aflivning af hund

jeg syntes du burde overveje at finde den en ny familie i stedet... og inden du sælger så syntes jeg du skal sørge for at den har været til et grundigt tjek ved dyrelægen inden... 

Jeg kan godt forstå dig.. Prøv dyrenesbeskyttelse. De tager hunde ind (det koster penge) også finder de den helt rigtige familie til den.

Det er svært at give en hund væk, fordi man stadig lidt er dens ejer især hvis det er til nogle man kender.

Men jeg ville ikke aflive den, kun hvis dyrelægen sage den ikke ville komme af med sin kløe, det er synd.

Anonym skriver:

hejsa

 har virkelig brug for nogle råd

For 7 år siden anskaffede jeg en chihuahua og der var han min lille skat 

for 4 år siden mødte jeg min mand og vi venter nu vores 2 barn, og jeg synes ik at jeg kan overskue min hund mere hverken økonomisk eller kærligheds 

vi bor i en 2 værelses på 1 sal ( ejer ) som vi ik rigtig kan komme af med

min hund koster omkring 5000 kr årligt i dyrlæge og forsikring og ud over der burdte han få ordnet sit ene knæ og nu har han oen ikøbet fået en hudlidese så han klør sig hele tiden og fælder 

Jeg synes p.t han lugter og kæler ik særligtr meget med ham og synes heller ik min datter skal rører ham så meget

nu er mit spørgsmål 

ER JEG ET DÅRLIGT MENNESKE FORDI JEG VIL AFLIVE HAM

 

 

Er det pga. hudlidelsen af han lugter? Bare nysgerrighed

Og jeg synes ikke du er led.. Og hvor de andre anbefaler diverse internater, så ville jeg aldrig byde mit dyr, at komme på internat. Man risikerer at dyrene render frem og tilbage fra hjem til internat, fordi den ikke kan enes med de andre dyr i familien, eller at den bare ikke er det rigtige hund for dem, og derfor kommer tilbage - for så at komme afsted igen.. Nogen internater (og det er jo godt for de nye ejere, om det så også er det for dyrene?) giver de 1 måned til at komme tilbage med dyret, hvis det ikke lige går.. Og de dyr der ikke er heldige at komme afsted, kan bor der i op til 1 år, nogen gange mere..

Kald mig ond, men så ville jeg hellere aflive, hvis jeg virkelig stod og skulle af med et af mine dyr, det ville jeg simpelthen ikke byde dem.

Men jeg ville stadig gøre alt i min magt for at ingen af delene skete, men enten fandt en ny familie, eller beholdte indtil den, til den nye familie blev fundet. Jeg hader de annoncer hvor de skriver "ny familie skal findes inden 14 dage, ellers bliver XX aflivet", dét synes jeg til gengæld er ledt..

vil jo helst sel finde en familie til ham da det jo faktisk gør rigtig ondt at have de tanker med at aflive ham. min mand synes det ville være synd at aflevere ham på et hjem og så kører fra ham. så vi er eninge om at det at finde et nyt hjem ville være det bedste.

til alle jer der som siger at man skal tænke sig rigtig meget om inden man anskaffer sig en hund så ja helt sikkert men havde heller ik li regnet med at sidde i min single lejlighed med mand 2 børn og en hund vi kan ik komme af med lejligheden og det er faktis

og meget få leje lejligheder her vor vi bor man må ha hund i . så man kan jo ik tage forbehold for alt  og nu er han en ting som har stresset mig en del her på det sidste. 

Nej, jeg synes ikke du er et dårligt menneske. Det er selvfølgelig ikke smart at anskaffe sig et dyr man ikke kan tage sig af, men alle har vel taget en dum beslutning på et tidspunkt?

Hvis du kan finde et rigtig godt hjem til den vil det jo være det bedste, men var det mig ville jeg nok hellere få den aflivet end give den til et internat, hvor man ikke ved hvor den ender, og den måske bliver afleveret igen på et tidspunkt. Og hvis du virkelig er træt af den, tror jeg ikke på den har det godt hos jer. Så jeg ville nok få den aflivet.

Men jeg føler med dig, og dømmer dig på ingen måde, ved du står i en rigtig svær situation. Håber du finder en løsning du bliver glad for

Jeg har gjort nøjagtig som dig som ung..

Jeg fik min tæve for 3 år siden og jeg elsker hende overalt på jorden, jeg mødte manden i mit liv for 2 år siden og vi fik hund nr 2 (hvilket set bagud var mega dumt, da jeg 2 mdr senere blev gravid og han er en Amstaff)

Men jeg ville ALDRIG afskaffe nogen af dem, medmindre de bliver uheldbredeligt syge eller skøre i bolden og angriber en anden hund eller menneske..

Men som så mange andre siger, så find et nyt hjem til ham og få ham tjekket igennem hos dyrlægen

Anonym skriver:

hejsa

 har virkelig brug for nogle råd

For 7 år siden anskaffede jeg en chihuahua og der var han min lille skat 

for 4 år siden mødte jeg min mand og vi venter nu vores 2 barn, og jeg synes ik at jeg kan overskue min hund mere hverken økonomisk eller kærligheds 

vi bor i en 2 værelses på 1 sal ( ejer ) som vi ik rigtig kan komme af med

min hund koster omkring 5000 kr årligt i dyrlæge og forsikring og ud over der burdte han få ordnet sit ene knæ og nu har han oen ikøbet fået en hudlidese så han klør sig hele tiden og fælder 

Jeg synes p.t han lugter og kæler ik særligtr meget med ham og synes heller ik min datter skal rører ham så meget

nu er mit spørgsmål 

ER JEG ET DÅRLIGT MENNESKE FORDI JEG VIL AFLIVE HAM

 

 

Hej!

Ved ikke om andre har foreslået det med prøv om evt dyrenes beskyttelse om de kan hjælpe med en omplasering!

Håber alt ordner sig til det bedste!

Det kan godt være det bare er mig, men jeg synes virkelig ikke man kan omplacere en hund med dårlig knæ.

Nu ved jeg ik hvilken grad det er i, men det kræver tit en operation. - og det skal de nye ejere jo være indstillet på. Det koster kassen!

Jeg ville ikke bde min hund at ende et sted (muligvis) hvor den ikke får et værdigt liv. - hvis det kræver en operation.

Muhmi skriver:

True.. Men alligevel.. Vi har da også alle været unge og gjort nogle ting som vi fortryder..

Men jeg er som sagt enig i at man ikke afliver, man finder et nyt hjem...

Ung eller ej, så er det altså et levende væsen... Og man må tage et ansvar... Man skaffer sig jo heller ikke af med sine børn fordi man ikke lige kan overskue dem pga sygdom eller de lugter, som også var en undskyldning her i indlægget... Heller ikke selvom man var ung da man fik dem...

Ja lidt voldsom sammenligning måske, men hunden har garanteret været hende "barn" dengang hun anskaffede sig den, men så får hun børn og så er den pludselig ikke sjov mere... det kan man simpelthen ikke tillade sig over for et dyr der har været loyal og trofast og givet én masser af kærlighed i 7 år...

Jeg synes bare det er nogle rigtig dårlige årsager til at aflive et dyr.. Synes simpelthen ikke man kan være det bekendt over for dyret...

Masig skriver:

Ung eller ej, så er det altså et levende væsen... Og man må tage et ansvar... Man skaffer sig jo heller ikke af med sine børn fordi man ikke lige kan overskue dem pga sygdom eller de lugter, som også var en undskyldning her i indlægget... Heller ikke selvom man var ung da man fik dem...

Ja lidt voldsom sammenligning måske, men hunden har garanteret været hende "barn" dengang hun anskaffede sig den, men så får hun børn og så er den pludselig ikke sjov mere... det kan man simpelthen ikke tillade sig over for et dyr der har været loyal og trofast og givet én masser af kærlighed i 7 år...

Jeg synes bare det er nogle rigtig dårlige årsager til at aflive et dyr.. Synes simpelthen ikke man kan være det bekendt over for dyret...

Ej nu må du altså stoppe.. Vi og det er inklusive dig har alle foretaget dumme eller mindre smarte valg i vores fortid... Og nu må vi jo så høste konsekvenserne af disse handlinger...

Hun føler ikke at hun giver sin hund kærlighed nok og det er sgu da en kærlig handling at hun så vil lade den enten få et andet hjem eller aflive... At den har været hendes "barn" er jeg sikker på den har været og sådan nogle mindre smarte ting, tænker man når man er ung..

Desuden, så ville jeg ikke diskutere med dig.. Jeg var enig, så kan ikke forstå at jeg skal have sådan en smørre...