Anonym skriver:
Jeg har testet positiv i dag på 2 teste, skal til lægen og have det bekræftet i morgen..
Nu har til aften kommer der meget tvivl i mit hovede, jeg er faktisk ked af det 
Min BABY herhjemme er 14 måneder gammel nu. Det vil sige at BABY vil være næsten 2 år når NYE BABY kommer!
Jeg er så bange for at komme til at glemme BABY!? Jeg synes at det er synd for BABY at BABY allerede skal dele sin mor, med den NYE BABY!!
Er det normalt at tænke sådan? Ved jo godt på sigt at de vil få rigtig meget ud af hinanden, når de bliver ældre..
Men har virkelig ALLEREDE skyldfølelse overfor BABY, altså den BABY jeg har nu
Undskyld hvis det er lidt rodet, måtte bare ud med det..
Jeg kan godt huske den tvivl der!
Der er 23 måneder mellem mine, og jeg tænkte MEGET på, hvordan jeg skulle klare stadig at være opmærksom og kærlig nok med den ældste, når jeg også skulle klare at håndtere den lille nye baby.
Men det gik godt.
Nr to fik ikke samme niveau af opmærksomhed, som nr en. Med nr en kunne man bruge al tid og overskud i verden. Nr to måtte dele fra første dag.
Jeg sang ofte sanglege med nr 1, mens jeg ammede nr 2 f eks. Eller jeg sagde til nr 2, hvis han blev lidt utålmodig på gulvet f eks, at "nu må du lige vente et øjeblik, mens jeg smører en skive til Storesøster" - selvfølgelig ikke hvis der var noget galt/han var sulten el. lign. Så Storesøster hørte det. Det var lidt en måde at signalisere til hende også, at hun ikke var glemt, selvom der var en lille baby i huset. Og tiden når baby sov var hendes!
Og så var hun selvfølgelig med og "hjalp" på puslebordet osv. Jeg bad hende ofte om at underholde Lillebror, hvis han blev utålmodig, mens jeg byttede ble. Det var hun god til - og den dag i dag kommer hun løbende, hvis han sidder på toilettet (han er ikke tør endnu, men han kan godt lide at sidde der...) og synger for ham. Så sødt!
Jeg var også meget bange for at komme til at holde mindre af den store. Men det sker ikke!
Og jeg var bange for ikke at kommer til at holde lige så meget af nr 2. Men det gør man jo!
Kort sagt: Jeg var bange for at gøre nr en en bjørnetjeneste ved at få nr 2. Men jeg er nu sikker på, at vi gjorde det rette. De har haft stor glæde af hinanden fra første dag, og det er også værdifuld lærdom for nr 1 at måtte dele, tage hensyn osv. Og vi er jo stadig lige meget sammen, selvom det er familietid mere end alenetid. Og det vil børnene gerne! Hvis den ene ikke er hjemme/sover når vi skal spise f eks, så går den anden og leder efter den, som mangler. Vi hører sammen som en familie, og det er tydeligt vigtigt for begge børn.
Så jeg tror ikke, du behøver at være bange. At du er i tvivl nu er bare et godt tegn, for det betyder jo, at du IKKE kommer til at glemme den store, når den lille kommer, og at du kommer til at gøre dit bedste for dem begge to!
