skrive eller ringe mere. Han skrev selvfølgelig et brev, men har intet fået tilbage og telefonen bliver ikke taget. Så sådan ligger landet desværre. Vi må bare gå ud fra at hans bror deler samme holdning eller er SÅ meget under tøflen fordi han ved hvordan hun er når hun ikke får sin vilje igennem, den kære svigerinde. Det må hvile i det uvisse. 

Gigl skriver:

Det respekterer jeg - jeg forstod det bare sådan at du havde valgt at udelukke dem i dit liv kun pga deres kritiske spørgsmål, som debatten var om .. jeg tænker nemlig også at der skal meget mere til før jeg personligt ville vælge nogen i min familie helt fra... og det kan jeg så forstå, at der er i dit tilfælde. 

Maja84 skriver:

Ja der var rigtig mange årsager, men derfor jeg også synes det er svært at svare på TS spørgsmål med ja eller nej, for meget spiller ind

Derfor jeg kan se den lidt fra begge sider, for på den ene side kan det sagtens være en følsom overreaktion fra broderens side, men samtidig kan det også være dråben der fik bægeret til at flyde over

Min mand har bare aldrig ytret sig tidligere. Men denne situation var dråben for ham. 

Broren har dog lidt under at min mand har været hård kriminel. Men dette har intet med dette at gøre. Min mand har også om nogen været i stand til at undskylde, reflektere og vende hele sit liv rundt siden og er gået fra at være i inderkredsen af HA, stofmisbruger og arbejder nu som pædagog. Han ved om nogen hvad det vil sige at have en far der fysisk og psykisk truer. De har ikke samme far. Min mands far er død for mange år siden. Så når han ser noget der tangerer ikke at være ok, og ser det ofte nok så reagerer han. Og ja du har fuldstændig ret. Der er MANGE faktorer der spiller ind. Det er bare svært at sidde og se min mand blive valgt fra og hans "far" der går i forsvarsposition når han ringer, af frygt for at det er noget om den situation han skal tage stilling til. Selvom det handler óm noget helt andet. Ja idag var det bare om pensionsopsparing. Og som min mand siger, i hjertet er han jo ikke helt hans søn