hvad gør man lige med navn ?

Baagøe skriver:

Se muligheder frem for begrænsninger. Hvis jeg var dig, ville jeg udfylde denne blanket:
https://www.personregistrering.dk/index.php?id=40

Det kan jo være, han skriver under. Mænd siger nogle gange én ting, men gør noget andet.

den har jeg udfyldt, og sendt ind, så må jeg jo bare vente og se om han anerkender sig faderskabet.. 

men øv hvor er det træls at få smidt i hovedet at han vil beholde den når han ikke vil have noget med hende personligt at gøre.. det burde altså ikke være en mulighed med forældremyndighed når der slet ikke er samværd  

gravid20 skriver:

den har jeg udfyldt, og sendt ind, så må jeg jo bare vente og se om han anerkender sig faderskabet.. 

men øv hvor er det træls at få smidt i hovedet at han vil beholde den når han ikke vil have noget med hende personligt at gøre.. det burde altså ikke være en mulighed med forældremyndighed når der slet ikke er samværd  

Tja, det er nok en smagssag. Som sagt bør du ikke fokusere på det negative

gravid20 skriver:

det har jeg forklaret ham, men han vil stadig beholde sin del  

er godt nok meget splittet om jeg bør søge den nu .. er bare meget bange for at skulle ud i en meget stor retssag med ham .. for han opgiver den med sikkerhed ikke uden kamp

Det kan jeg godt forstå du er bange for. Det ville heller ikke være fedt

Men hvis du kan fremlægge nogen rationelle gode grunde for at du skal have myndigheden for ham, så kan det måske hjælpe?

Hvis du fortæller ham, at du har tænkt og tænkt over det med delt forældremyndigheden, men at du ikke kan se det som en fordel for nogen. Han vil ikke miste noget, han ikke allerede har frasagt sig. Fortæl ham at du forstår hans situation, men at du først og fremmest er nødt til at tage hensyn til din egen situation, fordi det er dig der kommer til at tage dig af barnet. Spørg om han ikke godt kan se det fornuftige i at du har myndigheden når det er dig alene der skal have barnet. Alt andet ville være meget urimeligt af ham at forlange.

Desuden, hvis i kommer til statsamtet med en sag fordi han ikke vil give dig forældremyndigheden, så er i jo nødt til at forelægge at han ikke ser og ikke ønsker at være sammen med barnet, og når han ikke vil det, så ser de heller ingen grund til at han skal have del i myndigheden.

Selvom han underskriver anerkendelsen af faderskabet så får i stadig fælles forældremyndighed.

Den giver ikke fuld forældremyndighed til moderen hvis man har haft samme adresse indenfor 10 måneder før barnet blev født

Så selvom han underskriver den får i fælles forældremyndighed automatisk.

Tror kun du kan få fuld forældremyndighed hvis han afskriver sig forældremyndigheden. Hvordan dét foregår aner jeg faktisk ikke.

Gigl skriver:

Det kan jeg godt forstå du er bange for. Det ville heller ikke være fedt

Men hvis du kan fremlægge nogen rationelle gode grunde for at du skal have myndigheden for ham, så kan det måske hjælpe?

Hvis du fortæller ham, at du har tænkt og tænkt over det med delt forældremyndigheden, men at du ikke kan se det som en fordel for nogen. Han vil ikke miste noget, han ikke allerede har frasagt sig. Fortæl ham at du forstår hans situation, men at du først og fremmest er nødt til at tage hensyn til din egen situation, fordi det er dig der kommer til at tage dig af barnet. Spørg om han ikke godt kan se det fornuftige i at du har myndigheden når det er dig alene der skal have barnet. Alt andet ville være meget urimeligt af ham at forlange.

Desuden, hvis i kommer til statsamtet med en sag fordi han ikke vil give dig forældremyndigheden, så er i jo nødt til at forelægge at han ikke ser og ikke ønsker at være sammen med barnet, og når han ikke vil det, så ser de heller ingen grund til at han skal have del i myndigheden.

har bare hørt om så mange hvor det med at der ikke er samværd ikke er nok

men vil selvf. snakke med ham om det endnu engang. for ved hvor store problemer han kan give mig i fremtiden hvis han vil.. 

ksn på ingen måde se en grund til at han vil beholde den .. føles som om at det kun er for at bevare lidt af kontrollen over mig når jeg snakker med ham om det, køre han jo bare på min dårlige samvittighed . så kommer hele smørren, hanem det var jo dig der valgte at flytte 400 km. væk fra faren til dit barn osv. men lige der følte jeg ikke der var noget valg, han ville ikke være en del a hendes liv, og havde ingen familie eller andet derovre.. så flyttede i stor sorg over at være blevet forladt hjem til mine forældre igen  

øv hvor syns jeg det er træls han ikke bare kan give mig den til han engang ønsker at se hende !  

Nymfe skriver:

Selvom han underskriver anerkendelsen af faderskabet så får i stadig fælles forældremyndighed.

Den giver ikke fuld forældremyndighed til moderen hvis man har haft samme adresse indenfor 10 måneder før barnet blev født

Så selvom han underskriver den får i fælles forældremyndighed automatisk.

Tror kun du kan få fuld forældremyndighed hvis han afskriver sig forældremyndigheden. Hvordan dét foregår aner jeg faktisk ikke.

ja enten skal han fraskrive sig den, eller jeg skal søge om den, og gå en LANG retssag igennem.. 

gravid20 skriver:

ja enten skal han fraskrive sig den, eller jeg skal søge om den, og gå en LANG retssag igennem.. 

Ja, det er nok sådan noget.

Jeg fik nemlig at vide i stv at moderen måske ville få den nu men faderen kan til enhver tid søge den igen, og højst sansynligt vinde den tilbage.

Nymfe skriver:

Ja, det er nok sådan noget.

Jeg fik nemlig at vide i stv at moderen måske ville få den nu men faderen kan til enhver tid søge den igen, og højst sansynligt vinde den tilbage.

det er meget svært at få den igen hvis man allerede en gang har fra skrevet sig den.. '

men det får jeg ham ikke til, det er sikkert 

gravid20 skriver:

har bare hørt om så mange hvor det med at der ikke er samværd ikke er nok

men vil selvf. snakke med ham om det endnu engang. for ved hvor store problemer han kan give mig i fremtiden hvis han vil.. 

ksn på ingen måde se en grund til at han vil beholde den .. føles som om at det kun er for at bevare lidt af kontrollen over mig når jeg snakker med ham om det, køre han jo bare på min dårlige samvittighed . så kommer hele smørren, hanem det var jo dig der valgte at flytte 400 km. væk fra faren til dit barn osv. men lige der følte jeg ikke der var noget valg, han ville ikke være en del a hendes liv, og havde ingen familie eller andet derovre.. så flyttede i stor sorg over at være blevet forladt hjem til mine forældre igen  

øv hvor syns jeg det er træls han ikke bare kan give mig den til han engang ønsker at se hende !  

I de sager hvor samværdet ikke spiller nogen stor rolle tror jeg, at det er fordi faren gerne ønsker samværd på længere sigt. Hvis faren i dit tilfælde udmelder at han altså ikke ønsker samværd, så tror jeg det er noget andet..

Jeg er også ret sikker på det er for at opretholde en form for kontrol over dig (min egen eks var også sådan, da vi gik fra hinanden). Jeg tror du skal lægge dine følelser lidt til side når du snakker med ham, og snakke fornuftigt og rationelt til ham. Som du selv siger, så spiller han på din samvittighed og det skal du ikke lade gå ind. Du skal hele tiden argumentere for din side af sagen, roligt. Fortælle ham om han ikke nok kan forstå at HVIS du så endda valgte at flytte til udlandet så skulle det helt og holdent være DIT valg, idet han jo ikke ønsker samværd. Du skal gerne fortælle ham hvis du flytter, så han ved hvor i er, men han skal ikke have muligheden for at forhindre dig i det. Den begrænsning skal du virkelig ikke have. Du skal have lov til at træffe ALLE valg, og det skal du ikke give fra dig. Du kommer til at fortryde det inderligt den dag han vil bestemme vuggestue, børnehave, skole, hvor ikke skal bo, osv..

Jeg ved godt det ikke er nemt, for du kan jo nok ikke lade være med at føle lidt med ham. Men om så det kommer til at kræve skænderier, tårer og måske endda en sag, så stå ved din holdning, for han skal ikke kunne forhindre dig i noget for at have kontrollen over dig

Men i har ikke skrevet under på noget me forældremyndighed endnu, har i? Mener jeg kan huske at vi først skulle tage stilling til det efter min dreng var født.