Bør man få flere børn efter et handicappet?

Jeg er interesseret i erfaringer fra jer med handicappede børn (og andre må naturligvis også gerne svare!) I forhold til at få flere børn...

Det er jo en stor udfordring at have et barn med særlige behov/ handicap. Hvordan ved man/ vurderer man, om det vil være en god beslutning at få et barn mere? 

Jeg har to børn, og den yngste er handicappet. Men har egentlig gerne villet have 3... Det virker bare helt uoverskueligt at tænke på. 

Kom endelig med jeres tanker omkring emnet!

Frk. Himmelblå skriver:

Jeg er interesseret i erfaringer fra jer med handicappede børn (og andre må naturligvis også gerne svare!) I forhold til at få flere børn...

Det er jo en stor udfordring at have et barn med særlige behov/ handicap. Hvordan ved man/ vurderer man, om det vil være en god beslutning at få et barn mere? 

Jeg har to børn, og den yngste er handicappet. Men har egentlig gerne villet have 3... Det virker bare helt uoverskueligt at tænke på. 

Kom endelig med jeres tanker omkring emnet!

Jeg syntes det afhænger af om man syntes det er overskueligt eller ej Har man overskud til nummer 2 efter et handicappet barn, så skal man da det - men også huske at tænke på at det kan blive tvillinger eller endnu et handicappet eller sygt barn 

Frk. Himmelblå skriver:

Jeg er interesseret i erfaringer fra jer med handicappede børn (og andre må naturligvis også gerne svare!) I forhold til at få flere børn...

Det er jo en stor udfordring at have et barn med særlige behov/ handicap. Hvordan ved man/ vurderer man, om det vil være en god beslutning at få et barn mere? 

Jeg har to børn, og den yngste er handicappet. Men har egentlig gerne villet have 3... Det virker bare helt uoverskueligt at tænke på. 

Kom endelig med jeres tanker omkring emnet!

Jeg synes det kommer helt an på hvilket handicap og hvor meget overskud man har.

Er det feks noget arveligt, der kan gå hen og blive en enorm belasning for barnet, så tror jeg ikke jeg ville få flere.

Kommer helt an på hvor meget man selv mener man kan overskue, og hvilket handicap det andet barn har. Hvis det er noget arveligt som man kan risikere det nye barn får, så tror jeg ikke jeg ville, men hvis ikke der er nogen større risiko, og man synes man kan overskue et barn mere, kan jeg ikke se det skulle være et problem... Det må man jo gøre helt op med sig selv, hvor meget man kan overskue, nøjagtig som hvis man have haft raske børn... der skal jo være tid og overskud til alle børn

Jeg står selv i den situation at mit nr. 2 barn har et meget sjældent syndrom der er genetisk betinget - dvs at både hendes far og jeg er bærer af det.

Når og hvis man har et barn med en genetisk lidelse der kan spores tilbage til forældrene så har man ret til at få ægsortering hvor man renser ægget for sygdommen. Det er gratis og foregår på riget.

Vi er selv i processen og afventer lige pt. svar på om det vil kunne lade sig gøre for os. (noget med at man skal kunne skille faderens og mit dårlige gen fra hinanden og det kan man ikke i alle tilfælde)

hvad er et handicap??

Jeg har en søn med ADHD...han var knap 12 år førend lillebror kom.

:-) Sisse

Altså, vi har jo Liam på 2,5 som har et yderst sjældent handicap.

Vi har altid vidst at han ikke var ligesom "alle de andre". Men tanken om ikke at få flere børn har aldrig strejfet vores tanker.

Vi venter nu lillebror til april. Og er selvfølgelig noget spændte på hvordan Liam kommer til at tackle at blive storebror. Men da han er en kærlig og omsorgsfuld dreng er vi sikker på det nok skal gå godt.

Vi ved endnu ikke om lillebror lider af det samme. Da der hverken kan screenes på forhånd eller lign. Så det vil vise sig når han kommer til verden. Men som min kæreste siger, at så ved vi jo hvordan det er, hvis vi skulle få en til med det samme handicap

Men omvendt, hvis nu han havde været alvorligt fysisk handicappet, tror jeg måske vi havde overvejet det en ekstra gang. Så det kommer også an på hvilken slags handicap det drejer sig om.

Rikke&Liam skriver:

Altså, vi har jo Liam på 2,5 som har et yderst sjældent handicap.

Vi har altid vidst at han ikke var ligesom "alle de andre". Men tanken om ikke at få flere børn har aldrig strejfet vores tanker.

Vi venter nu lillebror til april. Og er selvfølgelig noget spændte på hvordan Liam kommer til at tackle at blive storebror. Men da han er en kærlig og omsorgsfuld dreng er vi sikker på det nok skal gå godt.

Vi ved endnu ikke om lillebror lider af det samme. Da der hverken kan screenes på forhånd eller lign. Så det vil vise sig når han kommer til verden. Men som min kæreste siger, at så ved vi jo hvordan det er, hvis vi skulle få en til med det samme handicap

Men omvendt, hvis nu han havde været alvorligt fysisk handicappet, tror jeg måske vi havde overvejet det en ekstra gang. Så det kommer også an på hvilken slags handicap det drejer sig om.

Håber det er ok jeg spørg , har I fundet ud af hvad Liam fejler ??

Har tidligere fulgt en tråd, hvor det endnu var uvist hvad han fejlede .

Hvis du ikke har lyst til at svare er det helt ok

Frk. Himmelblå skriver:

Jeg er interesseret i erfaringer fra jer med handicappede børn (og andre må naturligvis også gerne svare!) I forhold til at få flere børn...

Det er jo en stor udfordring at have et barn med særlige behov/ handicap. Hvordan ved man/ vurderer man, om det vil være en god beslutning at få et barn mere? 

Jeg har to børn, og den yngste er handicappet. Men har egentlig gerne villet have 3... Det virker bare helt uoverskueligt at tænke på. 

Kom endelig med jeres tanker omkring emnet!

Hvis du føler, at du/i har tid og overskud til et tredje barn, so GO for it!

Min fætter har en søn, som er handikappet. Han fik en hjerneskade under fødslen, som har betydet at han er Semi lam i hele højre side. Familien har brugt virkelig lang tid på træning og knægten går i dag og selve hjernen fejler bestemt ikke noget.

De ventede 6 år før de fik nr 2

Nu ved jeg jo ikke hvilke handikap vi specifikt snakker om, men for mig handler det om resurser, tid og overskud

bullerbassen skriver:

Håber det er ok jeg spørg , har I fundet ud af hvad Liam fejler ??

Har tidligere fulgt en tråd, hvor det endnu var uvist hvad han fejlede .

Hvis du ikke har lyst til at svare er det helt ok

Det gør mig ikke noget

Han har ikke fået nogen egentlig diagnose, men essencen er at han ikke vokser som han burde og hans hjerne vokser heller ikke som den skal. Altså er den "for lille". En konsekvens heraf er at han som 2,5 årig endnu ikke taler. Han bruger tegn-til-tale i stedet og er faktisk ret god til det.

Han er også meget letpåvirkelig, i forhold til støj, mange mennesker, uvante rutiner etc.

Vi ved endnu ikke om det vil komme til at påvirke andre dele af han videre udvikling. Det kan tiden kun vise.

Så vi er da blevet lidt klogere.