Fravælgelse af familiemedlem

Anonym skriver:

Min mand stillede et kritisk spørgsmål til hans bror og hans kones opdragelse af deres søn omkring trusler og spisning af mad, mens det stod på til en familiekomsammen.

Han har efterfølgende reflekteret over hvordan det eventuelt kunne være blevet gjort anderledes og har skrevet et brev til dem. Hvori han ikke undskylder for hans spørgsmål, men at han kunne have valgt et andet forum. Men lod sig rive med af sine følelser fordi han (inklusiv jeg selv) fik ondt i maven på vegne af den lille dreng på ikke engang 3 år. Situationen stod på i mere end 45 min. 

Idag modtog han så et kort brev fra hans bror hvori der stod at han ikke længere er velkommen i deres hjem. (Dog kan vi læse os til at det er konen der har skrevet brevet - ordvalg etc. men skriften er computerskrift.

Og på fb er vi begge afskrevet som venner (modent!) 

jeg har fravaldt min svigerinde.. hun blander sig for meget i mit liv.. og opdrager ikke sin egen datter ( efter mit hoved) ordenligt.. og det må man ikke sige til hende..

 

så vi har valgt hinanden fra..

Anonym skriver:

Min mand stillede et kritisk spørgsmål til hans bror og hans kones opdragelse af deres søn omkring trusler og spisning af mad, mens det stod på til en familiekomsammen.

Han har efterfølgende reflekteret over hvordan det eventuelt kunne være blevet gjort anderledes og har skrevet et brev til dem. Hvori han ikke undskylder for hans spørgsmål, men at han kunne have valgt et andet forum. Men lod sig rive med af sine følelser fordi han (inklusiv jeg selv) fik ondt i maven på vegne af den lille dreng på ikke engang 3 år. Situationen stod på i mere end 45 min. 

Idag modtog han så et kort brev fra hans bror hvori der stod at han ikke længere er velkommen i deres hjem. (Dog kan vi læse os til at det er konen der har skrevet brevet - ordvalg etc. men skriften er computerskrift.

Og på fb er vi begge afskrevet som venner (modent!) 

Det kommer an på mange ting, og hvordan det var foregået. Uanset synes jeg det er en kedelig situation fra begges side. Kan være de har handlet overilet, men synes nu heller ikke jeres opførsel lyder helt heldig. Alt efter hvordan jeres generelle forhold er, hvor tit i ses og hvordan det er foregået kunne jeg også godt finde på at sige at så var man ikke længere velkommen, en ting er enighed noget andet er at blande sig, og især af flere omgange, nu ved jeg ikke hvad din kæreste skrev eller hvad problemet var. Har i selv børn, og er de evt på samme alder eller ældre, uanset er det så nemt at dømme, og kunne selv have følt det som et angreb, alt efter hvordan tingene var kommet ud, både til fødselsdagen og i brevet

Alt for firkantet spørgsmål - det afhænger fuldstændigt af, hvad der måtte være gået forud for episoden, om det blot var den berømte dråbe, der fik bægeret til at flyde over, om jeg generelt havde det svært med vedkommende - osv. osv.

Mon ikke, der også ligger mere bag hér end den enkeltstående episode? Man afskriver næppe sin bror pga. en enkelt konfliktsituation.

Anonym skriver:

Min mand stillede et kritisk spørgsmål til hans bror og hans kones opdragelse af deres søn omkring trusler og spisning af mad, mens det stod på til en familiekomsammen.

Han har efterfølgende reflekteret over hvordan det eventuelt kunne være blevet gjort anderledes og har skrevet et brev til dem. Hvori han ikke undskylder for hans spørgsmål, men at han kunne have valgt et andet forum. Men lod sig rive med af sine følelser fordi han (inklusiv jeg selv) fik ondt i maven på vegne af den lille dreng på ikke engang 3 år. Situationen stod på i mere end 45 min. 

Idag modtog han så et kort brev fra hans bror hvori der stod at han ikke længere er velkommen i deres hjem. (Dog kan vi læse os til at det er konen der har skrevet brevet - ordvalg etc. men skriften er computerskrift.

Og på fb er vi begge afskrevet som venner (modent!) 

Jeg har stemt ja. Ikke fordi at alle bare bliver cuttet af, hvis der stilles spørgsmål, men måden og forummet det gøres i kan have stor betydning.

Vi har faktisk selv fravalgt familiemedlemmer på den bekostning. Vores datter havde meget svært ved at lære at falde i søvn selv da hun var lille. Hun kunne skrige i op til 3 timer hver aften. Vi havde i en kort periode prøvet og forkastet godnat og sov godt metoden og synes det var både mere effektivt og mere humant at lade hende få den tryghed hun havde brug for = IKKE græde sig i søvn.

Da hun var omkring 8 mdr. var vi til fødselsdag hos mine svigerforældre, og de er altid år og dag om at komme  i gang. 
Da kl. er 20 er min datter meget træt, men pga. hendes tryghedsbehov kan hun ikke falde til ro ude, og vi har allerede informeret svigerne om, at vi tager hjem, når hun er træt. De er ok, men lidt ærgelige, da vi må rejse os midt i den gammeldags oksesteg. Og så starter mandens tante med en lang smøre om, at børn bare skal græde sig i søvn, for ellers lære de det ikke, og det SKAL de bare, så forældrene kan tage ud og være sammen med andre voksne!!! Efter høflig argumentation for, at min datters behov for tryghed gik forud for både mine sociale behov og andres forventninger/meninger, kammede hun helt over. Det endte med, at jeg fortalte hende meget klart, at VI valgte tryghedsvejen, da VI mente den var bedst for vores lille familie. Og kunne hun ikke acceptere det, og lade være med at pådutte mig hendes meninger - som jeg i øvrigt syntes var både forældede og brutale - så havde vi ikke mere at snakke om, for den behandling ville jeg simpelthen ikke finde mig i!!!

Og nu, 4 år efter, snakker vi stadig ikke sammen. Vi holder os pænt fra hinanden ved familiesammenkomster osv.

Så JA, i den situation kunne jeg godt finde på det.

Kommer an på situationen. Har lidt svært ved at gennemskue hvad din situation drejer sig om. 

Men umiddelbart ikke, hvis det kun drejer sig om et spørgsmål ang. opdragelse. Ville være noget andet, hvis vedkommende direktre overtog opdragelsen eller blandede sig. Men igen, kommer an på situationen, og hvordan barnet havde det.

Touché skriver:

jløkorkortvti

Jeg har stemt ja. Ikke fordi at alle bare bliver cuttet af, hvis der stilles spørgsmål, men måden og forummet det gøres i kan have stor betydning.

Vi har faktisk selv fravalgt familiemedlemmer på den bekostning. Vores datter havde meget svært ved at lære at falde i søvn selv da hun var lille. Hun kunne skrige i op til 3 timer hver aften. Vi havde i en kort periode prøvet og forkastet godnat og sov godt metoden og synes det var både mere effektivt og mere humant at lade hende få den tryghed hun havde brug for = IKKE græde sig i søvn.

Da hun var omkring 8 mdr. var vi til fødselsdag hos mine svigerforældre, og de er altid år og dag om at komme  i gang. 
Da kl. er 20 er min datter meget træt, men pga. hendes tryghedsbehov kan hun ikke falde til ro ude, og vi har allerede informeret svigerne om, at vi tager hjem, når hun er træt. De er ok, men lidt ærgelige, da vi må rejse os midt i den gammeldags oksesteg. Og så starter mandens tante med en lang smøre om, at børn bare skal græde sig i søvn, for ellers lære de det ikke, og det SKAL de bare, så forældrene kan tage ud og være sammen med andre voksne!!! Efter høflig argumentation for, at min datters behov for tryghed gik forud for både mine sociale behov og andres forventninger/meninger, kammede hun helt over. Det endte med, at jeg fortalte hende meget klart, at VI valgte tryghedsvejen, da VI mente den var bedst for vores lille familie. Og kunne hun ikke acceptere det, og lade være med at pådutte mig hendes meninger - som jeg i øvrigt syntes var både forældede og brutale - så havde vi ikke mere at snakke om, for den behandling ville jeg simpelthen ikke finde mig i!!!

Og nu, 4 år efter, snakker vi stadig ikke sammen. Vi holder os pænt fra hinanden ved familiesammenkomster osv.

Så JA, i den situation kunne jeg godt finde på det.

Jeg læste for kort tid siden at de nu havde fundet ud af det kunne være skadeligt at bruge metoden, skrige sig i søvn

Maja84 skriver:

Jeg læste for kort tid siden at de nu havde fundet ud af det kunne være skadeligt at bruge metoden, skrige sig i søvn

Også jeg  Og så vidste jeg jo bare, at vi havde valgt rigtigt - og havde en smule lyst til at sende artiklen til hende og sige "se hvad jeg sagde" Holdte mig dog i skindet.

Touché skriver:

Jeg har stemt ja. Ikke fordi at alle bare bliver cuttet af, hvis der stilles spørgsmål, men måden og forummet det gøres i kan have stor betydning.

Vi har faktisk selv fravalgt familiemedlemmer på den bekostning. Vores datter havde meget svært ved at lære at falde i søvn selv da hun var lille. Hun kunne skrige i op til 3 timer hver aften. Vi havde i en kort periode prøvet og forkastet godnat og sov godt metoden og synes det var både mere effektivt og mere humant at lade hende få den tryghed hun havde brug for = IKKE græde sig i søvn.

Da hun var omkring 8 mdr. var vi til fødselsdag hos mine svigerforældre, og de er altid år og dag om at komme  i gang. 
Da kl. er 20 er min datter meget træt, men pga. hendes tryghedsbehov kan hun ikke falde til ro ude, og vi har allerede informeret svigerne om, at vi tager hjem, når hun er træt. De er ok, men lidt ærgelige, da vi må rejse os midt i den gammeldags oksesteg. Og så starter mandens tante med en lang smøre om, at børn bare skal græde sig i søvn, for ellers lære de det ikke, og det SKAL de bare, så forældrene kan tage ud og være sammen med andre voksne!!! Efter høflig argumentation for, at min datters behov for tryghed gik forud for både mine sociale behov og andres forventninger/meninger, kammede hun helt over. Det endte med, at jeg fortalte hende meget klart, at VI valgte tryghedsvejen, da VI mente den var bedst for vores lille familie. Og kunne hun ikke acceptere det, og lade være med at pådutte mig hendes meninger - som jeg i øvrigt syntes var både forældede og brutale - så havde vi ikke mere at snakke om, for den behandling ville jeg simpelthen ikke finde mig i!!!

Og nu, 4 år efter, snakker vi stadig ikke sammen. Vi holder os pænt fra hinanden ved familiesammenkomster osv.

Så JA, i den situation kunne jeg godt finde på det.

sådan tænker jeg os er ret sikker på jeg ville reagere på samme måde

Ville under ingen omstændigheder fravælge mine søskende pga spørgsmål om opdragelse og ville altid tage sådanne ting privat og ikke til store familiesammenkomster. Det synes jeg ikke man kan tillade sig - de fleste forældre gør alt hvad der står i deres magt for at opdrage deres børn "rigtigt" og der er lige så mange metoder til det, som der er børn og forældre.

Desuden synes jeg der er mange andre måder din mand kunne afhjælpe situationen istedet for at stille spørgsmål omkring deres opdragelse af deres barn. Han kunne evt have hørt om han lige skulle prøve at overtage eller andet. Så kunne han senere have spurgt dem om, hvorfor de lige har valgt at gøre sådan.

Havde det været en fjern slægtning og afhængig af hvad spørgsmålet var og i hvilken sammenhængen kunne jeg måske godt fravælge - men det ville ikke udelukkende være pga spørgsmål.

/Fenja

 

Ville bestemt ikke vælge helt dem fra blot pga sådan noget.

Men ville nok ligge dem på is for en tid. 
Opdragelsen af mine børn er noget faren og jeg tager os af og ikke andre.