Kay skriver:
ja jeg er rigtig frustreret... derfor kan dette indlæg godt blive langt og rodet... så det må i på forhånd undskylde...
jeg er lykkelig over at være gravid... 15+0 i dag
jeg er hybermobil i mit bækken og mine knæ... og har de sidste 2 år gjort rigtig meget for at træne musklerne op omkring bæknet så de forhåbentlig kunne holde når jeg en dag blev gravid... men allerede da jeg var 7+ begynte det at brokke sig...
min læge spurgte da jeg var 9+ om det ikke ville være en ide at blive deltids sygemeldt især pga. af de fysiske belastninger på mit job (er pædagog i en vuggestue) allerede der havde jeg begyndende bækkenløsning... men det ville jeg helst ikke... da jeg ved at der ikke ville blive kompenseret på min stue, med mindre jeg er helt væk... og det vil ikke kunne hænge sammen...
jeg havde også en forståelse af at mine kollegaer ville aflaste mig så meget de kunne... og det gør 2 af dem også (vi er 4 voksne og 14 børn på hver stue) men den sidste holder på at når jeg er der fuld tid skal jeg også kunne være der fuldt ud... og det kan jeg også godt forstå... men min leder har lovet mig at jeg kunne blive aflastet... og min leder har lovet min kollega at hun ikke skulle tage hensyn til mig... 
jeg har så bedt om at få lavet lidt om på mine vagter (jeg har mange vagter der ligger sent så jeg kun har en tidlig dag om ugen) så jeg ud over kiropraktor 1 gang om ugen også kunne nå til fysioteapeut... da man ikke må begge ting på samme dag... men det har ikke kunne lade sig gøre...
jeg føler bare at jeg knokler røv! og bruger en masse penge på kiropraktor... og hver gang jeg har været der og får det bedre bliver det smadret igen på arbejdet...
går og bidder så mange smerter i mig... at jeg tudder om aftenen af smerte har det rigtig godt om morgnen... men efter et par timer på job har jeg bare så ondt... og det er selvom jeg gør ALT for ikke at lave løft og dumme bevægelser... det er begyndt at sætte rigtig store spor på mit humør og har fået rimlig kort lunte... både hjemme og på arbejdtet...
ud over det... bliver jeg så iriteret på mig selv... over at jeg ikke engang kan passe mit arbejde... tænker tit helt ærligt... tag dig dog sammen!!!
jeg har prøvet at få et møde med min leder i 2 uger nu... og hver gang jeg hover fat i hende har hun for travlt of får en smører med kan vi tage den i morgen eller i næste uge eller... og nu har hun ferie....
har nu skrevet en mail til hende... om at jeg VIL ha et møde med hende i starten af næste uge...
og nu bliver jeg bare nervøs for udfaldet... for skemaet på stuen er ikke holdbart hvis jeg kun er der på ½ tid... så ved jeg ikke hvad de vil sætte mig til i stedet!? og hvis de vælger løsningen at jeg skal blive på stuen og de andre skal knokle røv pga. mig vil jeg bare føle mig så lavsig!!! men holder bare ikke ud at være fuldtids sygemeldt fra nu af!
men jeg må også bare tænke på at jeg helst ikke skal være sengeligende i meget af graviditeten fordi jeg overbelaster mit bækken...
selvom jeg har taget ½ sygedag i dag så jeg kun har været på job i 3½ time har jeg mega ondt til aften... det er jo otopi at tro at en vuggestue pædagog kan undgå at løfte... helt ærligt...
nøj det blev langt... og surt... det må i undskylde... er nok også bare oven i det hele rigtig hormonel!
jeg var deltids syegmeldt (børnehave) fra jeg var ca 20 uger henne og de kunne altså søge kompentation for mig efter x anlat ugers sygemelding (husker ikke lige hvor længe)