Hvorfor skal han være sådan?

bettinaLundstrøm skriver:

Heej

Taak for svar

jeg er mere end klar til dette barn, men bliver bare så usikker når han er sådan for han er virkelig sur. han smækkede med dørende igår da jeg saged jeg havde planer om at beholde det. han råbte og skrej at hvis ikke han havde noget at sige kunne jeg bare pakke mine ting og finde mig et andet sted at bo.

Jeg kan sådan set godt forstå at det er fustrerende for ham, men jeg synes den reaktion du beskriver er ret umoden. (forhåbentligt havde han bare lige brug for at komme af med noget damp)

Jeg vil da håbe at han vil forstå din beslutning hvis du forklarer ham grundlaget for den (at du måske ikke får en ny mulighed for at få et barn), forklarer ham at du bestemt ikke tager let på beslutningen og at du selvfølgelig har haft hans syn på sagen med i dine overvejelser.

At du ikke har rettet dig efter hans ønsker, er jo ikke et udtryk for mangel på respekt, men en følge af de omstændigheder der er omkring PCOS.

Vi krydser fingre for at han med tiden vil ændre mening, men hvis det ikke sker må du desværre være forberedt på et liv som enlig.

jeg blev gravid som 19årig.. havde dyrket usikker sex med min kæreste i over 2år uden der skete noget.. for jeg skulle ifølge lægen have blod i mine æggestokke, så derfor være ubruglige æg, og svært gennemtrængligt for sæd.. men gravid blev jeg..

idag er jeg enlig mor på snart 24, min søn har aldrig set hans far, og må sige det ærligt.. det er det hårdeste... min dreng søger virkelig mandlig opmærksomhed og søger virkelig sin far.. men er nu blevet mere forstående over for siturationen.. 

jeg tog det valg om at beholde da jeg sad i en lignene situration som dig, jeg fortryder ikke mit valg, men jøsses hvor ville jeg ikke ønske for nogle at deres børn vokser op uden den ene forældre.. 

AnneH skriver:

Er helt ening med de andre, du skal ikke vælge at få en abort for HANS skyld. Den beslutning er ikke nem at tage og lige meget hvad du vælger er det en beslutning du skal leve med resten af dig liv.

Det med du lider af PCO, synes jeg bare gør at du skal beholde barnet. Tror du ikke bare han lige skal have lov til at køle lidt ned og vende sig til tanken om at han nu skal være far??

Håber det bedste for dig.

Det er dejligt at nogen holder med mig i denne situration.

jeg er også næsten sikker i min beslutning

jeg håber han bare skal komme sig over choket.

tithi skriver:

Jeg kan sådan set godt forstå at det er fustrerende for ham, men jeg synes den reaktion du beskriver er ret umoden. (forhåbentligt havde han bare lige brug for at komme af med noget damp)

Jeg vil da håbe at han vil forstå din beslutning hvis du forklarer ham grundlaget for den (at du måske ikke får en ny mulighed for at få et barn), forklarer ham at du bestemt ikke tager let på beslutningen og at du selvfølgelig har haft hans syn på sagen med i dine overvejelser.

At du ikke har rettet dig efter hans ønsker, er jo ikke et udtryk for mangel på respekt, men en følge af de omstændigheder der er omkring PCOS.

Vi krydser fingre for at han med tiden vil ændre mening, men hvis det ikke sker må du desværre være forberedt på et liv som enlig.

Han kom da os krubende sener hen på aftenen da vi var omme hos nogle venner og kyssede mig og spurte om ikke jeg ville overveje det endnu engang, og det har jeg gjort men jeg kan ikke se hvordan jeg nogen sinde skulle kunne tilgive mig selv hvis jeg ikke bliver gravid igen. jeg har forklare ham min situration men han siger bare at hvis jeg kan blive gravid nu kan jeg os senere.

Kamulla skriver:

jeg blev gravid som 19årig.. havde dyrket usikker sex med min kæreste i over 2år uden der skete noget.. for jeg skulle ifølge lægen have blod i mine æggestokke, så derfor være ubruglige æg, og svært gennemtrængligt for sæd.. men gravid blev jeg..

 

idag er jeg enlig mor på snart 24, min søn har aldrig set hans far, og må sige det ærligt.. det er det hårdeste... min dreng søger virkelig mandlig opmærksomhed og søger virkelig sin far.. men er nu blevet mere forstående over for siturationen.. 

 

jeg tog det valg om at beholde da jeg sad i en lignene situration som dig, jeg fortryder ikke mit valg, men jøsses hvor ville jeg ikke ønske for nogle at deres børn vokser op uden den ene forældre.. 

Enig med dig, det kan mærke et barn rigtig meget at blive født dybt uønsket af den ene af forældrene

bettinaLundstrøm skriver:

Han kom da os krubende sener hen på aftenen da vi var omme hos nogle venner og kyssede mig og spurte om ikke jeg ville overveje det endnu engang, og det har jeg gjort men jeg kan ikke se hvordan jeg nogen sinde skulle kunne tilgive mig selv hvis jeg ikke bliver gravid igen. jeg har forklare ham min situration men han siger bare at hvis jeg kan blive gravid nu kan jeg os senere.

Tjah måske, men nu er han jo ikke ekspert på området, og jeg ville nok stole mere på min læges udsagn i dette tilfælde.

bettinaLundstrøm skriver:

Jeg er i den situration at jeg er gravid, og det var bestemt ikke planlagt da vi havde aftalt at vente, men nu er jeg altså gravid.

og min Kæreste som jeg kun har været sammen med 8 mdr, ønsket bestemt ikke barnet, han har en million undskyldninger, med ting han ikke har styr på, men alle sammen ting man kan nå at få styr på inden barnet kommer, er kun i 5 uge. så det er nyt.'

jeg lyder af PCOS, og har fået afvide af lægerne at jeg ikke skal regne med at kunne blive gravid uden hjælp, og det er lykkeds. jeg har talt med min læge og han fraråder jeg fp en abort og siger jeg skal overveje at dette måske er den eneste og sidste gang jeg kan blive gravid.

jeg har skrevet før men er bare så itvivl om jeg bare skal få den abort for hans skyld?

håber i vil hjælpe mig lidt. og hvad er der af hjælp til enlige mødre hvis det skulle gå der hen?

Det er da bare en rigtig øv situation du står i, men husk det er din krop ved godt man siger man ska lytte til mandens mening men det er ikke ham der ligger krop til så tænker den må hedde mindst 80% kvindens beslutning.. Hvor ville det være frygteligt at man fik fjernet et barn som man egentlig ønsker også måske senere hen ikke kunne få et..

Er der måske ikke en chance for når han står der med barnet at han så ku syntes det var fantastisk alligevel??

Ønsker dig det bedste og håber du træffer den rigtige beslutning for dig

Jeg ville heller ikke være sammen med en der tog et livsforandrene valg på mine vejne uden jeg havde noget at skulle have sagt! Jeg ville være en del af beslutningen når nu det var mit liv der også ville forandre sig!!

Jeg syntes i skal få talt ud om det her og finde en løsning der fungere for jer begge.

Evt at hvis det her barn absolut skal til verden,så vil det ikke påvirke mandens økonomi. Det er oftest den del manden frygter,så prøv at sig til ham at du ikke vil kræve penge eller noget af ham og se hans reaktion. Måske falder han mere til ro og i stand til at føre en dialog 

Altså jeg tror ikke der er nogen der føle de har styr på det hele når barnet melder sin ankomst..... men det skal i nok få.

Jeg synes ikke du skal få en abort. Det er jo en gave at du er blevet gravid og du skal nok klare det. Med hensyn til hjælp til enlige mødre så er jeg ret sikker på at man får relativ meget økonomisk hjælp så hvis mman bare er okay til at styre sin økonomi skulle det gerne kunne gå op selv om man vil studere. Det der kan være svære det er at man jo som enlig mor har brug for aflastning i en gang imellem. Så derfor er det nok vigtigt at du har et godt netværk/familie som kan tage barnet en gang i mellem når du får brug for at puste ud.

bettinaLundstrøm skriver:

Jeg tror heller ikke jeg får det fjernet. os fordi jeg bare er så klar