:'( - 2. missed abortion på 6 måneder. - Mit hjerte græder.

1974 skriver:

Det gør mig så ondt at høre ....vil ønsker der var noget man kunnen siger der hjælpe,men det er der ikke .jeg har nemlig også prøvet at aborter 2 gange på 6 mdr.det var så hårdt ....

Min histore er at vi har en søn på 10 år alt var normal ,så 2 aborter ...men så blive jeg gravid ,og vi fik en datter  der er 5 år idag.

Håber alt held og lykke til dig :-)

P.s det der hjælp mig meste var at tale om det ,så håber du har nogle der vgøremål på dig,knus

Mange tak.. Det gør mig også ondt med dine tidligere tab..

Jeg er heldigvis en ret åben person og taler meget om diverse problemstillinger. Sidst hjalp det også at snakke åbent om hvsd der var sket og det kommer ejg helt sikkert og så til denne gang.. <3

AnnaKJ skriver:

Åhhh nej

Det er jeg virkelig ked af at høre

Der er ikke mange kloge ord for mig, at sige i denne situation, men ville ikke forlade tråden uden at give et kæmpe

Tak for det, det varmer..

Carina1977 skriver:

Åhh nej  Jeg har ikke fulgt så meget med herinde på det sidste, så jeg vidste slet ikke du har været gravid.

Det gør mig SÅ ondt.....det er bare slet ikke retfærdigt på nogen måde. Jeg går udfra at det her var en ønske-gravidtet...derfor må det også gøre ekstra meget ondt indeni.

Jeg håber du ikke opgiver, men at i forsøger igen, når i føler jer parat til det igen.

Kæmpe kram og tanker herfra 

Taaaaak
Jo vi udskød oausen med en måned fordi min kæreste ikke var klar til en pause.. Jeg havde bare påduttede ham det.. Så vi blev enige om at prøve en måned mere og der lykkeds det sku og stod med en positiv test d. 16 januar.. Det gik jo så heller ikke denne gang... ARGH!!!!

En ny graviditet syner så langt ude, så urealistisk at vi nogensinde skal gennemføre dette.. Positiviteten skal findes frem igen, men først og fremmest skal kroppen have lidt pause så jeg ikke ender med 3 aborter på 9 måneder hvis vi skulle blive graivde lige hurtigt igen.. Så vi tager den med ro, uden at prøve på noget og ser bare tiden stille og roligt an...

Hailiesmom11 skriver:

Åh det er jeg ked af at høre søde.. Det er så uretfærdigt

Masser af cyper-kram

Mange tak søde...
Der er desværre ikke altid en mening med livet.. Kan ihvertfald ikke se den her...

 

Hvor er det dog uretfærdigt  tusinde kram til dig og kæresten. 

Frk-Lotusblomst skriver:

Tak søde.. <3

Ja jeg har de bedste omkring mig og de er der heldigivs for at høre på alt min vrede,alt mit klynk....

Det var dejligt søde

Frk-Lotusblomst skriver:

Tak Majbritt.. Det varmer rigtig meget..
Nu skal vi bare have hverdagen op at køre igen og forkæle os selv lidt... igen..

Frk-Lotusblomst skriver:

Mange tak. <3

Det er rigtig forfærdeligt. Regnede sku med at gå hele vejen dennegang. Men livet går ikke altid som man forventer.


Kan godt forstå duer nervøs. Jeg kan desværre ikke love dig noget men blot give dig et råd. Et råd om at holde den positive linje. Det andet er sku for deprimerende. Jeg krydser altfor at du ender ud med bebs til oktober. <3

Det er bare ikke til at forstå hvorfor det skal gå sådan

Tror ogsp på det, men er nu alligevel nervøs for skanningen. De skal ikke tale for meget når vi kommer derop, bare skanne, og så tager vi den derfra

Frk-Lotusblomst skriver:

Taaaaak
Jo vi udskød oausen med en måned fordi min kæreste ikke var klar til en pause.. Jeg havde bare påduttede ham det.. Så vi blev enige om at prøve en måned mere og der lykkeds det sku og stod med en positiv test d. 16 januar.. Det gik jo så heller ikke denne gang... ARGH!!!!

En ny graviditet syner så langt ude, så urealistisk at vi nogensinde skal gennemføre dette.. Positiviteten skal findes frem igen, men først og fremmest skal kroppen have lidt pause så jeg ikke ender med 3 aborter på 9 måneder hvis vi skulle blive graivde lige hurtigt igen.. Så vi tager den med ro, uden at prøve på noget og ser bare tiden stille og roligt an...

Det synes jeg lyder som en rigtig god plan 

Jeg kan fortælle dig at min tante har været igennem rigtig mange spontane aborter og MA´er, men hun har idag 2 drenge. Så det skal nok lykkes for jer. Vi er bare nogen, der skal kæmpe noget mere for det...desværre.

Men jeg er sikker på at i med tiden bliver forældre til nogle skønne børn...når tiden er den rigtige både for din krop, men også rent psykisk.

 det skulle forbydes sådan noget kunne ske... mit hjerte og tanker er hos jer og hvor gør det mig virkelig ondt