Drengen havde også sådan en periode. En lang en af slagsen, der idag har mundet ud i at, han nærmest er som på speed i sekundet han rammer sin barnevogn til middag. Men kun herhjemme, oppe ved dp sover han som den artige dreng hun tror han er.
Da han var spæd, fik jeg nok til sidst og lod ham ræse alene inde i sin lift. Begyndte han at græde kom han op og fik trøst (kan jo høre på hans vejrtrækning hvornår han slapper af) og så startede vi forfra med dynen, bamsen (som vi anrettede så sutten ikke så let kunne glide ud af munden) og et godnat. Det tog EVIGHEDER, men han fattede den til sidst.
Jeg tror på de forstår gentagelsen i det. Når nu mor så åbenlyst ikke har tænkt sig at underholde mig, kunne det være jeg skulle prøve den lur der. Tålmodighed er vist vejen frem, for os der ikke tror på at lade dem græde sig i søvn 
Anmeld