Sillebob skriver:
Først vil jeg lige sende dig et ordentligt
Kan slet ikke forestille mig hvor svær en situation du står i.
Nu har jeg ikke læst alle svar i tråden, så måske der allerede er een som har bragt dette på bane: Uanset hvor meget du elsker manden ville du så kunne undlade at bebrejde ham såfremt du fik barnet fjernet og ikke kunne blive gravid igen - når han så engang er klar ??
Kan jeres forhold "overleve" en abort ?
Jeg går helt sikkert ind for at begge så vidt muligt skal være med i beslutningen når det gælder børn, men har ville jeg måske vægte lidt anderledes. Der er masser af mødre derude som er enlige og klarer det vildt flot. Og det kan jo også være at han rent faktisk vender sig lidt mere til tanken længere henne i graviditeten - om ikke andet så når barnet er ude
Ønsker dig alt held og lykke
Kram herfra
Mange tak 
jeg er rigtig glad for ham, men ville aldrig kunne tilgive ham jeg fik en abort og jeg så aldrig kunne blive gravid igen.
som jeg har snakket med min bedste veninde om, altså det så nemt for ham for hvem ved om vi er sammen om 10 år? så kommer det jo ikke til at påvirke ham jeg ikke kan få børn.
jeg håber han vender sig til tanken, har lige snakket med min far (han er mit et og alt vi har et kanont forhold) og han siger at jeg skal beholde det og at jeg altid skal vide at ham og mor vil være der
så ved jeg uanset hvad ikke ville stå som palle alene i verden med mit lille "ønske barn"
jeg har planlagt at fortælle ham at min beslutning er fast og at jeg håber han vil følge graviditet og så på den måde se hvad han ville have valgt fra, og hvis han så virkelig ikke ønsker barnet må han jo fra skrive sig faderskabet, og jeg vil tilgængæld love ham ikke at opkræve noget fra ham i den forbindelse. for så får han da chacen for at følge sit barns vej til verden.

Anmeld