Er egentlig bare lidt nysgerrig om der ligger en "historie" bag, eller om det bare var fordi det er flot.
Så fyr løs tøser - Hvorfor kaldte i jeres børn deres navn?

Min datter hedder Amanda 
Under hele graviditeten var det ikke muligt at få hendes køn at vide, for hver gang der skulle scannes lagde hun sig sådan at man ikke kunne se det og nægtede konsekvent at flytte sig...stædige lille dame
Derfor blev vi nødt til at gætte på hvad køn barnet var. Vi var begge overbeviste om at det var en dreng. Jeg plejer at have en meget stærk fornemmelse for ting, så jeg troede virkelig på at det var en dreng. Derfor havde vi faktisk næsten udelukkende fokuseret på drengenavne.
Da jeg så blev vægtscannet i uge 35 (tror jeg nok at det var) fik vi endelig at vide at det var en smuk lille pige vi skulle have. Så bredte panikken sig. Vi kæmpede rundt med navne i det uendelige. Vi kunne bare ikke finde ud af hvad hun skulle hedde.
Så en dag jeg lå og hvilede mig, kom min kæreste ind for at vække mig da jeg skulle op og hans øjne strålede bare og så sagde han: "hvad med Amanda?" Med det samme han sagde det vidste jeg bare at det var rigtigt. Som om at Amanda hele tiden havde ligget inde i maven og heddet Amanda, det var bare os der skulle finde ud af at det var det hun allerede hed
Jeg har aldrig før så meget som overvejet det navn, men hun kunne slet ikke hedde andet. Og så betyder det: "den som skal elskes" og det er bare smukt syntes jeg
Min kæreste siger, at han bare sad i sofaen dengang og tænkte på hende og hvad mon hun hed og så kom det til ham ligesom ud af det blå at hun hed Amanda 
Da jeg var gravid anden gang (mistede desværre i uge 8) lavede jeg selv øvelsen med at mærke efter hvad barnet hed og jeg er sikker på at det var endnu en smuk lille pige som hed Alba
Alba betyder bla "solopgang". Igen et navn jeg aldrig så meget som havde overvejet selv 
Anmeld