:'( - 2. missed abortion på 6 måneder. - Mit hjerte græder.

Æv hvor jeg hader når det gør så ondt på nogen jeg virkelig holder af, søde hvis jeg kunne gøre noget så havde jeg gjordt det, og ja vi snakker om alt muligt, for at forberede hinanden på ondt og godt, men alligevel hjælper det ikk en skid, for det er hver gang som at blive slået med en spade i hovedet. 

Du ve jeg er her og du kan altid ringe, skrive eller komme forbi, så har jeg altid tid til dig min egen 

Vi er barndomsveninder og vil altid være det ja det er nok lidt noget vrøvl, men du ved hva jeg mener med det hele. Vi ses i aften min pige. Elsker dig

Sender et kæmpe kram til dig 

Frk-Lotusblomst skriver:

Jeg hAr desværre haft noget orange slimet udflåd (on and off) + mavesmerter, i et par dage, meget som jeg havde sidst da det gik galt.. Det tændte mine farer signaler og jeg tog til lægen...

Mine bange anelser vidste sig desværre at være rigtige..

Jeg oplever nu min 2. ma på 6 måneder .... Den var stoppet med at leve 7+4, dvs 4 dage efter jeg havde set hjerteblink..4 dage efter jeg offentliggjorde det herinde...Skulle være mellem 9+0-10+1 i dag.

Jeg er dømt ude. Jeg er frygtelig ulykkelig og reagerer meget kraftigere end jeg gjorde første gang. Denne gang er så meget værre for mig... FUCK LORT PIS... Jeg orker det ikke.. Mine øjne er rødsprængte og hævede..



Min læge tog mig meget seriøst. Hun stolede på min intuition og mente jeg skulle afsted idag og ikke først mandag som hospitalet ville vente med.. Jeg kørte til randers kl. 14 og kom til scanning kl 16.15.'

Lægen mærkede på mig, så der var blod, gammelt, lidt frisk i udflådet (pletblødning som jeg snakkede om).. Hun scannede og viste mig alt der foregik på skærmen. Der var den... Mit dejlige foster... Hun målte, målte og målte. og sagde, jeg er ked af det men der er ikke godt nyt.. Jeg brød sammen der på briksen.. Hun satte flow på - intet hjerteblink.. Jeg græd og græd.. VI snakkede om abort.. og blev enige om den medicinske igen.. Jeg græd mere.. Fortalte jeg skulle hjem på job.. Der kom en sygeplejerske ind og gav mig den velkendte doggybag, hun forstod ikke jeg skulle på job og frarådede mig det grundet min psykiske tilstand. Der var dog ikke noget at gøre, jeg skulle på job.. Jeg græd hele vejen hjem i bilen.. Råbte, skreg.. Kom hjem og brød sammen i kærestens arme.. Efter 30 min hjemme tog jeg på job.. Skulle kun være der 3 timer fordi jeg jo var kommet 2 timer forsent (havde en der blev der til jeg kom)..

Kæmpede mig igennem vagten og sidder nu her.. Lamslået, bange, og forstår det bare ikke.. Ikke igen..

Bange for smerterne imorgen ifølge med aborten, bange for det ikke går som sidst (sidst begyndte jeg at bløde dagen inden aborten så var allerede åben da pillerne blev lagt op så havde ikke hele det der "forspil")

FUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUCCCCCKKKK!!!!!!!!!!!!!!!!

Lige nu ser jeg intet positivt.. Jeg vil bare grave mig ned... Tage ud på den mest øde mark og råbe og skrige... Jeg er såå ked af det.. Det sammen er min kæreste.. HVORFOR IGEN.. HVORFOR....

Det gør mig så ondt at læse, at i har skulle igennem sådan en tragedie igen

Sender en masse kram jeres vej

Frk-Lotusblomst skriver:

Jeg hAr desværre haft noget orange slimet udflåd (on and off) + mavesmerter, i et par dage, meget som jeg havde sidst da det gik galt.. Det tændte mine farer signaler og jeg tog til lægen...

Mine bange anelser vidste sig desværre at være rigtige..

Jeg oplever nu min 2. ma på 6 måneder .... Den var stoppet med at leve 7+4, dvs 4 dage efter jeg havde set hjerteblink..4 dage efter jeg offentliggjorde det herinde...Skulle være mellem 9+0-10+1 i dag.

Jeg er dømt ude. Jeg er frygtelig ulykkelig og reagerer meget kraftigere end jeg gjorde første gang. Denne gang er så meget værre for mig... FUCK LORT PIS... Jeg orker det ikke.. Mine øjne er rødsprængte og hævede..



Min læge tog mig meget seriøst. Hun stolede på min intuition og mente jeg skulle afsted idag og ikke først mandag som hospitalet ville vente med.. Jeg kørte til randers kl. 14 og kom til scanning kl 16.15.'

Lægen mærkede på mig, så der var blod, gammelt, lidt frisk i udflådet (pletblødning som jeg snakkede om).. Hun scannede og viste mig alt der foregik på skærmen. Der var den... Mit dejlige foster... Hun målte, målte og målte. og sagde, jeg er ked af det men der er ikke godt nyt.. Jeg brød sammen der på briksen.. Hun satte flow på - intet hjerteblink.. Jeg græd og græd.. VI snakkede om abort.. og blev enige om den medicinske igen.. Jeg græd mere.. Fortalte jeg skulle hjem på job.. Der kom en sygeplejerske ind og gav mig den velkendte doggybag, hun forstod ikke jeg skulle på job og frarådede mig det grundet min psykiske tilstand. Der var dog ikke noget at gøre, jeg skulle på job.. Jeg græd hele vejen hjem i bilen.. Råbte, skreg.. Kom hjem og brød sammen i kærestens arme.. Efter 30 min hjemme tog jeg på job.. Skulle kun være der 3 timer fordi jeg jo var kommet 2 timer forsent (havde en der blev der til jeg kom)..

Kæmpede mig igennem vagten og sidder nu her.. Lamslået, bange, og forstår det bare ikke.. Ikke igen..

Bange for smerterne imorgen ifølge med aborten, bange for det ikke går som sidst (sidst begyndte jeg at bløde dagen inden aborten så var allerede åben da pillerne blev lagt op så havde ikke hele det der "forspil")

FUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUCCCCCKKKK!!!!!!!!!!!!!!!!

Lige nu ser jeg intet positivt.. Jeg vil bare grave mig ned... Tage ud på den mest øde mark og råbe og skrige... Jeg er såå ked af det.. Det sammen er min kæreste.. HVORFOR IGEN.. HVORFOR....

Det gør mig bare så ondt...stort kram og tanker

Håber sådan at du snart bliver gravid og får din ønskebaby

øv noget lort

Frk-Lotusblomst skriver:

Jeg hAr desværre haft noget orange slimet udflåd (on and off) + mavesmerter, i et par dage, meget som jeg havde sidst da det gik galt.. Det tændte mine farer signaler og jeg tog til lægen...

Mine bange anelser vidste sig desværre at være rigtige..

Jeg oplever nu min 2. ma på 6 måneder .... Den var stoppet med at leve 7+4, dvs 4 dage efter jeg havde set hjerteblink..4 dage efter jeg offentliggjorde det herinde...Skulle være mellem 9+0-10+1 i dag.

Jeg er dømt ude. Jeg er frygtelig ulykkelig og reagerer meget kraftigere end jeg gjorde første gang. Denne gang er så meget værre for mig... FUCK LORT PIS... Jeg orker det ikke.. Mine øjne er rødsprængte og hævede..



Min læge tog mig meget seriøst. Hun stolede på min intuition og mente jeg skulle afsted idag og ikke først mandag som hospitalet ville vente med.. Jeg kørte til randers kl. 14 og kom til scanning kl 16.15.'

Lægen mærkede på mig, så der var blod, gammelt, lidt frisk i udflådet (pletblødning som jeg snakkede om).. Hun scannede og viste mig alt der foregik på skærmen. Der var den... Mit dejlige foster... Hun målte, målte og målte. og sagde, jeg er ked af det men der er ikke godt nyt.. Jeg brød sammen der på briksen.. Hun satte flow på - intet hjerteblink.. Jeg græd og græd.. VI snakkede om abort.. og blev enige om den medicinske igen.. Jeg græd mere.. Fortalte jeg skulle hjem på job.. Der kom en sygeplejerske ind og gav mig den velkendte doggybag, hun forstod ikke jeg skulle på job og frarådede mig det grundet min psykiske tilstand. Der var dog ikke noget at gøre, jeg skulle på job.. Jeg græd hele vejen hjem i bilen.. Råbte, skreg.. Kom hjem og brød sammen i kærestens arme.. Efter 30 min hjemme tog jeg på job.. Skulle kun være der 3 timer fordi jeg jo var kommet 2 timer forsent (havde en der blev der til jeg kom)..

Kæmpede mig igennem vagten og sidder nu her.. Lamslået, bange, og forstår det bare ikke.. Ikke igen..

Bange for smerterne imorgen ifølge med aborten, bange for det ikke går som sidst (sidst begyndte jeg at bløde dagen inden aborten så var allerede åben da pillerne blev lagt op så havde ikke hele det der "forspil")

FUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUUCCCCCKKKK!!!!!!!!!!!!!!!!

Lige nu ser jeg intet positivt.. Jeg vil bare grave mig ned... Tage ud på den mest øde mark og råbe og skrige... Jeg er såå ked af det.. Det sammen er min kæreste.. HVORFOR IGEN.. HVORFOR....

Øv....

Det er ikke fair:-( føler virkelig med dig.. Nu havde vi lige glædet os sådan... 

Forstår ikke hvorfor verden skal være så undfair:-(

Kæmpe krammer fra mig og håber snart du igen har en spir som bliver derinde..

Kæmpe krammer fra mig.. Det er så synd for dig.. Og virkelig uretfærdigt. !