Han har et sjældent handicap..og har endnu ikke fået nogen endelig diagnose. Da han faktisk er ret velfungerende.
Men det mest udprægede er at han ikke vokser som han skal og ingen kan finde ud af hvorfor. En konsekvens heraf er at hans hjerne heller ikke vokser som den skal og dette har så i Liams tilfælde gået ud over hans sproglige udvikling. Han er 2,5 og hans sproglige udvikling svarer til en på ca. 1,5 år. Men nu har vi heldigvis fået en handicapsagsbehandler og skal nu til at søge støttetimer til når han skal starte i BH til sommer. Så han forhåbentlig kan få en masse god støttende tale-"undervisning". Vi bruger tegn-til-tale.
Desuden sover han rigtig dårligt om natten og vågner mange gange. Derfor har jeg også valgt at tage barsel i 1 år fra mit studie, da det simpelthen bliver for hårdt med 2 ikke-sovende børn og studie ved siden af.
Liam er et meget sjældent tilfælde, og netop det gør det også ekstra svært, da man ikke på nuværende tidspunkt ved hvordan han vil udvikle sig. Og om "gnisten" på et tidspunkt løber tør, hvis man kan sige det sådan. Og så savner vi lidt erfaringer fra andre forældre med børn som lider af det samme, men dem har vi ikke fundet endnu.
Det må godt nok også være svært/hårdt for jer ikke at vide, hvordan fremtiden bliver og hvordan hans liv bliver. Jeg kan godt forstå i leder efter erfaringer fra andre forældre med et barn ligesom jeres, men jeg kan forstå at der ikke rigtigt er nogen med samme handicap.
Jeg håber han kommer til at udvikle sig, men i hans helt eget tempo. På billedet ser han ud som en dreng med krudt i måsen og en glad dreng 
Det er godt i har fundet en måde, så i kan kommunikere med ham....men jeg kan godt forstå, hvis I har det svært med at vide, at han måske aldrig kommer til at tale ligesom andre børn. Jeg er ret overbevist om at det er en proces man skal igennem, for at nå frem til en eller anden accept indeni sig...at sådan blev det. Jeg er sikker på at I elsker ham overalt i verden, men jeg tror det er naturligt at tænke/ønske at det ville have været nemmere for ham, hvis han var ligesom andre.
Men han er unik og en skøn dreng er jeg overbevist om 
Jeg må indrømme at jeg selv af og til bliver misundelig på andre herinde eller andre steder, når de skriver hvilket forhold de har til sin søster. Sådan et forhold vil jeg aldrig få til min søster.....rent udviklingsmæssigt ligger hun alt for langt tilbage til det. Men jeg elsker hende for den hun er, for hun er virkelig en skøn person. Men derfor kan man stadig føle at man er blevet frarøvet et eller andet forhold....uden at lyde alt for krævende
Vil pointere at jeg elsker min søster, men hold op hvor jeg savner at have en søster man kan dele sine tanker med. Håber ikke den bliver misforstået, og at folk forstår, hvad jeg mener 