Fravælgelse af familiemedlem

Du mangler et "måske"

For det kommer da helt an på den givne situation. Jeg har tit gamle idioter i familien der offentligt mener at vi ikke straffer vores søn hårdt nok - men det nægter jeg at gøre. Han bliver ikke opdraget på den måde. Vi har valgt at han skulle opdrages med kærlighed og belønning og selvfølgelig får han af vide når der er noget han ikke må eller skal stoppe med. Men jeg råber aldrig eller sætter ham på plads i offentligt skue. Jeg vælger så at se den familie stadigvæk, for jeg ved at de mener det af et godt hjerte.

Engang da min søn kom løbende til min storebror som havde medbragt en gave og spurgte ham: har du en gave til mig og ville tage den ud af hænderne på min store bror, der satte min store bror ham på plads og sagde at det ikke var i orden med den opførsel.

Det irriterede mig at han gjorde det, fordi jeg følte det var min pligt at gøre det, men jeg havde ikke set det komme.

Jeg valgte ikke min storebror fra af den grund.

Men kommer der nogen og siger, I opdrager ikke jeres søn godt nok eller imens jeg opdrager min søn, siger foran ham at jeg ikke opdrager godt nok, og er det ikke nogen jeg normalt værdsætter højt, så kan det godt være de får 10 kolde i måsen

Jeg synes faktisk det er lidt forkert af nogen at sige at andre bare skal holde deres mund, når forældre opdrager på deres børn - for hvad hvis forældrene gør nogle ting der rent faktisk er uacceptablet? Og Hvad hvis nogle forældre virkelig kunne have gavn af nogle andres øjne på sagen? 
Jeg er enig i at det nok ikke er det helt rigtige forum at stille et kritisk spørgsmål i. 

Jeg vil self mene at det er bedst at ytre sin mening og give råd, hvis de pågældende forældre selv har spurgt, men jeg synes da det er HELT okay at stille spørgsmål, som: "hvorfor gør i egentlig sådan?", da det både kan være til gavn for en selv og forældrene. På den måde kan forældrene få lov at tale for deres måde at gøre tingene på, det kan være de har skide godt belæg for det i virkeligheden, og så kan den spørgende måske lære noget - eller omvendt kan det måske sætte nogle tanker i gang hos forældrene - ja, hvorfor gør vi egentlig sådan!?

Jeg er kun glad for at nogle i min familie stiller spørgsmål til mig, hvis de undres over noget jeg gør - på den måde kan jeg forklare dem, hvad min tanke er bag det Så nej, jeg ville bestemt ikke udelukke et familiemedlem på den baggrund. Jeg synes faktisk det er rigtig umodent at være dem, der vælger familiemedlemmer fra, fordi de går dem på - man kan ikke ændre på andre mennesker, oftest handler det om at kigge indad! 

LilleChelle skriver:

Jeg ville ikke udelukke dem pga. spørgsmål.

 - Man må have en grund til man gør på pågældende måde. Og er der nogle der sætter spørgsmålstegn ved det, fortæller jeg gerne hvorfor jeg gør det.

Spørgsmål er altid velkomne. Det kunne være jeg var kilden til at udvide deres horisont.

Indgangsvinkel.

Gigl skriver:

Jeg synes faktisk det er lidt forkert af nogen at sige at andre bare skal holde deres mund, når forældre opdrager på deres børn - for hvad hvis forældrene gør nogle ting der rent faktisk er uacceptablet? Og Hvad hvis nogle forældre virkelig kunne have gavn af nogle andres øjne på sagen? 
Jeg er enig i at det nok ikke er det helt rigtige forum at stille et kritisk spørgsmål i. 

Jeg vil self mene at det er bedst at ytre sin mening og give råd, hvis de pågældende forældre selv har spurgt, men jeg synes da det er HELT okay at stille spørgsmål, som: "hvorfor gør i egentlig sådan?", da det både kan være til gavn for en selv og forældrene. På den måde kan forældrene få lov at tale for deres måde at gøre tingene på, det kan være de har skide godt belæg for det i virkeligheden, og så kan den spørgende måske lære noget - eller omvendt kan det måske sætte nogle tanker i gang hos forældrene - ja, hvorfor gør vi egentlig sådan!?

Jeg er kun glad for at nogle i min familie stiller spørgsmål til mig, hvis de undres over noget jeg gør - på den måde kan jeg forklare dem, hvad min tanke er bag det Så nej, jeg ville bestemt ikke udelukke et familiemedlem på den baggrund. Jeg synes faktisk det er rigtig umodent at være dem, der vælger familiemedlemmer fra, fordi de går dem på - man kan ikke ændre på andre mennesker, oftest handler det om at kigge indad! 

Jeg er enig i det kan være gavnligt, men tid og sted for alt, og måden det bliver gjort på. Jeg synes det kan være hyggeligt at diskutere hvorfor man gør hvad, men har selv valgt min biologiske far og hans kæreste fra, ikke kun pga dette, men var blot en af mange mange faktorer som udløste udslaget, og der blev konstant stillet spørgsmål, og svaret jeg gav var aldrig godt nok, en dag spurgte hun meget dømmende, hvorfor min søn dengang ikke måtte sidde og lege på gulvet, hvor jeg fortalte, min sp havde sagt, han ikke måtte sidde selv, før han selv kunne rejse sig op at sidde, fordi det ikke var gavnligt for ryggen, eller motiverede ham til at lære det. Hun spurgte 5 gange og fik samme svar 5 gange, og til sidst blev jeg sur, og det kunne hun ikke forstå....
men pga en hændelse som denne ville jeg nu heller ikke vælge et familiemedlem fra, skulle ligge mere bag, men nu ved jeg jo heller ikke hvorfor broren har gjort som de har gjort

puha men børneopdragelse kan være farligt emne, hvor man nemt kan komme på glatis uden at ville det nok derfor jeg er lidt tvedelt, kan se den fra begge sider

Men er altid spændende at lære nyt, også derfor ejg har været så glad for min mødregruppe hvor man jo netop snakker og spørger ind til hinandens måder at gøre tingene på, og har godt nok lært en masse

Børneopdragelse er forældrenes område og ikke andres. Kun forældrene kender deres barn helt ind til det inderste. Og børn er forskellige. Hvad der virker på jeres barn, virker ikke nødvendigvis på deres barn...

Jeg er dog ikke bedre end at jeg opdrager på andres børn, hvis de f.eks tager ting fra eller slår mine børn. Og forældrene ikke selv stopper dem.

Har stemt blankt, da jeg godt kan forstå deres vrede (synes I har grebet det helt forkert an - både med den offentlige kritik og jeres efterfølgende brev) men ligefrem at fravælge jer pga det.. Det er måske lidt overilet.

 

 

Jeg har stemt blankt. Det kan jeg slet ikke tage stilling til - det kommer HELT an på situationen og dens omfang! Men der skulle virkelig meget til før jeg ville/kunne fravælge et familiemedlem. Sådanne konflikter har vi slet ikke i min familie.

Maja84 skriver:

Det kommer an på mange ting, og hvordan det var foregået. Uanset synes jeg det er en kedelig situation fra begges side. Kan være de har handlet overilet, men synes nu heller ikke jeres opførsel lyder helt heldig. Alt efter hvordan jeres generelle forhold er, hvor tit i ses og hvordan det er foregået kunne jeg også godt finde på at sige at så var man ikke længere velkommen, en ting er enighed noget andet er at blande sig, og især af flere omgange, nu ved jeg ikke hvad din kæreste skrev eller hvad problemet var. Har i selv børn, og er de evt på samme alder eller ældre, uanset er det så nemt at dømme, og kunne selv have følt det som et angreb, alt efter hvordan tingene var kommet ud, både til fødselsdagen og i brevet

Der blev ikke skrevet noget i brevet efterfølgende, som min mand ikke holdt på sin egen banehalvdel. Og det var efter han fandt ud af at de havde slettet ham fra fb. Vi har en dreng på samme alder. Jeg deltog ikke, jeg tog børnene med ind i et af børnenes værelse fordi jeg ikke syntes at det var noget de skulle være vidne til, da der blev talt meget højt og råbt. Det er de for små til at forstå. Det var der ikke andre af de 20 familiemedlemmer til stede der tænkte på. Farmor får også ondt i maven af hvordan de gør i deres hjem, men hun ytrer sig ikke i og med at hun ved de vil straffe hende ved ikke at lade hende se børnebørnene. Sådan er der flere familiemedlemmer der har det. Selvom jeg ikke deltog aktivt så støtter jeg fuldt ud min mand fordi jeg er enig. Men er også enig med ham og andre at det kunne være gjort/sagt anderledes. 

Og i og med at han reflekterer over det OG erkender at det kunne være gjort anderledes, så syntes jeg at deres fravalg er hen i vejret og forkasteligt! Han lægger op til dialog i brevet, på en fin saglig måde. Men DE. Er ikke parate til at svare for sig, fordi de ved de vil komme til kort og måske komme til en erkendelse af at ting kan gøres anderledes. Og med opbakning af artikler om selvsamme dilemmaer omkring trusler og hvad det kan have af konsekvenser for børn og med en mand der ved hvad psykiske og fysiske trusler/vold kan forårsage så er det ikke mærkeligt han reagerer og bakker ham 100% op! 

Mor og meget mere skriver:

Alt for firkantet spørgsmål - det afhænger fuldstændigt af, hvad der måtte være gået forud for episoden, om det blot var den berømte dråbe, der fik bægeret til at flyde over, om jeg generelt havde det svært med vedkommende - osv. osv.

Mon ikke, der også ligger mere bag hér end den enkeltstående episode? Man afskriver næppe sin bror pga. en enkelt konfliktsituation.

Jo der ligger da klart mere bag en denne enkelte gang. Men dette er FØRSTE gang min mand har ytret sig!! Og 45 min hvor brorens kone holder fast i sin søns arm og siger han SKAL spise kartoffelsuppen (han kan IKKE lide kartofler!) og tvinger ham til at blive siddende ved bordet selvom han har smagt på det og ikke vil spise det og pænt siger til sin mor, nej tak mor og skubber tallerkenen fra sig og trækker ham derefter ind ved siden af og da drengen ikke vil det så løfter hun ham op og så kommer de ind igen et stykke tid senere og sætter ham igen ved bordet og kræver han skal spise sin suppe! Så blev det simpelthen for meget for min mand at se på og forstår ham SÅ godt. Jeg fik ondt af den lille fyr, vi kunne tydeligt se jo mere ked af det Han blev. Fik ondt i maven af den situation og hvordan mon ikke den lille dreng så havde det?! 

Anonym skriver:

Der blev ikke skrevet noget i brevet efterfølgende, som min mand ikke holdt på sin egen banehalvdel. Og det var efter han fandt ud af at de havde slettet ham fra fb. Vi har en dreng på samme alder. Jeg deltog ikke, jeg tog børnene med ind i et af børnenes værelse fordi jeg ikke syntes at det var noget de skulle være vidne til, da der blev talt meget højt og råbt. Det er de for små til at forstå. Det var der ikke andre af de 20 familiemedlemmer til stede der tænkte på. Farmor får også ondt i maven af hvordan de gør i deres hjem, men hun ytrer sig ikke i og med at hun ved de vil straffe hende ved ikke at lade hende se børnebørnene. Sådan er der flere familiemedlemmer der har det. Selvom jeg ikke deltog aktivt så støtter jeg fuldt ud min mand fordi jeg er enig. Men er også enig med ham og andre at det kunne være gjort/sagt anderledes. 

Og i og med at han reflekterer over det OG erkender at det kunne være gjort anderledes, så syntes jeg at deres fravalg er hen i vejret og forkasteligt! Han lægger op til dialog i brevet, på en fin saglig måde. Men DE. Er ikke parate til at svare for sig, fordi de ved de vil komme til kort og måske komme til en erkendelse af at ting kan gøres anderledes. Og med opbakning af artikler om selvsamme dilemmaer omkring trusler og hvad det kan have af konsekvenser for børn og med en mand der ved hvad psykiske og fysiske trusler/vold kan forårsage så er det ikke mærkeligt han reagerer og bakker ham 100% op! 

nu er der mange meninger om børneopdragelse, og hvad der menes der er godt, og det er da kedeligt og synes måske også det kan være en smule overilet, men hvis de måske generelt føler de konstant bliver trådt på i deres måde at opdrage på, må det heller ikke være nemt
men nu ved jeg også bare hvordan det er på den anden side, at man konstant skal høre at intet man gør er godt nok, hvis man gør tingene på en anden måde, og kan godt være opslidende, konstant at skulle forsvare sig, men skal nu alligevel meget til før man fravælger et familiemedlem. jeg har selv været nød til det, men kan også sagtens se det fra jeres side, da jeg også kender nogle, hvor man bare slet slet ikke er enige, og hvor man tænker puha

Hvad er det med brevet nogen af jer ikke kan forholde jer til? NDet er et brev min mand har skrevet efterfølgende hvor han har tænkt på hvad han har kunne gøre anderledes i situationen! Han skriver ikke noget om deres skyld eller opdragelse. Men at situationen kan have været anderledes tacklet og at han reagerede i følelsernes vold fordi det gav ham ondt i maven inklusivflere familiemedlemmer som jeg.