Jeg er så ked af det lige nu.. ved at abortere

Sender dig en varm tanke og et knus.

Jeg har selv mistet et par gange og ved, hvor ondt det gør.

Jeg har ikke så mange trøstende ord, men ville ikke gå uden at sige noget

NP31 skriver:

Åh, altså hvor jeg føler med dig! Jeg har selv lige været igennem noget lignende - foster dødt, opdaget i 10. uge, tusinde tanker, gråd gråd gråd, dyb tomhed og en mand, der siger: "Jamen, vi prøver da bare igen".

Jeg fik et helt sug i maven over at læse din beskrivelse - ikke at kunne være glad over noget og kun savne at være gravid og blive glad igen. Jeg følte mig også meget ensom, som om verden bare går videre selv om ens personlige verden ligger i grus.

Jeg vil først og fremmest bare sige til dig: Du er ikke alene! Det kan måske være en ringe trøst, men det BLIVER bedre. For mig har den eneste vej ud af mørket været at snakke om abortoplevelsen. I første omgang med kæresten, men da han ret hurtigt kom videre (virker det som om) så med min læge og et par veninder som jeg besluttede at fortælle det til, selv om jeg ikke havde sagt til dem, at jeg var gravid. Og gør så noget godt for dig selv - det har du fortjent oven på sådan en omgang.

Du fortjener også et stort kram Jeg håber for dig, at du kommer godt igennem og får al mulig hjælp og støtte, så du bliver glad igen!

 

 

Hej med dig!

Tak for dit svar - ja det lyder som om vi har gennemgået præcis det samme.. med kun en uges forskel i forhold til graviditets længde!

Hvornår skete det, er det LIGE sket, sådan at I ska til at prøve igen ?

Jeg valgte at fortælle det til mine 2 veninder... jeg havde ikk engang fortalt dem jeg var gravid og da det begyndte at gå galt, synes jeg det var svært at tage sig sammen til først at sige "jeg er gravid" og "jeg er ved at miste det"... men jeg gjorde det og det gik SÅ godt! Og de har været SÅ søde og "fulgt" mig de sidste dage..

Jeg tror det meste kom ud lørdag morgen.. jeg har haft rigtig ondt torsdag, sådan ve-agtige smerter, som om livmoderen trak sig sammen.. og forventede egentlig det ville resultere i en klump der kom ud.. midt i DSB toget du, var på vej hjem fra arbejde.. MEN - der kom ikke noget. Fredag meldte jeg mig syg, turde simpelthen ikke tage på arbejde hvis nu der skulle ske noget inde på jobbet -kunne jeg ikke magte

Lørdag morgen kom det vist ud.. af to omgange.. har ikke haft ondt her i weekenden og idag søndag bløder jeg næsten som en alm. menstruation synes jeg... Håber det snart er overstået!

Det rammer mig stadig indimellem, selvom humøret er blevet lidt bedre... sådan en følelse af skuffelse, som lige kommer over mig indimellem... øv, jeg var gravid og nu er jeg det ikke... puh... håber sådan jeg hurtigt bliver gravid igen!

Er i ved at prøve igen så?

PT skriver:

Sender dig en varm tanke og et knus.

Jeg har selv mistet et par gange og ved, hvor ondt det gør.

Jeg har ikke så mange trøstende ord, men ville ikke gå uden at sige noget

Tusind tak, det er sødt af dig

DAs mor skriver:

Har også prøvet det - noget ad det værste i mit liv! Jeg var11+o og var allerede begyndt at glæde mig meget! Kan godt huske den der tomheds følelse!
Jeg var stå heldig at blive gravid igen tre uger efter. Vi gik igang igen faa jeg var holdt op med at bløde - dvs efter en uge - og der var overhovedet ingen problemer i den graviditet:. Adam kom sund og rask til verdenen på termins datoen

Åh wow...  Din historie ender sørme positivt! Tænk at I kunne blive gravide så hurtigt efter!

Jeg håber også jeg nøjes med at bløde en uge. Skal til scanning torsdag og tjekkes for at alt er ude og er det det, sagde lægen vi ku prøve igen når vi var klar... JEG ER KLAR SÅ HURTIGT SOM MULIGT! Og det er manden heldigvis også

Kunne du mærke ÆL som normalt efter du holdt op med at bløde?

Ej håber det samme kunne ske for os Vil så gerne være gravid igen!

Pernille08 skriver:

Jep jeg et os en af dem som har været det igennem endda i december 11.. det er forfærdeligt at gennemgå .
Jeg fil hele 6 uger i uvished før jeg fik det fjernet ved en ma ..
Det er en ubeskrivelig følelse og jeg har ikk så meget at sige andet end jeg føler virkelig med dig . Og især det at manden ikk forstår gjorder min heller ikk ..
Jeg er endnu ikk gravid endnu desværre ..

Håbet hurtigt i står med en positiv test ..

ej nej, hvordan mener du? Med at gå i uvished i 6 uger... - altså, var det sådan en uvished hvor du ikke vidste om graviditet var gået i stå eller igang? Eller var det lykkelig uvished, hvor du troede alt var som det skulle være?

Jeg gik i uvished fra torsdag til mandag.. hvor jeg ikke vidste om mit HCG tal var steget eller faldet, om hjertet slog eller ej... og oh my god det har jeg ALDRIG lyst til at prøve igen Jeg syns det var helt forfærdeligt at skulle gå og vente..

Nu venter jeg så igen.. denne gang bare på at holde op med at bløde og det bliver torsdag og lægen forhåbentligt siger at ALT er ude og jeg er back to normal!

Anonym skriver:

Hejsa

Jeg har brug for et eller andet, men ved ikke hvad.. kan vist ikke græde mere...

Jeg fik igår på hospitalet bekræftet min fornemmelse - jeg er ved at abortere og det skete i torsdags i sidste uge, hvor jeg kom til akut scanning.. foster var for lille i forhold til jeg skulle være 9 uger henne og ingen hjerteblink. Men de ville tage blodprøve og måle HCG for en sikkerheds skyld.

Igår fik jeg at vide HCG var faldet fra 9000 til 5000 og jeg havde blødt i weekenden, så var forberedt.. og egentlig afklaret, troede jeg.. fik stikpiller med hjem og tog dem og mærkede egentlig ikk så meget til det..

Det MEGET værre idag.. har det virkelig ubehageligt i min krop, bløder meget og er enormt ked af det..  Jeg er mega skuffet.... var så glad! Og nu er det væk... en tom følelse...

Skal til tjek igen torsdag næste uge og tjekkes at alt er kommet ud.. kunne se på scanning igår at det var skrumpet meget ind siden torsdag, kunne næsten ikke se foster mere.

Når det er væk, ka vi prøve igen når vi har lyst og er klar til det sagde lægen og det jo en glædelig nyhed! Kan bare dårligt glæde mig over noget lige nu... ønsker jeg stadig var gravid, at jeg stadig kunne være glad!

De af jer, der har prøvet det... - havde i det også sådan? Ka ikk græde mere tror jeg, er bare ulykkelig og trist..

Hvor lang tid gik der før i blev gravide igen?

Håber på svar.. føler mig ensom. Min mand forstår det ikke rigtigt, tror ikk han mærker det på samme måde.. eller det gør han jo ikk, for det er ikke hans krop og han har det sådan... "vi lave jo bare en ny skat, vi kan jo godt...." og "Vi skal være glade for det ikke var en rigtig baby endnu, at du ikke var længere henne før det gik galt..." og JA det ER jeg også taknemmelig for.. og JA, vi skal helt sikkert prøve igen... men kan bare ikk komme med på hans optimistiske bølge lige nu

hejsa ja kender det alt for godt, var igemmen det sammen for halvandet år siden var 11½ uge henne og det var bare 7 spontane abort der, troede lige nu gik men det gjorde det ikke, kan huske jeg græd og græd i flere dage og ku intet andet så føler virkelig med dig..

har ikke prøvet siden, vil prøve igen til sommer regner vi med knus

Ville ikke gå uden at give en stor , håber det varmer lidt!

Anonym skriver:

Åh wow...  Din historie ender sørme positivt! Tænk at I kunne blive gravide så hurtigt efter!

Jeg håber også jeg nøjes med at bløde en uge. Skal til scanning torsdag og tjekkes for at alt er ude og er det det, sagde lægen vi ku prøve igen når vi var klar... JEG ER KLAR SÅ HURTIGT SOM MULIGT! Og det er manden heldigvis også

Kunne du mærke ÆL som normalt efter du holdt op med at bløde?

Ej håber det samme kunne ske for os Vil så gerne være gravid igen!

Jeg havde ikke andet i hovedet end at blive gravid igen! (så det med at man ikke skal tænke på det det passer ikke )

Jeg mente at jeg kunne mærke ægløsning - men var jo på det tidspunkt ikke sikker på om det bare var mens der var på trapperne. Men det var jo så nok ÆL Vi kløede i hvert fald bare på

for jer!

Anonym skriver:

Hej med dig!

Tak for dit svar - ja det lyder som om vi har gennemgået præcis det samme.. med kun en uges forskel i forhold til graviditets længde!

Hvornår skete det, er det LIGE sket, sådan at I ska til at prøve igen ?

Jeg valgte at fortælle det til mine 2 veninder... jeg havde ikk engang fortalt dem jeg var gravid og da det begyndte at gå galt, synes jeg det var svært at tage sig sammen til først at sige "jeg er gravid" og "jeg er ved at miste det"... men jeg gjorde det og det gik SÅ godt! Og de har været SÅ søde og "fulgt" mig de sidste dage..

Jeg tror det meste kom ud lørdag morgen.. jeg har haft rigtig ondt torsdag, sådan ve-agtige smerter, som om livmoderen trak sig sammen.. og forventede egentlig det ville resultere i en klump der kom ud.. midt i DSB toget du, var på vej hjem fra arbejde.. MEN - der kom ikke noget. Fredag meldte jeg mig syg, turde simpelthen ikke tage på arbejde hvis nu der skulle ske noget inde på jobbet -kunne jeg ikke magte

Lørdag morgen kom det vist ud.. af to omgange.. har ikke haft ondt her i weekenden og idag søndag bløder jeg næsten som en alm. menstruation synes jeg... Håber det snart er overstået!

Det rammer mig stadig indimellem, selvom humøret er blevet lidt bedre... sådan en følelse af skuffelse, som lige kommer over mig indimellem... øv, jeg var gravid og nu er jeg det ikke... puh... håber sådan jeg hurtigt bliver gravid igen!

Er i ved at prøve igen så?

Det skete i slutningen af december, og det var først i går at jeg kunne snakke om det uden at tude. Så det tager sin tid at komme igennem.

Jeg har tænkt mig, at vi går i gang med at prøve igen efter 1. mens, det føler jeg mig i hvert fald klar til. Og ih, hvor jeg kender den følelse af skuffelse og tomhed du skriver om - i det ene øjeblik er man gravid og lykkelig, og det næste øjeblik er man ikke gravid og bombet tilbage til startfeltet. Lige præcis den følelse tror jeg slet ikke, at mænd kan sætte sig ind i, men det er jo heller ikke dem, der har været gravide.

Hvor er det godt, at du har nogle gode veninder, der kan støtte dig! Det er bare guld værd. Fysisk lyder det også som om, at du er godt på vej. For mig tog det også et par dage at få de største klumper ud, så hvis det er menstruationsagtigt nu er du forhåbentlig ved at være ovre det værste på den led.

Jeg sender dig i hvert fald en masse smil   Så har du nogen på lager, indtil du selv bliver glad igen.

 

Anonym skriver:

desværr

ej nej, hvordan mener du? Med at gå i uvished i 6 uger... - altså, var det sådan en uvished hvor du ikke vidste om graviditet var gået i stå eller igang? Eller var det lykkelig uvished, hvor du troede alt var som det skulle være?

Jeg gik i uvished fra torsdag til mandag.. hvor jeg ikke vidste om mit HCG tal var steget eller faldet, om hjertet slog eller ej... og oh my god det har jeg ALDRIG lyst til at prøve igen Jeg syns det var helt forfærdeligt at skulle gå og vente..

Nu venter jeg så igen.. denne gang bare på at holde op med at bløde og det bliver torsdag og lægen forhåbentligt siger at ALT er ude og jeg er back to normal!

Det var desværre uvisheden i 6 uger m jeg ikk vidste om graviditeten var gået i stå eller stadig var iganh ..
Den var desværre gået i stå , ja faktisk allerede i uge 4+ jeg var inde og få det fjernet 11+ . Jeg begyndte at bløde i uge 5 og ja det kom og gik som vinden blæste , men der var intet liv på noget tidspunkt på trods af 7 scanninger og et utal af blodprøver ..
Det er det væreste jeg nogen sinde har oplevet eller gennemgået ..
Så tro mig jeg forstår dig såå inderligt ..
det gode ved det hvis man kan sige det er at jeg fik første mens efter blot 3 uger . Og har lige fået igen , men min cyklus lever sit eget liv pt desværre . Men min mens kommer trodsalt .. og det er det vigtigste for mig ..
Kram