omsorg eller svigt?

Stjernestoev skriver:



Må jeg spørge om du slet ikke så dit barn i 20 dage?

Til TS: Jeg ville nok ikke selv gøre det, men hvor vidt det er omsorgssvigt eller ej. Det kan jeg ikke bedømme, da det kun er nogen med ekstrem viden omkring faget, der kan!
Hvis forældrene ellers er dygtige og kærlige forældre, og det ikke skete hele tiden. Så ville jeg ikke gå videre i sagen.

Så ham kun på billeder og video via mail.

Han var i midtjylland og vi knoklede i Kbh

Så nej, jeg så ham ikke fra de hentede ham, til vi fik fri til jul og kunne tage "hjem" til jydeland og fejre jul.


Det var hårdt, men der var ikke så mange andre muligheder, desværre

Det kommer igen an på omstændighederne...

Jeg har fået min søn (på det tidspunkt 10 måneder) passet i 2 dage da han og vi andre havde voldsom omgangssyge... Jeg kunne dårligt nok tage mig af mig selv, og synes det var for synd nu når min søn også havde det sådan, at jeg ikke kunne give ham det han havde brug for... så der blev han sendt ud til mine svigerforældre i 2 dage, (der lige havde haft det)

Men hvis jeg selv havde været i stand til og tage mig af ham, havde jeg selvfølgelig beholdt ham hjemme... 

SpunkenJo skriver:

Det håber jeg da ikke, for så skulle jeg da meldes da jeg lod vores dengang 8mdr gamle dreng blive passet i 20 dage hos farmor og farfar.

Far havde 24timers vagter og jeg selv havde 12timers nattevagterne i den periode grundet COP15 i københavn, dec. 2009.


Jeg syns man skal se på hvorfor de lader deres barn passe. For er det af nød kan det jo ikke være anderledes. Men er det af lyst (fx. Mange ferieture uden barn, byture og lign.) så er det en anden sag i min optik.....


Så du skal nok forklare det lidt mere konkret, og gerne med eksempler hvis man skal kunne svare på dir spørgsmål

spørger nok lidt provokerende Men fordi det er grundet arbejde så har barnet mindre behov for sine forældre?

Jeg kan godt se at der kan være perioder i ens liv hvor pasning er den eneste udvej, men barnet mærker jo ikke forskel på om mor og far er på job eller i las vegas

Ravnholt skriver:

Det kommer igen an på omstændighederne...

Jeg har fået min søn (på det tidspunkt 10 måneder) passet i 2 dage da han og vi andre havde voldsom omgangssyge... Jeg kunne dårligt nok tage mig af mig selv, og synes det var for synd nu når min søn også havde det sådan, at jeg ikke kunne give ham det han havde brug for... så der blev han sendt ud til mine svigerforældre i 2 dage, (der lige havde haft det)

Men hvis jeg selv havde været i stand til og tage mig af ham, havde jeg selvfølgelig beholdt ham hjemme... 

uha man kan også bare være så afkræftet når man er sløj..  

Carina:-) skriver:

Det kunne jeg aldrig finde på.

I min verden skal små børn være sammen med sine forældre,og det eneste der kunne forhindre det  var hvis JEG blev syg.

Da min den ældste var spæd,var der frit valg om forældre ville indlægges med sine børn.Og jeg glemmer aldrig de 10 dage vi var på Kolding Borneafd. med dybt ulykkelige børn der både lå længe i sengene,og græd sig i søvn.

Og børn der blev mader og skiftet skrigenede fordi de var bange for de fremmede mennesker.

De lyder som fuldstændig ukompetente forældre,men desværre hører det ikke under omsorgsvigt fordi de sørger for en anden tager sig af barnet.

Men nogle kolde r*vhuller er de !

var der forældre der valgte at lade barnet indlægge uden de selv var der???

Anonym skriver:

uha man kan også bare være så afkræftet når man er sløj..  

Ja... men det var faktisk mest fordi vi ikke kunne være ved ham når han kastede op... (hvis vi gjorde var det ond cirkel, han kastede op og pga. det begyndte jeg og kaste op, og omvendt)

Anonym skriver:

spørger nok lidt provokerende Men fordi det er grundet arbejde så har barnet mindre behov for sine forældre?

Jeg kan godt se at der kan være perioder i ens liv hvor pasning er den eneste udvej, men barnet mærker jo ikke forskel på om mor og far er på job eller i las vegas

Det er fuldstændig rigtigt at barnet ikke kan mærke forskel på Las Vegas og arbejde, men når man som os grundet arbejde er stavnsbundet i Kbh, med alt vores familie i jydeland, må man nogen gange træffe nogen meget svære, men absolut nødvendige valg

Det kan ikke anbefales, men vores dreng havde det fantastisk hos farmor og farfar. Farmor og Carl har idag et helt specielt bånd. Det kan ikke "købes for penge" og er guld værd for dem begge to. -Så det behøver ikke kun være dårlige ting der kommer ud af det

Ravnholt skriver:

Ja... men det var faktisk mest fordi vi ikke kunne være ved ham når han kastede op... (hvis vi gjorde var det ond cirkel, han kastede op og pga. det begyndte jeg og kaste op, og omvendt)

jeg hr selv været ramt af opkast uden mulighed for pasning - det var hårdt at rende frem og tilbage for at kaste op samtidig med at være en ok mor for mir raske barn der jo selvfølgelig også krævede en del..

SpunkenJo skriver:

Det er fuldstændig rigtigt at barnet ikke kan mærke forskel på Las Vegas og arbejde, men når man som os grundet arbejde er stavnsbundet i Kbh, med alt vores familie i jydeland, må man nogen gange træffe nogen meget svære, men absolut nødvendige valg

Det kan ikke anbefales, men vores dreng havde det fantastisk hos farmor og farfar. Farmor og Carl har idag et helt specielt bånd. Det kan ikke "købes for penge" og er guld værd for dem begge to. -Så det behøver ikke kun være dårlige ting der kommer ud af det

Det kn du have ret i.

Men det måtte have været en svær beslutning for Jer som forældre

Anonym skriver:

spørger nok lidt provokerende Men fordi det er grundet arbejde så har barnet mindre behov for sine forældre?

Jeg kan godt se at der kan være perioder i ens liv hvor pasning er den eneste udvej, men barnet mærker jo ikke forskel på om mor og far er på job eller i las vegas

Der er løvrigt intet i vejen med provokerende spørgsmål eller udsagn, så længe det er sagligt