Jeg ikke bange for at skulle føde - men jeg var dælme bange for en evt epidural! Derfor havde jeg faktisk afskrevet den, for var så bange for den skide nål...
Men efter 3 dages igangsættelse og 4 dag med at de tog vandet hvorefter veerne ikke ville igang... Dommen er vedrop, der resulterede i vestom...
Da jeg ENDELIG overgav mig til epiduralen (havde jeg kunnet kravle hen til vinduet og hoppe i døden der, havde jeg gjort det), var jeg SÅ ligeglad... Desværre måtte jeg vente 4 timer på at få lortet (og burde have fået det tre timer inden, men var for bange), og hold da op en lettelse!
Det eneste jeg mærkede til at få den lagt var at det føltes som et bistik da de lage bedøvelsen - ellers mærkede jeg intet. Synes dog der gik sindssygt lang tid før den virkede (det gjorde der ikke). For første gang i 12 timer fik jeg noget at spise og var i stand til at tale med min mand...
epidualen nåede dog kun at virke lidt over en time, da det åbentbart var det der skulle til for at give min fødsel det sidste skub (og så at de skruede vedroppet på max). Når baby kommer ned i bækkenet kan man mærke veerne igen, og det er tegn på at fødslen er nært forestående.
De slukkede ALDRIG for mit vedrop (og jeg fik mere end først ordineret), men jeg kunne også presse fint med. 5 presseveer og 11 min, så var han ENDELIG ude...
Efterfølgende klarede de at sy det jeg var revnet med epidural-bedøvelsen, og da den blev pillet ud gik der vel en times tid, så var jeg ude og tisse. Det skulle jeg liiiiige koncentrere mig om, men det gik fint.
Det er rigtigt at der mange gange slukkes for epiduralen, men det er hvis kvinden ikke kan mærke presseveerne eller ikke kan arbejde ordentligt med dem...
Lattergas gives der stadig, og de prøvede at overbevise mig om at jeg skulle tage imod det når nu jeg var så stædig mht epiduralen... Jeg havde dagen før fået lagt et ballonkatheter, hvor jeg havde fået lattergas som smertestillende (for hold KÆFT det gjorde nas), og det var bare SÅ ubehageligt at føle man slet ingen kontrol havde over sin krop. Jeg kunne ikke koncentrere mig om at håndtere smerten fordi jeg var så vind og skæv, så lattergas afviste jeg BLANKT. Fik tilgengæld en maske med ren ilt under fødslen, og det hjalp mig med at huske at trække vejret 
Konklusion: Du kan gøre dig en masse forestillinger og undersøge hvilke muligheder der er for smertelinding - og det er rigtig fint at vide hvad der er af muligheder. Men du kan først vide hvad du får brug for i situationen 