Jeg vil bare lige være sikker på at jeg har alles opmærksomhed.
Jeg vil gerne dele en enorm dårlig oplevelse min kæreste og jeg havde i dag. Jeg undskylder på forhånd evt. sure maveopstød der vil kunne dukke op i teksten herunder...
Meeen....
Jeg var i Kolding storcenter med min kæreste i dag og inde i Bilka bliver vores lille datter sulten og meget utilfreds, så vi vælger derfor at gå ind i centerets midte hvor der er oprettet en helt nye amme- stue, jeg er ikke andet end lige kommet ind sammen med min kæreste, da en dame med sit barn i favnen peger mig ud med beskeden: "mænd må ikke være herinde"
Da jeg kommer udenfor ser jeg så en flok på måske 5 mænd stå med deres barnevogne. Og vente på deres kærester bliver færdige med at give flaske eller amme deres børn. Men altså der er jo ikke noget skilt på døren om at der ingen adgang er for mænd??!!
Det skal lige siges at vi har brugt den ammestue masser af gange, hvor par efter par er kommet ind af døren og der har ingen da haft sure miner over på nogen måde, så hvad h...... giver sådan en dame ret til at koste rundt med folk på den måde?
Vi lever i 2011 gør vi ikke? Hvad er der at se i en ammestue det er jo ikke ligefrem en undertøjsfest og der flyver da ikke bryster rundt i hele stuen, som vi mandfolk kan sidde og overbeglo... min erfaring er at piger/kvinder efterhånden bare selv ved hvordan og hvorledes de skal amme uden at vise en hel masse...der er da intet unormalt i at farmand kommer med ind og evt. hjælper med at skifte, efter en baby har fået en flaske. Vi skal vel ikke til at stå og vente udenfor, og have en sms når vi skal komme ind med barnevognen?
Vi gik til centerinformationen hvor en vagt lige havde informeret dem om den samme situation, som åbenbart var kommet af at der sad utrolig mange mænd derinde, så jeg tænker bare, kan man pege hankøn ud af døren, som kommer ind med deres kærester og barnevogne kan man vel også gøre det samme med en som bare kommer ind uden noget og bare sætter sig for at glo så hårfin er grænsen vel for fanden ikke??!!
Selvfølgelig burde vi nok selv have vendt tilbage og sagt noget, men vi var så rasende, at vi valgte at forlade centeret og tage hjem, hvilket helt sikkert ikke sker næste gang, da vi fik ad vide at fædre selvfølgelig gerne måtte gå ind med deres kærester...
Så vi takker alle for de 5 minutter det evt. tager at læse hele det her møgfald igennem.
Anmeld