frustreret.... (langt)

ja jeg er rigtig frustreret... derfor kan dette indlæg godt blive langt og rodet... så det må i på forhånd undskylde...

jeg er lykkelig over at være gravid... 15+0 i dag

jeg er hybermobil i mit bækken og mine knæ... og har de sidste 2 år gjort rigtig meget for at træne musklerne op omkring bæknet så de forhåbentlig kunne holde når jeg en dag blev gravid... men allerede da jeg var 7+ begynte det at brokke sig...

min læge spurgte da jeg var 9+ om det ikke ville være en ide at blive deltids sygemeldt især pga. af de fysiske belastninger på mit job (er pædagog i en vuggestue) allerede der havde jeg begyndende bækkenløsning... men det ville jeg helst ikke... da jeg ved at der ikke ville blive kompenseret på min stue, med mindre jeg er helt væk... og det vil ikke kunne hænge sammen...

jeg havde også en forståelse af at mine kollegaer ville aflaste mig så meget de kunne... og det gør 2 af dem også (vi er 4 voksne og 14 børn på hver stue) men den sidste holder på at når jeg er der fuld tid skal jeg også kunne være der fuldt ud... og det kan jeg også godt forstå... men min leder har lovet mig at jeg kunne blive aflastet... og min leder har lovet min kollega at hun ikke skulle tage hensyn til mig...

jeg har så bedt om at få lavet lidt om på mine vagter (jeg har mange vagter der ligger sent så jeg kun har en tidlig dag om ugen) så jeg ud over kiropraktor 1 gang om ugen også kunne nå til fysioteapeut... da man ikke må begge ting på samme dag... men det har ikke kunne lade sig gøre...

jeg føler bare at jeg knokler røv! og bruger en masse penge på kiropraktor... og hver gang jeg har været der og får det bedre bliver det smadret igen på arbejdet...

går og bidder så mange smerter i mig... at jeg tudder om aftenen af smerte har det rigtig godt om morgnen... men efter et par timer på job har jeg bare så ondt... og det er selvom jeg gør ALT for ikke at lave løft og dumme bevægelser... det er begyndt at sætte rigtig store spor på mit humør og har fået rimlig kort lunte... både hjemme og på arbejdtet...

ud over det... bliver jeg så iriteret på mig selv... over at jeg ikke engang kan passe mit arbejde... tænker tit helt ærligt... tag dig dog sammen!!!

jeg har prøvet at få et møde med min leder i 2 uger nu... og hver gang jeg hover fat i hende har hun for travlt of får en smører med kan vi tage den i morgen eller i næste uge eller... og nu har hun ferie....

har nu skrevet en mail til hende... om at jeg VIL ha et møde med hende i starten af næste uge...

og nu bliver jeg bare nervøs for udfaldet... for skemaet på stuen er ikke holdbart hvis jeg kun er der på ½ tid... så ved jeg ikke hvad de vil sætte mig til i stedet!? og hvis de vælger løsningen at jeg skal blive på stuen og de andre skal knokle røv pga. mig vil jeg bare føle mig så lavsig!!! men holder bare ikke ud at være fuldtids sygemeldt fra nu af!

men jeg må også bare tænke på at jeg helst ikke skal være sengeligende i meget af graviditeten fordi jeg overbelaster mit bækken...

selvom jeg har taget ½ sygedag i dag så jeg kun har været på job i 3½ time har jeg mega ondt til aften... det er jo otopi at tro at en vuggestue pædagog kan undgå at løfte... helt ærligt...

nøj det blev langt... og surt... det må i undskylde... er nok også bare oven i det hele rigtig hormonel!

Døjede selv med mange smerter da jeg ventede Silas og måtte blive sygemeldt tidligt.

Vil bare sige HUSK og pas på dig selv, hvis du har så mange smerter er det det værd ???

Bækkenløsning er bestemt ikke sjovt. Og døjer du allerede nu , skal du huske og tænke på resten af din graviditet. Du skulle jo nødig ende i kørestol. Og i værste tilfælde døjer med det bagefter.

Kay skriver:

ja jeg er rigtig frustreret... derfor kan dette indlæg godt blive langt og rodet... så det må i på forhånd undskylde...

jeg er lykkelig over at være gravid... 15+0 i dag

jeg er hybermobil i mit bækken og mine knæ... og har de sidste 2 år gjort rigtig meget for at træne musklerne op omkring bæknet så de forhåbentlig kunne holde når jeg en dag blev gravid... men allerede da jeg var 7+ begynte det at brokke sig...

min læge spurgte da jeg var 9+ om det ikke ville være en ide at blive deltids sygemeldt især pga. af de fysiske belastninger på mit job (er pædagog i en vuggestue) allerede der havde jeg begyndende bækkenløsning... men det ville jeg helst ikke... da jeg ved at der ikke ville blive kompenseret på min stue, med mindre jeg er helt væk... og det vil ikke kunne hænge sammen...

jeg havde også en forståelse af at mine kollegaer ville aflaste mig så meget de kunne... og det gør 2 af dem også (vi er 4 voksne og 14 børn på hver stue) men den sidste holder på at når jeg er der fuld tid skal jeg også kunne være der fuldt ud... og det kan jeg også godt forstå... men min leder har lovet mig at jeg kunne blive aflastet... og min leder har lovet min kollega at hun ikke skulle tage hensyn til mig...

jeg har så bedt om at få lavet lidt om på mine vagter (jeg har mange vagter der ligger sent så jeg kun har en tidlig dag om ugen) så jeg ud over kiropraktor 1 gang om ugen også kunne nå til fysioteapeut... da man ikke må begge ting på samme dag... men det har ikke kunne lade sig gøre...

jeg føler bare at jeg knokler røv! og bruger en masse penge på kiropraktor... og hver gang jeg har været der og får det bedre bliver det smadret igen på arbejdet...

går og bidder så mange smerter i mig... at jeg tudder om aftenen af smerte har det rigtig godt om morgnen... men efter et par timer på job har jeg bare så ondt... og det er selvom jeg gør ALT for ikke at lave løft og dumme bevægelser... det er begyndt at sætte rigtig store spor på mit humør og har fået rimlig kort lunte... både hjemme og på arbejdtet...

ud over det... bliver jeg så iriteret på mig selv... over at jeg ikke engang kan passe mit arbejde... tænker tit helt ærligt... tag dig dog sammen!!!

jeg har prøvet at få et møde med min leder i 2 uger nu... og hver gang jeg hover fat i hende har hun for travlt of får en smører med kan vi tage den i morgen eller i næste uge eller... og nu har hun ferie....

har nu skrevet en mail til hende... om at jeg VIL ha et møde med hende i starten af næste uge...

og nu bliver jeg bare nervøs for udfaldet... for skemaet på stuen er ikke holdbart hvis jeg kun er der på ½ tid... så ved jeg ikke hvad de vil sætte mig til i stedet!? og hvis de vælger løsningen at jeg skal blive på stuen og de andre skal knokle røv pga. mig vil jeg bare føle mig så lavsig!!! men holder bare ikke ud at være fuldtids sygemeldt fra nu af!

men jeg må også bare tænke på at jeg helst ikke skal være sengeligende i meget af graviditeten fordi jeg overbelaster mit bækken...

selvom jeg har taget ½ sygedag i dag så jeg kun har været på job i 3½ time har jeg mega ondt til aften... det er jo otopi at tro at en vuggestue pædagog kan undgå at løfte... helt ærligt...

nøj det blev langt... og surt... det må i undskylde... er nok også bare oven i det hele rigtig hormonel!

Puha allerførst
Dernæst så kan jeg kun sige hvad jeg ville gøre og tænker..  Men jeg tænker at du skulle blive deltidsygmeldt og så være der så meget du nu kan med og hjælpe osv, og derefter se hvad du kan holde til, og jamen hjælper det ikke, så må du jo blive fuldt sygmeldt, for din og dine kollegers skyld..

Nu kender jeg ikke til det, men når du bliver sygmeldt eller går på barsel finder de vel en vikar, og det kan de vel gøre før hvis det er du ender med og blive sygmeldt.. Og forstår godt du føler det forkert at du ikke er der fuldt ud med og hjælpe, og at dine kolleger måske har det bedre med en vikar der kan hjælpe til du igen er klar? Og så kan det heller ikke være godt for dig og baby?

Men altså se hvad din leder siger, for kan du komme til og gøre noget mindre belastende og det hjælper, så er det vel godt?

bullerbassen skriver:

Døjede selv med mange smerter da jeg ventede Silas og måtte blive sygemeldt tidligt.

Vil bare sige HUSK og pas på dig selv, hvis du har så mange smerter er det det værd ???

Bækkenløsning er bestemt ikke sjovt. Og døjer du allerede nu , skal du huske og tænke på resten af din graviditet. Du skulle jo nødig ende i kørestol. Og i værste tilfælde døjer med det bagefter.

først og fremmest tak fordi du har læst mit lange lange tude indlæg...

og det er netop også det jeg tænker... det er blevet så træls og trist at være på arbejde fordi jeg har skyldfølelse overfor de andre og har så ondt... og tænker nemlig også på om det er det værd??

Kay skriver:

ja jeg er rigtig frustreret... derfor kan dette indlæg godt blive langt og rodet... så det må i på forhånd undskylde...

jeg er lykkelig over at være gravid... 15+0 i dag

jeg er hybermobil i mit bækken og mine knæ... og har de sidste 2 år gjort rigtig meget for at træne musklerne op omkring bæknet så de forhåbentlig kunne holde når jeg en dag blev gravid... men allerede da jeg var 7+ begynte det at brokke sig...

min læge spurgte da jeg var 9+ om det ikke ville være en ide at blive deltids sygemeldt især pga. af de fysiske belastninger på mit job (er pædagog i en vuggestue) allerede der havde jeg begyndende bækkenløsning... men det ville jeg helst ikke... da jeg ved at der ikke ville blive kompenseret på min stue, med mindre jeg er helt væk... og det vil ikke kunne hænge sammen...

jeg havde også en forståelse af at mine kollegaer ville aflaste mig så meget de kunne... og det gør 2 af dem også (vi er 4 voksne og 14 børn på hver stue) men den sidste holder på at når jeg er der fuld tid skal jeg også kunne være der fuldt ud... og det kan jeg også godt forstå... men min leder har lovet mig at jeg kunne blive aflastet... og min leder har lovet min kollega at hun ikke skulle tage hensyn til mig...

jeg har så bedt om at få lavet lidt om på mine vagter (jeg har mange vagter der ligger sent så jeg kun har en tidlig dag om ugen) så jeg ud over kiropraktor 1 gang om ugen også kunne nå til fysioteapeut... da man ikke må begge ting på samme dag... men det har ikke kunne lade sig gøre...

jeg føler bare at jeg knokler røv! og bruger en masse penge på kiropraktor... og hver gang jeg har været der og får det bedre bliver det smadret igen på arbejdet...

går og bidder så mange smerter i mig... at jeg tudder om aftenen af smerte har det rigtig godt om morgnen... men efter et par timer på job har jeg bare så ondt... og det er selvom jeg gør ALT for ikke at lave løft og dumme bevægelser... det er begyndt at sætte rigtig store spor på mit humør og har fået rimlig kort lunte... både hjemme og på arbejdtet...

ud over det... bliver jeg så iriteret på mig selv... over at jeg ikke engang kan passe mit arbejde... tænker tit helt ærligt... tag dig dog sammen!!!

jeg har prøvet at få et møde med min leder i 2 uger nu... og hver gang jeg hover fat i hende har hun for travlt of får en smører med kan vi tage den i morgen eller i næste uge eller... og nu har hun ferie....

har nu skrevet en mail til hende... om at jeg VIL ha et møde med hende i starten af næste uge...

og nu bliver jeg bare nervøs for udfaldet... for skemaet på stuen er ikke holdbart hvis jeg kun er der på ½ tid... så ved jeg ikke hvad de vil sætte mig til i stedet!? og hvis de vælger løsningen at jeg skal blive på stuen og de andre skal knokle røv pga. mig vil jeg bare føle mig så lavsig!!! men holder bare ikke ud at være fuldtids sygemeldt fra nu af!

men jeg må også bare tænke på at jeg helst ikke skal være sengeligende i meget af graviditeten fordi jeg overbelaster mit bækken...

selvom jeg har taget ½ sygedag i dag så jeg kun har været på job i 3½ time har jeg mega ondt til aften... det er jo otopi at tro at en vuggestue pædagog kan undgå at løfte... helt ærligt...

nøj det blev langt... og surt... det må i undskylde... er nok også bare oven i det hele rigtig hormonel!

MaleneS2011baby<3 skriver:

Puha allerførst
Dernæst så kan jeg kun sige hvad jeg ville gøre og tænker..  Men jeg tænker at du skulle blive deltidsygmeldt og så være der så meget du nu kan med og hjælpe osv, og derefter se hvad du kan holde til, og jamen hjælper det ikke, så må du jo blive fuldt sygmeldt, for din og dine kollegers skyld..

Nu kender jeg ikke til det, men når du bliver sygmeldt eller går på barsel finder de vel en vikar, og det kan de vel gøre før hvis det er du ender med og blive sygmeldt.. Og forstår godt du føler det forkert at du ikke er der fuldt ud med og hjælpe, og at dine kolleger måske har det bedre med en vikar der kan hjælpe til du igen er klar? Og så kan det heller ikke være godt for dig og baby?

Men altså se hvad din leder siger, for kan du komme til og gøre noget mindre belastende og det hjælper, så er det vel godt?

tak fordi du har læst med og tak for alle krammene

problemert er at der ikke er noget mindre fysisk arbejde at udføre... jeg kan i altfald ikke se hvad det skulle være... det er ellers det jeg aller helst gerne ville... og jo der bliver ansat en barselsvikar... men det var jo egentlig først til maj... og jeg ved (har en kollega der har været deltids sygemeldt) at de ikke ansætter en deltids vikar for de resterende timer... og det gik rigtig meget ud over stuen...

og nej tænker også det ikke kan være godt for baby... at jeg har så ondt... panodil hjælper ikke så det tager jeg ikke... og de piller der ville hjælpe tager jeg ikke for babys skyld...

l.kjoeller skriver:

først og fremmest får du lige en jeg døjer også med bækkenløsning og har gjort det siden uge 18 (er nu 29+1). ikke sådan at spøge med... kan desværre love dig det kun bliver værre i løbet af graviditeten. hvis det var mig ville jeg sygmelde mig for netop at spare kræfter til fødsel og tiden bagefter... er noget møg hvis ikke du kan noget derefter... er dog godt klar over det er øv hvis man er glad for sit arbejde, men for din egen og den lilles skyld på sigt

så du råder mig til en fuldtids sygemelding?

det tror jeg seriøst også mine kollegaer er bedst tjænt med... for så får de en vikar fra starten... og hvis jeg ikke kan få noget uden for meget fysisk... er det nok den eneste udvej

Janni. skriver:

Åh hvor jeg føler med dig.

Husk at passe på dig selv!

tak  og skal nok prøve med har aldrig rigtig været god til det...

Kay skriver:

så du råder mig til en fuldtids sygemelding?

det tror jeg seriøst også mine kollegaer er bedst tjænt med... for så får de en vikar fra starten... og hvis jeg ikke kan få noget uden for meget fysisk... er det nok den eneste udvej