Jeg er så ked af det lige nu.. ved at abortere

Anonym skriver:

Hejsa

Jeg har brug for et eller andet, men ved ikke hvad.. kan vist ikke græde mere...

Jeg fik igår på hospitalet bekræftet min fornemmelse - jeg er ved at abortere og det skete i torsdags i sidste uge, hvor jeg kom til akut scanning.. foster var for lille i forhold til jeg skulle være 9 uger henne og ingen hjerteblink. Men de ville tage blodprøve og måle HCG for en sikkerheds skyld.

Igår fik jeg at vide HCG var faldet fra 9000 til 5000 og jeg havde blødt i weekenden, så var forberedt.. og egentlig afklaret, troede jeg.. fik stikpiller med hjem og tog dem og mærkede egentlig ikk så meget til det..

Det MEGET værre idag.. har det virkelig ubehageligt i min krop, bløder meget og er enormt ked af det..  Jeg er mega skuffet.... var så glad! Og nu er det væk... en tom følelse...

Skal til tjek igen torsdag næste uge og tjekkes at alt er kommet ud.. kunne se på scanning igår at det var skrumpet meget ind siden torsdag, kunne næsten ikke se foster mere.

Når det er væk, ka vi prøve igen når vi har lyst og er klar til det sagde lægen og det jo en glædelig nyhed! Kan bare dårligt glæde mig over noget lige nu... ønsker jeg stadig var gravid, at jeg stadig kunne være glad!

De af jer, der har prøvet det... - havde i det også sådan? Ka ikk græde mere tror jeg, er bare ulykkelig og trist..

Hvor lang tid gik der før i blev gravide igen?

Håber på svar.. føler mig ensom. Min mand forstår det ikke rigtigt, tror ikk han mærker det på samme måde.. eller det gør han jo ikk, for det er ikke hans krop og han har det sådan... "vi lave jo bare en ny skat, vi kan jo godt...." og "Vi skal være glade for det ikke var en rigtig baby endnu, at du ikke var længere henne før det gik galt..." og JA det ER jeg også taknemmelig for.. og JA, vi skal helt sikkert prøve igen... men kan bare ikk komme med på hans optimistiske bølge lige nu

Åhh hvor er det trist at høre, har haft en sen-abort i uge 17 det var også slemt-vi mistede vores lille Magnus minder meget om den måde du beskriver det på

Føler sådan med dig jeg sørger selv lige nu mistede en dejlig prinsesse 20 decmber  hun blev 20 dage så døde hun af en sygdom der blir kald nec, i tarmene. de kunne ikke redde hende

Du får en kæmpe krammer fra mig- ved godt det ikke ændrer din smerte men varmer måske alligevel lidt

Anonym skriver:

Hejsa, tak fordi du spørger

Jeg synes det gik godt.. det noget med man har et "rum" i livmoderen? Som må være 15 mm og min er 19 mm... jeg er ikk helt sikker på hvad der var tale om Hun sagde det var blod som lå der.. Men det viste, at det hele endnu ikke er væk, så hende der scannede ville forhøre sig hos en ældre kollega, men sagde vi måske blev nødt til at foretage en udskrabning... hvilket gjorde mig meget skuffet  Men så rådførte hun sig med en ældre læge og han mente IKKE det var nødvendigt at foretage yderligere - han var ret sikker på, at det nok skulle gå i sig selv det der manglede

Fik taget blodprøve for at de kunne måle, at HCG stadig falder som det skal og har fået tid til sidste kontrol d. 6 februar  Spurgte om jeg ville begynde at bløde igen, når det nu ikk var helt væk - men det mente de ikke, de mener det går i sig selv  

Så det er jo egentlig ret positivt ! Og sex kan vi dyrke som vi har lyst, men hun anbefalede at jeg ikk blev gravid før efter 6. februar så de lige ku se det sidste var væk hehe. Men altså, hvis jeg får ÆL allerede nu er det vel først om en 14 dages tid, såå... det bliver nok alligevel ikk aktuelt

Men tror jeg skal være godt tilfreds, trods alt..

Det lyder godt - så er det jo bare at holde øje med HCG'en  Jeg har slet ikke fået taget HCG-målinger undervejs, så jeg prøver at tyde stregen på graviditetstestene i stedet, men tror (håber) også, at det er ved at være i bund nu.

Skal vi så ikke blive enige om, at vi har fortjent hver sin superbaby af storken nu?  hehe

Hej

Jeg er utrolig ked af det på dine/jeres vegne

Da jeg læste dit opslag, kunne det være noget jeg selv havde skrevet tilbage i april 11 da jeg mistede

Jeg følte mig også så trist og tom bagefter, og selvom min mand virkelig prøvede at forstå og trøste mig, var det bare ikke nok. Han sagde også selv at han var ked af, han ikke kunne trøste mig bedre 

For mig har det været svært at komme videre... det har fyldt psykisk meget for mig.

Så mit råd til dig er, giv dig selv lov til at være trist og ked af det, snak med nogen om hvordan du har det indeni, og prøv at lade vær med at forhaste jer med at blive gravide igen, gør det ikke før du føler dig klar mentalt.

For jeg oplevede med mig selv, at hver måned når mens skulle komme, at stressede mig selv, er jeg gravid? har jeg ik ømme bryster?? så alle mulige tegn..... og endte med at blive meget ked og trist når man stod med en negativ test eller mens kom

Alt mulig held og lykke til jer - håber I snart har en lille på vej

Storfra mig

prinsesse snullergøj skriver:

Åhh hvor er det trist at høre, har haft en sen-abort i uge 17 det var også slemt-vi mistede vores lille Magnus minder meget om den måde du beskriver det på

Føler sådan med dig jeg sørger selv lige nu mistede en dejlig prinsesse 20 decmber  hun blev 20 dage så døde hun af en sygdom der blir kald nec, i tarmene. de kunne ikke redde hende

Du får en kæmpe krammer fra mig- ved godt det ikke ændrer din smerte men varmer måske alligevel lidt

Kære dig!

Tak fordi du skrev... og hold op hvor er jeg ked af at høre, at du har oplevet at miste 2.. oveni købet din datter, som nåede at blive 20 dage! Det er for mig at se 10.000 gange værre end det jeg har gået igennem!! Og de fleste vil selvfølgelig meget hellere opleve at miste tidligt i forløbet, end senere hvor man har mærket liv og endnu senere hvor man rent faktisk har fået sit barn i armene! Det gør mig VIRKELIG ondt på jeres vegne! Jeg kan forestille mig, at det må være den aller største sorg og det sætter min egen oplevelse i perspektiv! Det er ikke sikkert det  var din hensigt, men jeg det gør det - og det er på den gode måde trods alt. Jeg skal være glad for at det skete så tidligt og ikke langt senere.. så havde det være så meget værre!

Tak fordi du delte din historie! Jeg håber inderligt for jer, at I får et dejligt barn på et tidspunkt, som I fortjener ovenpå de skrækkelige oplevesler!

Jeg ønsker dig SÅ meget held og lyke

Mille.mulle skriver:

Hej

Jeg er utrolig ked af det på dine/jeres vegne

Da jeg læste dit opslag, kunne det være noget jeg selv havde skrevet tilbage i april 11 da jeg mistede

Jeg følte mig også så trist og tom bagefter, og selvom min mand virkelig prøvede at forstå og trøste mig, var det bare ikke nok. Han sagde også selv at han var ked af, han ikke kunne trøste mig bedre 

For mig har det været svært at komme videre... det har fyldt psykisk meget for mig.

Så mit råd til dig er, giv dig selv lov til at være trist og ked af det, snak med nogen om hvordan du har det indeni, og prøv at lade vær med at forhaste jer med at blive gravide igen, gør det ikke før du føler dig klar mentalt.

For jeg oplevede med mig selv, at hver måned når mens skulle komme, at stressede mig selv, er jeg gravid? har jeg ik ømme bryster?? så alle mulige tegn..... og endte med at blive meget ked og trist når man stod med en negativ test eller mens kom

Alt mulig held og lykke til jer - håber I snart har en lille på vej

Storfra mig

Tak for din hilsen

Ja åbenbart er man langt fra alene i båden, når man har haft sådan en oplevelse.. det sker for langt flere kvinder end jeg troede faktisk!

Det kan godt være du har ret i, at man skal passe på ikke at være for ivrig med at lave ny baby ovenpå sådan en oplevelse.. det er bare svært, fordi nu har man haft det, mistet det og vil bare gerne have det igen!
Men ja.. for ikke at blive bims i hovedet af alle kroppens tegn (og dem er der mange af, som kan analyseres forkert!) skulle vi måske prøve at slå koldt vand i blodet og tage det lidt som det kommer. Jeg vil PRØVE at efterleve dit råd, for jeg synes det er godt!

Hvor lang tid gik der før I blev gravide igen så ?

NP31 skriver:

Det lyder godt - så er det jo bare at holde øje med HCG'en  Jeg har slet ikke fået taget HCG-målinger undervejs, så jeg prøver at tyde stregen på graviditetstestene i stedet, men tror (håber) også, at det er ved at være i bund nu.

Skal vi så ikke blive enige om, at vi har fortjent hver sin superbaby af storken nu?  hehe

JO der må være nogle super-babyer på vej til os!! Det vil jeg inderligt håbe!

Har du været til efter-kontrol scanning efter du mistede i slutning af december? - var alt væk eller hvordan så det ud?

Du tester vel ikk stadig positive tests gør du?

Det skal bare væk det der hcg... eller, SKAL alt hcg egentlig være ude før man kan blive gravid igen? Bare en tanke

Anonym skriver:

Kære dig!

Tak fordi du skrev... og hold op hvor er jeg ked af at høre, at du har oplevet at miste 2.. oveni købet din datter, som nåede at blive 20 dage! Det er for mig at se 10.000 gange værre end det jeg har gået igennem!! Og de fleste vil selvfølgelig meget hellere opleve at miste tidligt i forløbet, end senere hvor man har mærket liv og endnu senere hvor man rent faktisk har fået sit barn i armene! Det gør mig VIRKELIG ondt på jeres vegne! Jeg kan forestille mig, at det må være den aller største sorg og det sætter min egen oplevelse i perspektiv! Det er ikke sikkert det  var din hensigt, men jeg det gør det - og det er på den gode måde trods alt. Jeg skal være glad for at det skete så tidligt og ikke langt senere.. så havde det være så meget værre!

Tak fordi du delte din historie! Jeg håber inderligt for jer, at I får et dejligt barn på et tidspunkt, som I fortjener ovenpå de skrækkelige oplevesler!

Jeg ønsker dig SÅ meget held og lyke

tak for det

jeg synes jo alligevel ikke at du kan sige dit er ingenting- man føler jo en sorg alligevel uanset hvornår det er- men jo det er sværere jo længere man når- men du er i din fulde ret til at være ked af det synes jeg- jeg føler med dig

ville gerne søge som dit venskab herinde, men du er jo anonym- så hvis du har lyst kan du sende mig en anmodning

knus fra mig

Anonym skriver:

Hejsa

Jeg har brug for et eller andet, men ved ikke hvad.. kan vist ikke græde mere...

Jeg fik igår på hospitalet bekræftet min fornemmelse - jeg er ved at abortere og det skete i torsdags i sidste uge, hvor jeg kom til akut scanning.. foster var for lille i forhold til jeg skulle være 9 uger henne og ingen hjerteblink. Men de ville tage blodprøve og måle HCG for en sikkerheds skyld.

Igår fik jeg at vide HCG var faldet fra 9000 til 5000 og jeg havde blødt i weekenden, så var forberedt.. og egentlig afklaret, troede jeg.. fik stikpiller med hjem og tog dem og mærkede egentlig ikk så meget til det..

Det MEGET værre idag.. har det virkelig ubehageligt i min krop, bløder meget og er enormt ked af det..  Jeg er mega skuffet.... var så glad! Og nu er det væk... en tom følelse...

Skal til tjek igen torsdag næste uge og tjekkes at alt er kommet ud.. kunne se på scanning igår at det var skrumpet meget ind siden torsdag, kunne næsten ikke se foster mere.

Når det er væk, ka vi prøve igen når vi har lyst og er klar til det sagde lægen og det jo en glædelig nyhed! Kan bare dårligt glæde mig over noget lige nu... ønsker jeg stadig var gravid, at jeg stadig kunne være glad!

De af jer, der har prøvet det... - havde i det også sådan? Ka ikk græde mere tror jeg, er bare ulykkelig og trist..

Hvor lang tid gik der før i blev gravide igen?

Håber på svar.. føler mig ensom. Min mand forstår det ikke rigtigt, tror ikk han mærker det på samme måde.. eller det gør han jo ikk, for det er ikke hans krop og han har det sådan... "vi lave jo bare en ny skat, vi kan jo godt...." og "Vi skal være glade for det ikke var en rigtig baby endnu, at du ikke var længere henne før det gik galt..." og JA det ER jeg også taknemmelig for.. og JA, vi skal helt sikkert prøve igen... men kan bare ikk komme med på hans optimistiske bølge lige nu

Puha forstår dig udemærket..
Sidste år mistede jeg også en graviditet i ca. uge 9.. Var til scanning d. 1/3.. Hvor der intet hjerteblink var at se.. 2 dage efter begyndte jeg at bløde (valgte at tænke over abortmulighederne weekenden over) Men kroppen skilte sig selv af med "det".. Det var ekstremt hårdt..

Men men men.. 2½ månede efter kunne jeg igen teste positivt.. Vi valgte at lade være med at prøve.. Og så bare vente og se hvordan det hele gik.. Idag har jeg en dejlig søn på 3 mdr (dog født 10 uger for tidligt) Som er sund og rask

Det er RIGTIG ubehageligt og hårdt at miste.. Og den der med "kroppen gør det jo kun fordi der er noget med fosteret der ikke fungere, så det er bedre at det kommer væk" hjælper ikke særlig meget når man står i det.. - Og man glemme der aldrig..

Til sidst en lille trøste her fra.. Håber du snart kan teste positivt igen

Anonym skriver:

JO der må være nogle super-babyer på vej til os!! Det vil jeg inderligt håbe!

Har du været til efter-kontrol scanning efter du mistede i slutning af december? - var alt væk eller hvordan så det ud?

Du tester vel ikk stadig positive tests gør du?

Det skal bare væk det der hcg... eller, SKAL alt hcg egentlig være ude før man kan blive gravid igen? Bare en tanke

Jeg var til kontrolscanning en uge efter jeg mistede, og der var det meste ude - resten kom i bogstaveligste forstand dryppende i dagene efter.

Jeg testede for omkring en lille uge siden og der kom en meget svag streg, så skal lige have testet igen her i weekenden for at se hvor jeg er. Men det er mest for at have et udgangspunkt for hvordan testen ser ud, inden vi starter PB op igen, så jeg ikke får forvekslet "gammel" hcg med ny baby 

NP31 skriver:

Jeg var til kontrolscanning en uge efter jeg mistede, og der var det meste ude - resten kom i bogstaveligste forstand dryppende i dagene efter.

Jeg testede for omkring en lille uge siden og der kom en meget svag streg, så skal lige have testet igen her i weekenden for at se hvor jeg er. Men det er mest for at have et udgangspunkt for hvordan testen ser ud, inden vi starter PB op igen, så jeg ikke får forvekslet "gammel" hcg med ny baby 

Hvor længe blødte du??

Jeg har blødt næsten 14 dage nu nogle dage slet ikk, nogle dage meget og så i øjeblikket ikk så meget og ikk frisk blød.. Men gider det bare ikk mere! Vil ha sex med min mand og ikk tænke mere på sådan noget :-(