Dårlig skanning

Nessie skriver:

Ja, vi mistede en øko, da Daniel var 8 mdr. Endnu en rutschetur, først vild glæde og overraskelse over at det lykkedes, og så nedtur da jeg opdagede en lille dråbe blod, og de på sygehuset sagde at fosteret havde størrelse som 5 uger, men vi vidste at den var 7 uger, da det var sket lige inden vi tog på ferie i knap 4 uger, og vi derefter delte seng alle 3 eller Daniel og jeg i én seng og manden i en anden, så det kunne bare ikke være sket på andre tidspunkter.

Jamen det er lidt mærkeligt, for jeg havde masser af niv og jag i livmoderen i ugen op til blodprøven, og der har været lidt jævnt fordelt siden, dog ikke helt så koncentreret, men havde da så sent som i går nat, da jeg lige skulle vende mig om.

Hvor har du dog haft en forfærdelig dag. Bare én af dem man har lyst til at rive ud af kalenderen, og ønske at man aldrig skal tænke på igen. Sådan havde vi det med det første halve år af 2008, der skete absolut intet godt i de måneder, jeg husker det som én stor tårestrøm.

Hvordan har du det så nu? Det kan jo godt tage noget tid inden man føler sig bare en lille smule glad igen. Første gang vi mistede tudede jeg i 14 dage, og hver gang vi så nogen første gang efter udskrabning, stortudede jeg igen, men alle var virkelig søde til at trøste

Puuha... Ja, være så glade og så få revet alt itu...
Sådan havde jeg det sidste gang.. EJg vidste lige præcis hvornår det skulle være sket fordi jeg jo blev opereret og vi ikke havde sex omkring der hvr de mente undfangelsen skulle være sket.. HMMF...

Ja det er underligt.. Kroppen er underlig.. Jeg håber det er tegn på at spiren nu tager fat og vokser sig stor.
Men hvad nu hvis der stadig er hjerteblink i næste uge, men den kun har vokset 50 % af hvad i ønsker.. Skal graviditeten så stadig afbrydes eller får den så en chance mere??

Ja virkelig en af dem man bare vil rive ud.. Sådan føler jeg, jeg har haft det siden april 2010 da jeg mistede min morfar..Jeg gik ned... Ulykke, på ulykke, på ulykke rammer min kæreste og jeg..i 2011 mistede jeg min elskede mormor og så en lille ønske trut.. Til nytår skrev jeg følgende på facebook: Nu går vi igen ud af et år - et jeg føler vi lige er gået ind i. Året har været fyldt med megen sorg men også glæder. 2012 er bestemt til at blive et glædens år for os. Jeg håber jeres 2012 må blive FANTASTISK. Pas på hinanden derude. GODT NYTÅR. Kraam

og det startede da meget godt med positiv test 2012.. Men havde sku regnet med endnu mere lykke og ikke endnu en mislykket graviditet..

Jeg ahr det faktisk ikke så godt.. Desværre.. Er ikke meget for at indrømme det men ahr været lænket til sengen siden det skete.. Især er aftenen/natten frygtelig at komme igennem...
Har lige været kort i skole men måtte tage hjem med store smerter og så har jeg været på job i dag.. Min chef har haft en lang snak med mig og ejg har deres støtte hvad angår psykisk tilstand nu og ny graviditet.. Det kommer til at foregå på mine præmisser så det er rigtig rart. jeg ahr meget høje forventninger til mig selv, dem kan jeg slekke lidt på nu når jeg har deres opbakning.
Heldigvis har jeg nogle gode tøser herinde. Især en har fået mig til at få sommerfugle i maven over at skulle starte PB igen til maj/juni. Så det er rart at få en smule glæde.. og så har jeg en vidunderlig kæreste og nogle dejlige veninder der tager hånd om mig.. Men det er svært når kæresten også er meget påvirket..
Men jeg skal nok komme videre.. Det tager bare noget længere tid denne gang...

Frk-Lotusblomst skriver:

Puuha... Ja, være så glade og så få revet alt itu...
Sådan havde jeg det sidste gang.. EJg vidste lige præcis hvornår det skulle være sket fordi jeg jo blev opereret og vi ikke havde sex omkring der hvr de mente undfangelsen skulle være sket.. HMMF...

Ja det er underligt.. Kroppen er underlig.. Jeg håber det er tegn på at spiren nu tager fat og vokser sig stor.
Men hvad nu hvis der stadig er hjerteblink i næste uge, men den kun har vokset 50 % af hvad i ønsker.. Skal graviditeten så stadig afbrydes eller får den så en chance mere??

Ja virkelig en af dem man bare vil rive ud.. Sådan føler jeg, jeg har haft det siden april 2010 da jeg mistede min morfar..Jeg gik ned... Ulykke, på ulykke, på ulykke rammer min kæreste og jeg..i 2011 mistede jeg min elskede mormor og så en lille ønske trut.. Til nytår skrev jeg følgende på facebook: Nu går vi igen ud af et år - et jeg føler vi lige er gået ind i. Året har været fyldt med megen sorg men også glæder. 2012 er bestemt til at blive et glædens år for os. Jeg håber jeres 2012 må blive FANTASTISK. Pas på hinanden derude. GODT NYTÅR. Kraam

og det startede da meget godt med positiv test 2012.. Men havde sku regnet med endnu mere lykke og ikke endnu en mislykket graviditet..

Jeg ahr det faktisk ikke så godt.. Desværre.. Er ikke meget for at indrømme det men ahr været lænket til sengen siden det skete.. Især er aftenen/natten frygtelig at komme igennem...
Har lige været kort i skole men måtte tage hjem med store smerter og så har jeg været på job i dag.. Min chef har haft en lang snak med mig og ejg har deres støtte hvad angår psykisk tilstand nu og ny graviditet.. Det kommer til at foregå på mine præmisser så det er rigtig rart. jeg ahr meget høje forventninger til mig selv, dem kan jeg slekke lidt på nu når jeg har deres opbakning.
Heldigvis har jeg nogle gode tøser herinde. Især en har fået mig til at få sommerfugle i maven over at skulle starte PB igen til maj/juni. Så det er rart at få en smule glæde.. og så har jeg en vidunderlig kæreste og nogle dejlige veninder der tager hånd om mig.. Men det er svært når kæresten også er meget påvirket..
Men jeg skal nok komme videre.. Det tager bare noget længere tid denne gang...

Jeg forstår ikke at læger og sygeplejersker ikke lytter lidt bedre efter, men bare fejer det lidt af med, at de er fagfolk. Det var det samme da jeg skulle sættes i gang med Daniel. JM/sygeplejersken (ved ikke lige hvad hun var) blev ved med at komme ind og sige at jeg jo altså skulle trykke på dimsen når han bevægede sig, og jeg blev ved med at sige at han altså sov fra 7-10, så der ville ingen aktivitet være.
Men hun troede ikke på mig. Daniel vågnede lidt i 10, og hun blev glad, da jeg endelig begyndte at trykke på dimsen

Vi ved faktisk ikke helt hvad der skal ske i næste uge. Lægen virkede en smule overrasket over at der var hjerteblink, når fosteret ikke var større. Så vi tager vist bare én skanning af gangen.

Det er også helt i orden at være ked af det og ikke føle at det er værd at stå ud af sengen, det er trods alt sket for jer 2 gange på ganske kort tid. Der skal sørges, og rases, ellers bliver det aldrig godt igen.

Det lyder da ikke godt med smerter, de skulle da helst være væk nu.
Men til gengæld synes jeg det lyder som om du har en meget god og forstående arbejdsplads, det betyder altså utrolig meget.

Det er godt vi har den her side, der er altid nogen der kan få løftet humøret lidt, eller komme med gode råd. Mændene forstår jo ikke altid hvad der foregår, og de er jo også kede af det, men har som regel ikke samme behov for at tale om det, som vi har.

Nessie skriver:

I dag var vi til graviditetsskanning på fertilitetsklinikken, og det gik ikke specielt godt

Vi så da hjerteblink, men fosteret er ca. 10 dage for lille, så det er jo langt fra den størrelse det burde have nu (8+1).

Skal skannes igen om en uge, og har fosteret ikke fordoblet sin størrelse, så skal vi nok afbryde graviditeten.

Egentlig forventede jeg lidt en dårlig skanning, men har så mange graviditetssymptomer, og ondt i bækkenet, at jeg også forventede at der lå en glad lille spradebasse derinde.

Lægen var ikke afvisende overfor at fosteret godt kunne nå at udvikle sig godt endnu, men hun var bestemt ikke positiv.

Jeg hader virkelig den her ventetid. Det er jo lige netop sådan noget her vi har frygtet skulle ske igen.

Det kan da virkelig ikke passe at vi skal miste igen? 4 graviditeter og 1 barn er altså ikke fair.

Puha, ja jeg er meget negativ i dag, men nok bare allermest ked af det. Det er ulideligt at gå rundt i den her grå zone og ingenting vide. Vil gerne have baby på den rette størrelse eller have en afslutning, så vi kan komme videre.

Men uanset hvad, så har det ene æg vi fik sat op virkelig udvist fighter vilje, og jeg synes det skal have en chance for at vise om det kan blive til en lille baby. Men vokser det ikke snart lidt hurtigt, ja så er det jo fordi det er et usundt foster med en ekstrem livskraft.

Vil gå den næste lange uge i møde med bævende knæ og tårerne lurende i øjenkrogen

Øv nej da

Håber og krydset alt hvad jeg kan for at der er en frisk stor spire næste gang i skal skannes

merichs skriver:

Øv nej da

Håber og krydset alt hvad jeg kan for at der er en frisk stor spire næste gang i skal skannes

Tusind tak

Nessie skriver:

Jeg forstår ikke at læger og sygeplejersker ikke lytter lidt bedre efter, men bare fejer det lidt af med, at de er fagfolk. Det var det samme da jeg skulle sættes i gang med Daniel. JM/sygeplejersken (ved ikke lige hvad hun var) blev ved med at komme ind og sige at jeg jo altså skulle trykke på dimsen når han bevægede sig, og jeg blev ved med at sige at han altså sov fra 7-10, så der ville ingen aktivitet være.
Men hun troede ikke på mig. Daniel vågnede lidt i 10, og hun blev glad, da jeg endelig begyndte at trykke på dimsen

Vi ved faktisk ikke helt hvad der skal ske i næste uge. Lægen virkede en smule overrasket over at der var hjerteblink, når fosteret ikke var større. Så vi tager vist bare én skanning af gangen.

Det er også helt i orden at være ked af det og ikke føle at det er værd at stå ud af sengen, det er trods alt sket for jer 2 gange på ganske kort tid. Der skal sørges, og rases, ellers bliver det aldrig godt igen.

Det lyder da ikke godt med smerter, de skulle da helst være væk nu.
Men til gengæld synes jeg det lyder som om du har en meget god og forstående arbejdsplads, det betyder altså utrolig meget.

Det er godt vi har den her side, der er altid nogen der kan få løftet humøret lidt, eller komme med gode råd. Mændene forstår jo ikke altid hvad der foregår, og de er jo også kede af det, men har som regel ikke samme behov for at tale om det, som vi har.

Ja de burde sku hører noget bedre efter skulle de!!!!
Jeg var så skuffet over modtagelsen på sygehuset.. Der kom en sur sygeplejerske og bad mig gå med ud på toilettet så hun kunne se hvor emget jeg bløder. (hun sagde det meget højt i et fyldt venteværelse).. Jeg sagde til hende at jeg altså ikke blødte. Hun ville alligevel have mig med og trak nærmest mine leggins af for hun skulle se mit bind. Måtte så sige til hende jeg intet bind havde på da jeg ikke blødte, men kun pletblødte, hvilket kun vidste sig på papiret. Hvilket min læge også sagde da hun ringede derud..HMM.. Hun kiggede underligt på mig som om jeg var dum. så jeg sagde, at smerterne, pletblødningen og min intuition var som sidst jeg mistede. Hun hev i mine leggins igen og sagde hun altså skulle se i mine trusser nu. Jeg trak dem ned og sagde: SE HER; DER ER INTET SOM JEG JO SAGDE!!!..
Da jeg havde fået beskeden fra lægen om at det var gået galt håbede jeg sådan sygeplejersken kom ind så jeg kunne fortælle hende at man altså godt kan miste uden at bløde og en smule medfølelse ville have været på sin plads.. "kælling " - undskyld..

Okay.. Jeg håber altså sådan at der er gode nyheder!!!! Der er simpelthen for mange der har mistet det sidste halve år..

Jeg prøver at få rast ud..
Ja smerterne burde være væk. Desværre gik aborten ikke som planlagt. Den tog 27 timer. og jeg er bange for at alt ikke er kommet ud, hvilket vil stemme overens med de voldsomme smerter ejg stadig får. skal til scanning på mandag..blødningen er nærmest stoppet igår. sidst blødte jeg 1 uge..

Ja baby.dk er et dejligt sted... <3

Frk-Lotusblomst skriver:

Ja de burde sku hører noget bedre efter skulle de!!!!
Jeg var så skuffet over modtagelsen på sygehuset.. Der kom en sur sygeplejerske og bad mig gå med ud på toilettet så hun kunne se hvor emget jeg bløder. (hun sagde det meget højt i et fyldt venteværelse).. Jeg sagde til hende at jeg altså ikke blødte. Hun ville alligevel have mig med og trak nærmest mine leggins af for hun skulle se mit bind. Måtte så sige til hende jeg intet bind havde på da jeg ikke blødte, men kun pletblødte, hvilket kun vidste sig på papiret. Hvilket min læge også sagde da hun ringede derud..HMM.. Hun kiggede underligt på mig som om jeg var dum. så jeg sagde, at smerterne, pletblødningen og min intuition var som sidst jeg mistede. Hun hev i mine leggins igen og sagde hun altså skulle se i mine trusser nu. Jeg trak dem ned og sagde: SE HER; DER ER INTET SOM JEG JO SAGDE!!!..
Da jeg havde fået beskeden fra lægen om at det var gået galt håbede jeg sådan sygeplejersken kom ind så jeg kunne fortælle hende at man altså godt kan miste uden at bløde og en smule medfølelse ville have været på sin plads.. "kælling " - undskyld..

Okay.. Jeg håber altså sådan at der er gode nyheder!!!! Der er simpelthen for mange der har mistet det sidste halve år..

Jeg prøver at få rast ud..
Ja smerterne burde være væk. Desværre gik aborten ikke som planlagt. Den tog 27 timer. og jeg er bange for at alt ikke er kommet ud, hvilket vil stemme overens med de voldsomme smerter ejg stadig får. skal til scanning på mandag..blødningen er nærmest stoppet igår. sidst blødte jeg 1 uge..

Ja baby.dk er et dejligt sted... <3

Sådan en dum ko
Jeg blødte altså heller ikke ret meget. Sidste gang var det kun en smule blod på toiletpapiret, men vi blev da taget alvorligt, uden at skulle have nogen med ud at kigge på toilettet.

Det lyder også voldsomt med 27 timer  Det gør jo da pænt ondt, kan slet ikke forestille mig at skulle have de smerter i 27 timer.
Jeg blødte ikke ret meget bagefter, hverken ved udskrabning eller den "almindelige" abort (min krop gik selv i gang med udstødelsen, dagen efter skanning).
Håber for dig at alt er ude, så du ikke skal igennem udskrabning eller lign. også

Nessie skriver:

Sådan en dum ko
Jeg blødte altså heller ikke ret meget. Sidste gang var det kun en smule blod på toiletpapiret, men vi blev da taget alvorligt, uden at skulle have nogen med ud at kigge på toilettet.

Det lyder også voldsomt med 27 timer  Det gør jo da pænt ondt, kan slet ikke forestille mig at skulle have de smerter i 27 timer.
Jeg blødte ikke ret meget bagefter, hverken ved udskrabning eller den "almindelige" abort (min krop gik selv i gang med udstødelsen, dagen efter skanning).
Håber for dig at alt er ude, så du ikke skal igennem udskrabning eller lign. også

Jaaa. jeg var simpelthen forarget... og håber ikke jeg møder hende igen for lige p.t kan jeg ikke lade vær med at sige FY SKAMME til hendes opførsel!

Første gang blødte jeg slet ikke. men 1 uge efter første scanning (akut = mulig ma) begyndte der at komme sådan noget orange slim/pletblødning, og jeg begyndte at bløde to dage efter vi blev enige om abort. aborten skulle ligge dagen efter. Der var aborten hurtig og nærmest smertefri..
Denne gang har været et helvede!!!! Avs.. Med rysteture og opkast pga smerter..Tak-- Håber også jeg får gode nyheder mandag..

Hvornår skal du til scanning igen? Er det så på torsdag?

Frk-Lotusblomst skriver:

Jaaa. jeg var simpelthen forarget... og håber ikke jeg møder hende igen for lige p.t kan jeg ikke lade vær med at sige FY SKAMME til hendes opførsel!

Første gang blødte jeg slet ikke. men 1 uge efter første scanning (akut = mulig ma) begyndte der at komme sådan noget orange slim/pletblødning, og jeg begyndte at bløde to dage efter vi blev enige om abort. aborten skulle ligge dagen efter. Der var aborten hurtig og nærmest smertefri..
Denne gang har været et helvede!!!! Avs.. Med rysteture og opkast pga smerter..Tak-- Håber også jeg får gode nyheder mandag..

Hvornår skal du til scanning igen? Er det så på torsdag?

Puha hvor forfærdeligt, så kan jeg altså også godt forstå at du er mere ked af det denne gang, det har jo været en frygtelig oplevelse.

Ja, skannes igen næste torsdag

Lægen sagde at vi intet kunne gøre for at hjælpe den lille på vej, det er ren biologi. Hader biologi.....

Nessie skriver:

Puha hvor forfærdeligt, så kan jeg altså også godt forstå at du er mere ked af det denne gang, det har jo været en frygtelig oplevelse.

Ja, skannes igen næste torsdag

Lægen sagde at vi intet kunne gøre for at hjælpe den lille på vej, det er ren biologi. Hader biologi.....

Ja. det ahr været et helvede.. jeg tror også jeg er mere ked af det fordi min kæreste brød sammen søndag aften.. Så går det lge pludselig op for mig at han virkelig ønsker det her mega meget og følelsen af at man er udduelig kommer frem... hvad fanden er der galt.. vi burde jo kunne.

Jeg vil vente på en update den dag.. Xxxxxx
Orh jeg hader uvished.. og at man ikke engang kan gøre en skid for noget. Det er svært at acceptere at det er uden for ens hænder...

Frk-Lotusblomst skriver:

Ja. det ahr været et helvede.. jeg tror også jeg er mere ked af det fordi min kæreste brød sammen søndag aften.. Så går det lge pludselig op for mig at han virkelig ønsker det her mega meget og følelsen af at man er udduelig kommer frem... hvad fanden er der galt.. vi burde jo kunne.

Jeg vil vente på en update den dag.. Xxxxxx
Orh jeg hader uvished.. og at man ikke engang kan gøre en skid for noget. Det er svært at acceptere at det er uden for ens hænder...

Ja, man kan godt blive lidt forskrækket når mændene pludselig viser hvor berørte de er af det hele. Tror også det er meget svært for dem at stå der ved siden af og intet kunne gøre. De prøver at være stærke for vores skyld, men samtidig er de også helt knust.

Uvisheden er ulidelig, og man sybes jo at man skal gøre noget, og der er bare absolut intet andet at gøre end at vente og håbe på det bedste