Fange i min egen krop!!!

Hej

Jeg er i uge 32, og jeg er SÅ træt af at være gravid, træt af at være fanget i min egen krop. Synes ikke om når ungen sparker, og kan bestemt ikke lide tanken om at jeg om 2 måneder skal være mor. Jeg kan slet slet ikke overskue det, håber der sker noget så jeg ikke kan blive mor, og straks efter bliver jeg overvældet af verdens største dårlige samvittighed over at tænke sådan.

Jeg synes ikke det er fedt at være gravid, jeg føler mig så fanget og umyndig gjort i min krop. Jeg må jo ingenting, kan ikke det jeg plejer at kunne, jeg kan ikke selv alt mere...!
"Jamen du får jo et lille vidunder"
Tjaa jeg får en lille snylter som jeg skal passe på og forsørge og have ansvar for resten af mit liv, faren skal arbejde og tænker slet ikke på at jeg også gerne vil kunne gøre karriere!

Faren trøster mig når jeg er ked, han siger han altid vil være der for mig, men han vil ikke engang med til fødslen, da han er bange for at det vil ødelægge hans sexliv. Jeg har bare ikke lyst til ham mere, væmmes når han prøver at gøre tilnærmelser... Og så er jeg bare SÅ træt af hans brok.

Ungen blev til ved et sprunget kondom, og var først tiltænkt at blive til nogle måneder senere... Så den er delvist planlagt, men nu kan jeg slet ikke overskue det... Ville ønske jeg kunne trylle det væk....


Jeg er bare SÅ træt af det hele...!!!!  

Måske du skulle opsøge en psykolog. Blev helt ked af at læse dit indlæg.

 

Puhhaaa,

Kan man få graviditetsdepression??

Jeg tror du skal søge om råd hos din læge og få noget hjælp, for sådan som du har det lige nu, så syntes jeg ikke du kan passe på en baby, ja undskyld mig men stakkels baby.

Håber du får hjælp til dine problemer

Monica

Monica P skriver:

Puhhaaa,

Kan man få graviditetsdepression??

Jeg tror du skal søge om råd hos din læge og få noget hjælp, for sådan som du har det lige nu, så syntes jeg ikke du kan passe på en baby, ja undskyld mig men stakkels baby.

Håber du får hjælp til dine problemer

Monica

tak for opbakningen....

Anonym skriver:

Hej

Jeg er i uge 32, og jeg er SÅ træt af at være gravid, træt af at være fanget i min egen krop. Synes ikke om når ungen sparker, og kan bestemt ikke lide tanken om at jeg om 2 måneder skal være mor. Jeg kan slet slet ikke overskue det, håber der sker noget så jeg ikke kan blive mor, og straks efter bliver jeg overvældet af verdens største dårlige samvittighed over at tænke sådan.

Jeg synes ikke det er fedt at være gravid, jeg føler mig så fanget og umyndig gjort i min krop. Jeg må jo ingenting, kan ikke det jeg plejer at kunne, jeg kan ikke selv alt mere...!
"Jamen du får jo et lille vidunder"
Tjaa jeg får en lille snylter som jeg skal passe på og forsørge og have ansvar for resten af mit liv, faren skal arbejde og tænker slet ikke på at jeg også gerne vil kunne gøre karriere!

Faren trøster mig når jeg er ked, han siger han altid vil være der for mig, men han vil ikke engang med til fødslen, da han er bange for at det vil ødelægge hans sexliv. Jeg har bare ikke lyst til ham mere, væmmes når han prøver at gøre tilnærmelser... Og så er jeg bare SÅ træt af hans brok.

Ungen blev til ved et sprunget kondom, og var først tiltænkt at blive til nogle måneder senere... Så den er delvist planlagt, men nu kan jeg slet ikke overskue det... Ville ønske jeg kunne trylle det væk....


Jeg er bare SÅ træt af det hele...!!!!  

Ingen skideballe herfra , men jeg blir altså virkelig ked a det ... 

- jeg går jo hverdag og nyder min mave fuldt ud.. 

Synes faktisk det synd for dig, der må da være noget 'galt' med dig siden du kan sige sådan, det ik normalt .! 

Synes du skal gå til lægen meget hurtigst mulig, i håb om at du kan få noget hjælp så du evt ka' lære og acceptere og glæde dig til din sikkert igennem fantastiske baby.- Og blive stolt a at du har skabt et barn. 

Og du skal ikke skamme dig ved lægen , ud med det.! 

Kram til dig.

Søg læge!! - og så håber jeg virkelig at de finder ud af du fejler et eller andet..

Ellers vil jeg sige.. tag dig sammen og tag ansvar for dine handlinger..  Det kan godt ske at det her var en upser, men hvis i alligevel havde tænkt at gå i gang om nogen måneder?? ej nu må du lige..

Hvis du væmmes ved din mand, så gå.. Kan godt forstå du har det sådan med ham.. Hvis min mand havde valgt vores sexliv frem for fødslen af vores datter havde jeg pakket mine ting med det samme..

Er ked af at høre at du gennemgår så trælse følelser og jeg føler virkelig med dig. Det er på ingen måde sjovt, når noget der normalt skal være fantastisk, går hen og bliver det modsatte.

Har du nogen følelser for baby? Altså føler du dig knyttet til den?

Men tror at det vil være godt for dig at få snakket med en læge eller jordemoder om det, for ellers risikerer du at det bliver endnu værre når først den lille er kommet til verden, og det er ingen af jer tjent med.
Og så vil jeg sige til din mand at det er noget pjat, han har altså været med til at gøre dig gravid, så må han sku også være med hele vejen. Og kan da sige at vores sexliv på ingen måde er blevet dårligere..:

Men tænker lidt om det er sin frustration over din mand, der gør at du har set dig negativ på baby?

Men se om du ikke kan få noget hjælp, så i kan få en dejlig start sammen.

Issa skriver:

Søg læge!! - og så håber jeg virkelig at de finder ud af du fejler et eller andet..

Ellers vil jeg sige.. tag dig sammen og tag ansvar for dine handlinger..  Det kan godt ske at det her var en upser, men hvis i alligevel havde tænkt at gå i gang om nogen måneder?? ej nu må du lige..

Hvis du væmmes ved din mand, så gå.. Kan godt forstå du har det sådan med ham.. Hvis min mand havde valgt vores sexliv frem for fødslen af vores datter havde jeg pakket mine ting med det samme..

Jeg magter ikke min læge, så hun er absolut ingen støtte, så hende skal jeg bestemt ikke ned til.

Og grunden til at jeg gerne ville vente var at så kunne jeg blive færdig med min uddannelse, nu har jeg istedet måtte lægge en barsel ind i mit afgangsprojekt og været nød til at starte op på mit arbejde igen så jeg kan få lidt deltidsdagpenge og SU i min Barsel, i stedet for bare at få dagpenge eller fra A-kassen!!

Kan bare slet ikek overskue at skulle være mor...!

Dorthe1986 skriver:

Er ked af at høre at du gennemgår så trælse følelser og jeg føler virkelig med dig. Det er på ingen måde sjovt, når noget der normalt skal være fantastisk, går hen og bliver det modsatte.

Har du nogen følelser for baby? Altså føler du dig knyttet til den?

Men tror at det vil være godt for dig at få snakket med en læge eller jordemoder om det, for ellers risikerer du at det bliver endnu værre når først den lille er kommet til verden, og det er ingen af jer tjent med.
Og så vil jeg sige til din mand at det er noget pjat, han har altså været med til at gøre dig gravid, så må han sku også være med hele vejen. Og kan da sige at vores sexliv på ingen måde er blevet dårligere..:

Men tænker lidt om det er sin frustration over din mand, der gør at du har set dig negativ på baby?

Men se om du ikke kan få noget hjælp, så i kan få en dejlig start sammen.

Jeg hader ikke min Baby, men jeg elsker den heller ikke. Jeg tør ikke, et familie medlem mistede sin 2 dage før fødslen. Jeg her bange for at elske den for så vil det bare gøre meget mere ondt hvis jeg mister...

Men hvis du slet ikke vil dit barn, så er du altså nødt til at overveje helt alvorligt om barnet ikke er bedre tjent med en anden familie. Ved godt det lyder lidt strengt sagt, men der er jo ingen, der ønsker at se en baby vokse op uden at være elsket.