Jeg synes på INGEN måde at du overreagere!!! - Og egentligt synes jeg ikke det handler så meget om hvad børn må smage, fremfor hvem det er der bestemmer hvad MINE børn skal/må smage!
Jeg synes det er okay, at folk har forskellig mening om hvad og hvordan, - men i forhold til mine børn er det helt og aldelses min mand og min beslutning. Og i forhold til slik, kage, alkohol mm skal man selvfølgelig spørger, om det er okay de smager. Og hvis man siger nej, betyder det nej!
- Jeg er så skide træt af folk, der har travlt med hvordan jeg er som mor og gravid, - du kan da sagtens gøre dit og dat, - det sker der ikke noget ved! Nej, det kan godt være, men jeg har sagt nej? Hvorfor er det så provokerende for folk, at jeg ikke drikker som gravid? Og at min søn på ingen måde skal ha eller må få alkohol? Det er jo ikke dem jeg nægter noget? Hvorfor kan folk ikke bare sige okay, og lade os være enig om at være uenig? Hvorfor bliver folk ved, - nærmest som en besættelse??
Og hvis behov er det der dækkes ved at lade børn smage ting, som man godt ved ikke er særlig godt for dem (nej, det er måske ikke direkte skadeligt, men da heller ikke godt)? Det er da i hvert fald ikke barnets behov, men den voksnes! For af en eller anden grund er det skide sjovt at se et lille uvidende barn få et chok over hvad det får i munden?!?!
Da min søn var ca. 2 år drak han ved et uheld en tår hvidvin, i den tro at det var hans vand, hvorefter han brækkede sig. Trods det og viden om at vi (min mand og jeg) ikke ønsker han får alkohol, valgte svigermor at lade ham smage hendes rødvin, - hvilket han kvitterede med at kaste op på hende. Hun fik øjeblikket læst og påskrevet af min mand (nok mest fordi hun fuldstændig bevidst overskred vores grænser). Så det gør hun ikke igen. - Og nej, min søn har ikke taget skade, men det altså stadig mig og min mand der er hans forældre, og derfor også os der bestemmer.
/K
Gud hvor er jeg bare enig med dig. Kunne ikke have skrevet det bedre selv.
Jeg er helt med på at mange synes det er helt ok at deres små børn på 1-2 år får slik, og må smage øl og spise is og man må jo acceptere at folk opdrager forskelligt. Men jeg er så død træt at at få skudt i skoen at man er sippet og hysterisk hvis man ikke er enig med dette. Hvis man ved noget er ikke er specielt godt for et lille barn hvorfor pokker så gøre det. Jeg ved godt det er en dårlig sammenligning, men igen vil vel heller ikke mere lade baby sove på maven, ryge i nærheden af baby osv. Det var der jo sikkert også mange der gjorde år tilbage (inden det var forbundet med vuggedøden) Den gang var der sikkert også nogle der sagde "Ej, det sker der da ikke noget ved". Og igen er det ikke for at sammenligne at to stykker slik skulle være det samme som at ose en baby ind i hoved, men mere at jeg simpelthen ikke forstår at man f.eks lader sit barn smage øl. Man ved jo godt at det ikke er noget barnet vil kunne lide. Er det for at se dens ansigtsudtryk? Eller er det fordi "det skader jo ikke og når nu barnet selv vil" (man ville jo heller ikke lade et barn smage en cigaret hvis nu barnet var facineret af den slags) Nej, jeg kan simpelthen ikke forstå hvorfor man vil give sit barn en masse usunde ting i så tidligt en alder, der er vel for pokker massere af tid i barnets liv hvor det vil have mulighed for at smæske sig i slik og kage. Ofte vil et barn jo lige så godt have et par lækre jordbær eller ananas. Barnets vaner dannes jo som små.
