aaaaaargh svigermor ! :(

SussieThyssen skriver:

Nu  må du da godt blive sur på mig..men hvis jeg kommer ind ad døren og min datter eller evt. fremtidige svigerdatter står med mit barnebarn på armen, så ville jeg blive MEGET såret, hvis der ikke bare kunne gives 2 min til et bedstemorknus.

Så helt ærligt..jeg synes ikke du kan være det bekendt.
Uanset hvor træt barnet er, så kan man altså godt onde sin mor/svigermor at pusle lidt om trolden bare 5 min.
Og endelig..hvilke skår var der gået af dig, hvis du havde ladet hende putte den lille?
Noget andet var, hvis hun absolut ville hive den lille op af sengen..så kan jeg godt forstå man bliver sur, men når han kun var på vej, ja, så kunne du godt have ondt hende de 5 min.

Man kan altså også være for karrig med kærlighden generationerne indbyrdes.

Kærligst
Sussie

Jeg tror måske det er måden det bliver gjort på. Hvis det var mig (og ærligt, jeg har været i lignende situationer og haft samme følelse) så ville jeg blive meget såret og dermed arrig over den totale mangel på respekt. For det er det altså.

Man kan lige spørge og så lade være med bare at vælte henover andre menneskers grænser. Hvis man lige stikker følehornene ud først, så tror jeg man får meget mere ud af det i sidste ende. Personligt tager jeg i hvert fald afstand når folk er så "voldsomme", hvor kærligt det end er ment.

Og det er min mening at det er helt ok at være en løvemor, det er der nok en grund til fra naturens side. Alt med måde, men det gælder godt nok også svigermor

Jonatansmor skriver:

Fatter ikke det konstante brok over svigermor - så ekskluder hende dog 100% istedet!

Gaia skriver:

Tror ikke irritationen skyldes at svigermor tager sønnen, men mere det faktum at svigermor vælger at overhøre et nej. I anset om man er enig i om nejet skulle have været sagt og at svigermor skulle have lov til at holde drengen. Så er det princippet i at hun sagde NEJ, og det nej skal accepteres og ikke bare overhøres. Et nej skal i alle sammenhænge respekteres ellers underminerer man den anden part og øv ikke noget værre.  

Helt enig her... tror osse det hele handler om at man forventer et voksen menneske skal forstå et NEJ ér et NEJ.. og så ha lidt forståelse for det.

Jeg indrømmer gerne.. ( kald mig bare emsig som der blev så smukt kastet ud i starten af tråden... ) .. at jeg til tider kan krumme tær over min svigermor!

... Jeg kan ikke fordrage når folk enten tager min dreng op når de tydeligt lige har fået et NEJ... eller bare når de "river" ham ud f armene på mig.
..eller for den sags skyld.. prøver at bestemme hvad tøj de skal ha på


Dubai .. er så meget enig med dig..

Christine skriver:

Jeg tror måske det er måden det bliver gjort på. Hvis det var mig (og ærligt, jeg har været i lignende situationer og haft samme følelse) så ville jeg blive meget såret og dermed arrig over den totale mangel på respekt. For det er det altså.

Man kan lige spørge og så lade være med bare at vælte henover andre menneskers grænser. Hvis man lige stikker følehornene ud først, så tror jeg man får meget mere ud af det i sidste ende. Personligt tager jeg i hvert fald afstand når folk er så "voldsomme", hvor kærligt det end er ment.

Og det er min mening at det er helt ok at være en løvemor, det er der nok en grund til fra naturens side. Alt med måde, men det gælder godt nok også svigermor

Jeg hæfter mig lige på, hvad du siger, for jeg er så enig...

Min svigermor har INGEN respekt for hvad min kæreste og jeg siger. Hvis vi f.eks beder hende om noget ang. vores søn, når hun holder ham, så svarer hun os bare igen!! Hun er bedøvende ligeglad med at vi er hans forældre. Hun gør hvad hun vil og tænker kun på sine egne behov... Jeg føler sgu nogengange vi bliver behandlet som om vi er 12 og 13, men vi er altså 32 og 33....  Jeg kan efterhånden ikke tåle synet af hende og får nærmest en allergisk reaktion, når hun rører min søn!!! Så kommer løvemoren virkelig op i mig....

marloutti skriver:

Jeg hæfter mig lige på, hvad du siger, for jeg er så enig...

Min svigermor har INGEN respekt for hvad min kæreste og jeg siger. Hvis vi f.eks beder hende om noget ang. vores søn, når hun holder ham, så svarer hun os bare igen!! Hun er bedøvende ligeglad med at vi er hans forældre. Hun gør hvad hun vil og tænker kun på sine egne behov... Jeg føler sgu nogengange vi bliver behandlet som om vi er 12 og 13, men vi er altså 32 og 33....  Jeg kan efterhånden ikke tåle synet af hende og får nærmest en allergisk reaktion, når hun rører min søn!!! Så kommer løvemoren virkelig op i mig....

Det er da simpelthen også så tarveligt!! Selvfølgelig SKAL hun respektere jer - som de voksne mennesker i er. Og som de forældre i er til jeres barn (hvilket hun jo IKKE er og det er ikke den plads hun skal udfylde).

Jeg gider altså heller ikke finde mig i hvad som helst, for det er bare ikke rimeligt.

Utroligt hun ikke lærer det hvis i bliver ved med at sige fra?!

Christine skriver:

Det er da simpelthen også så tarveligt!! Selvfølgelig SKAL hun respektere jer - som de voksne mennesker i er. Og som de forældre i er til jeres barn (hvilket hun jo IKKE er og det er ikke den plads hun skal udfylde).

Jeg gider altså heller ikke finde mig i hvad som helst, for det er bare ikke rimeligt.

Utroligt hun ikke lærer det hvis i bliver ved med at sige fra?!

Jeg tror desværre aldrig hun lærer det.... Fra hendes synspunkt gør hun jo alt i en god mening, også selvom hun for hårdt overtramper mine grænser konstant... Jeg er jo så ikke særlig god til at sige fra og når jeg så endelig gør, får jeg kastet et flabet svar lige i hovedet... Ikke nemt...

marloutti skriver:

Jeg tror desværre aldrig hun lærer det.... Fra hendes synspunkt gør hun jo alt i en god mening, også selvom hun for hårdt overtramper mine grænser konstant... Jeg er jo så ikke særlig god til at sige fra og når jeg så endelig gør, får jeg kastet et flabet svar lige i hovedet... Ikke nemt...

Nej det er det godt nok ikke.. jeg håber det bliver nemmere med tiden, kan se din søn ikke er så gammel endnu (selv om man tænker at en voksen kvinde som svigermor burde fatte det i løbet af 7 mdr, suk).

Kan du ikke "tvinge" din kæreste (kærligt) til at sige noget til hende?

marloutti skriver:

Jeg tror desværre aldrig hun lærer det.... Fra hendes synspunkt gør hun jo alt i en god mening, også selvom hun for hårdt overtramper mine grænser konstant... Jeg er jo så ikke særlig god til at sige fra og når jeg så endelig gør, får jeg kastet et flabet svar lige i hovedet... Ikke nemt...

Eller hvis det heller ikke hjælper at han siger noget, så er der selvfølgelig ikke sp meget at gøre

Christine skriver:

Nej det er det godt nok ikke.. jeg håber det bliver nemmere med tiden, kan se din søn ikke er så gammel endnu (selv om man tænker at en voksen kvinde som svigermor burde fatte det i løbet af 7 mdr, suk).

Kan du ikke "tvinge" din kæreste (kærligt) til at sige noget til hende?

Jo, og han forsøger virkelig også, men hun er så flabet over for ham og taler til ham som om han er et barn... Hun har jo domineret ham hele hans liv, så han er jo vant til at det er nemmest bare at tie stille og give hende ret. Men jeg har sagt til ham, at det kan jeg altså ikke leve med.. Jeg skal ikke have sådan en "BIIIIP" til at kommandere med mig og mit liv...

Undskyld, TS, det er ikke meningen, jeg skal fylde for meget i din tråd..

Bshizzle skriver:

Helt enig her... tror osse det hele handler om at man forventer et voksen menneske skal forstå et NEJ ér et NEJ.. og så ha lidt forståelse for det.

Jeg indrømmer gerne.. ( kald mig bare emsig som der blev så smukt kastet ud i starten af tråden... ) .. at jeg til tider kan krumme tær over min svigermor!

... Jeg kan ikke fordrage når folk enten tager min dreng op når de tydeligt lige har fået et NEJ... eller bare når de "river" ham ud f armene på mig.
..eller for den sags skyld.. prøver at bestemme hvad tøj de skal ha på


Dubai .. er så meget enig med dig..

 Nemlig