Fange i min egen krop!!!

MajaBaby skriver:

Puha, jeg får det ekstremt dårligt over at læse dit indlæg! Får sååå ondt i maven!! Her går jeg og ikke kan blive gravid, og du er ligeglad med dit ufødte barn?!?! Du går og håber på det rent faktisk dør, så du slipper for at være mor!! Føj, jeg har ikke andet at sige, da jeg alligevel ikke kan sige noget pænt! Skam dig!

Hvad så med at lade være med at kommentere indlægget, når du som du selv siger, ikke har noget pænt at sige?

Madam Blå skriver:

Hvad så med at lade være med at kommentere indlægget, når du som du selv siger, ikke har noget pænt at sige?

Fordi jeg bliver så arrig over folk alligevel ikke ønsker deres ufødte barn, når jeg som sagt ikke kan blive gravid naturligt!! Og indlægget var heller ikke ment til dig, men til TS.. Undskylder da hvis du følte dig truffet 

Hm, jeg tænker at jeg ville være blevet ked af nogle af de svar der er kommet på din tråd, hvis det var mig der havde startet den...

Jeg havde heller ingen følelser for min baby hele graviditeten, og synes at det var decideret ulækkert at tænke på at han snyltede på mig via navlestrengen... Det var irriterende når han sparkede mig i blæren, og endnu mere irriterende når han sov og ikke gjorde det... Ikke fordi at jeg var bekymret som "mor" men fordi at alle andre ville gå i brædderne hvis der var sket noget... Og det skuespil det ville medføre fra min side magtede jeg bare ikke...

Det der med at man bliver "mor" det sekund der er 2 streger på testen fatter jeg ikke en meter af...

faktisk gik der et par måneder eller 3 førend jeg begyndte rigtigt at føle mig som mor... altså efter at han kom til  verden... i dag er jeg glad for mit barn, og elsker ham meget høj. Ville ikke undvære ham, selvom han er dyr i drift og til tider er pisse irriterende - for det er de sgu engang imellem 

Anyway, jeg led/lider hverken af den ene eller anden slags depression... Jeg var i en udviklingskrise, noget som alle kommer igennem i løbet af deres liv. Jeg skulle finde min rolle, vænne mig til en masse nye ting i og uden for min krop, og indstille mig på at mit liv ville blive anderledes. Ikke at jeg ikke vidste det før, men det bliver meget mere nærværende når man ER gravid...

Selvfølgelig er det (meget) muligt at du har det man lkalder en fødselsdepression (og jo, den kan godt starte inden fødslen). Det håber jeg virkelig IKKE for dig, for det er en grim ting. Jeg HÅBER at du bare har en rigtig øv-dag i dag, og det hele er kammet over...

Hvis ikke, så vil jeg medgive de andre at du bliver nødt til at søge læge. Er der ikke en anden i dit lægehus du kan gå til, må du kontakte kommunen og se at få skiftet læge... Skulle du have en fødselsdepression, skal du have en henvisning til psykolog, det kan jm ikke hjælpe dig med. Hun kan måske give dig flere onsultationer, og det samme med SP når den tid kommer... Men det er vigtigt at komme i behandling, så du kan komme ovenpå og få det bedste ud af dit liv (og bebsens).

Under alle omsrtændigheder bør du nok overveje en psykolog konsultation, nu er bange for at knytte dig til baby da du er bange for at den dør. HUSK det sker yderst sjældent! Psykolog kan måske også hjælpe dig i forhold til de negative følelser og tanker omkring din mand, og evt give dig nogle redskaber til at få talt ud med ham...

Når det er sagt, så ville jeg have KVÆRKET ham, for de udmeldinger, hvis han var min mand... Og når man er så gravid som du, skal han holde pølsesnitterne for sig selv, når ikke du gider sex - han er vel ikke lam i armene?!!!!?

Tak, tror jeg er kommet frem til at det ikke er en depression, måske snare desperation og det ikke lige at kunne overskue verden...!

Og min hårde udmeldning i starten skyldes nok at jeg følte at folk ikke " hørte" mig når jeg sagde jeg ikke synes det var sjovt at være gravid!

MajaBaby skriver:

Fordi jeg bliver så arrig over folk alligevel ikke ønsker deres ufødte barn, når jeg som sagt ikke kan blive gravid naturligt!! Og indlægget var heller ikke ment til dig, men til TS.. Undskylder da hvis du følte dig truffet 

Så læser vi det forskelligt. Jeg læser ikke at TS ikke ønsker sit barn. Men at det er rigtig hårdt for hende pt, og hun har skide svært ved at overkomme det.. Og på ingen måde har brug for flere slag i hovedet.

Kan godt forstå, at det ligger dig nært, men det kan ts jo ikke gøre for. Og som sagt, så tror jeg, vi læser det forskelligt.

MilleMus1988 skriver:

jeg håber virkelig du vil søge noget hjælp! og det skal være med det samme . . . .

syntes det er så synd hvis barnet bliver født i en verden det ikk er ønsket i

hmm prøv at læse et af de senere indlæg. Men er helt enig med dig!

Eftersom du er anonym så kunne det tyde på at du udaftil viser glæde ved din graviditet,ikke bare her på baby,men også irl. Hvis dette er tilfældet så kan du få det bedre ved at fortælle din familie og venner at du har det dårligt med graviditeten. Jeg gjorde det samme og følte mig pludselig ikke alene længere  Efter jeg havde delt mine tanker,så kontaktede jeg lægen. Lægen tog kontakt til en speciel jordemoder som jeg blev tilknyttet. Jeg bliver tæt fulgt og får en god støtte  Desuden kan jeg vælge at blive på syghuset op til 5 dage efter fødslen da de vil hjælpe med den bedst mulige start da jeg er en af de udsatte gravide-som dig. Hvis du forthier det her,så kommer du til at fortryde det. Åbner du op omkring det,så åbner der sig en bedre verden for dig  Jeg tror din kæreste er bange for at se dig føde grundet skrækhistorier. Det samme er min,og jeg har sagt at det er okay at han bliver hjemme,jeg tager nogle veninder med mig i stedet 

Du tror det måske ikke ,men du vil føle glæde for dit barn hvis du åbner op..  

Held & Lykke

MajaBaby skriver:

Puha, jeg får det ekstremt dårligt over at læse dit indlæg! Får sååå ondt i maven!! Her går jeg og ikke kan blive gravid, og du er ligeglad med dit ufødte barn?!?! Du går og håber på det rent faktisk dør, så du slipper for at være mor!! Føj, jeg har ikke andet at sige, da jeg alligevel ikke kan sige noget pænt! Skam dig!

Tja, som jeg også har skrevet(og tak for det ekstra salt i såret) er det også noget af det der går mig på. Jeg blev gravid så let som ingenting, og ved der findes mange som ikke kan. Og så går jeg bare rundt og er vildt utaknemlig over det.

Og jeg er ikke ligeglad, hvis jeg var det ville jeg drikke og ikke passe en skid på mig selv!!! Men som mange andre skriver kommer en mor følelse ikke bare af at der kommer 2 streger og alt er ikke bare fantastisk fordi man er gravid.

Det er måske derfor sådan en som mig har det som jeg har det, fordi det er TABU ikke at være himmelhenrykt over at man venter sig...! Hele ens liv bliver lavet om, det er sgu for nogen en kamel at sluge!

Men tak for saltet!

MajaBaby skriver:

Puha, jeg får det ekstremt dårligt over at læse dit indlæg! Får sååå ondt i maven!! Her går jeg og ikke kan blive gravid, og du er ligeglad med dit ufødte barn?!?! Du går og håber på det rent faktisk dør, så du slipper for at være mor!! Føj, jeg har ikke andet at sige, da jeg alligevel ikke kan sige noget pænt! Skam dig!

Den kommentar ses hver gang en udsat gravid åbner sit hjerte. Tænk på de barnløse. Hvorfor i alverden skulle hun det? Hun lever ikke dit liv og vil sikker rigtig gerne have det her barn,men nogle gange bliver verden for meget så har man brug for andre ord end det du kunne præstere. Jeg håber at du ikke kommer til at opleve det hun gennemlever nu,for de her følelser forekommer også for kvinder der har kæmpet med barnløshed. Selv de kvinder der har der har haft gang i projekt baby på naturligvis men hvor babyen udeblev år efter år,de kvinder kan også gå hen og føle/tænke som TS. Der er ingen skam i at være åben omkring sine tanker. Hendes tråd handler og hende og hendes tanker 

Madam Blå skriver:

Så læser vi det forskelligt. Jeg læser ikke at TS ikke ønsker sit barn. Men at det er rigtig hårdt for hende pt, og hun har skide svært ved at overkomme det.. Og på ingen måde har brug for flere slag i hovedet.

Kan godt forstå, at det ligger dig nært, men det kan ts jo ikke gøre for. Og som sagt, så tror jeg, vi læser det forskelligt.

"Jeg kan slet slet ikke overskue det, håber der sker noget så jeg ikke kan blive mor."

&

"Ville ønske jeg kunne trylle det væk"

For min virker det virkelig ikke som om TS vil sit barn, overhovedet!  

Først en kæmpe kæmpe krammer
Synes bestemt der er kommet nogle knap så pæne kommentarer, og skal du ikke tage dig af. Der er jo ofte langt mere bag end det man kan få skrevet, og ord kan virke mere hårde.
Jeg synes bestemt du skal prøve at snakke med nogle om alt det her, hvis du ikke er tryg ved lægen, så måske jordemoder eller skifte læge, så snart man har betalt må man godt få tid ved den nye læge.
Hvis det kan trøste oplever mange nedture, jeg havde selv svært ved at blive gravid, men synes bestemt ikke graviditeten var sjov altid, og sådan er det også nu. Det kan være hårdt, og ikke alle går lige nemt igennem, mange følelser vælter frem, og hormoner spiller ind.
Det gør selvfølgelig også noget, du kender nogle som har mistet tæt på, og kan gøre meget ved ens psyke. Jeg fødte vores søn for tidligt pga sf og var rigtig hårdt, skiftede mellem at knuselske min søn, og ikke turde elske ham fordi jeg var så bange for at miste ham, eller nogen skulle tage ham, da jeg netop oplevede de tog ham op på anden afdeling efter fødslen, så vi lå på hver sin afdeling.
Det jeg prøver at sige er nok at det både kan være helt normalt at føle sådan men også tegn på depression i forbindelse med alt det her.

Prøv at snakke med jm og måske gøre nogle gode ting for dig selv, gå ud at spise med veninderne, få massage, få ansigtsbehandling, tage i det varme bassin i svømmehallen, hygge om dig selv, og samtidig gøre det klart for manden du har behov for ham, også under fødslen, han kan jo sagtens stå og støtte dig og hjælpe, uden han står på første parket til hele fødslen, og alt der foregår dernede.

Ønsker alt det bedste, og du er velkommen til at skrive privat hvis du har brug for det.
Kæmpe kæmpe kram herfra