Fremmed kvinde tog MIN Silas!!

celkt skriver:

og jeg tillader mig så lige så fredeligt at mene at du måske overreagerer en anelse...

 

men vi er jo alle sammen forskellige, såååå.....

 

Du har jo ret til din mening og at ytre den...

Kan godt selv se at andre kan blive forargede over at jeg tænker som jeg gør... Men heldigvis er mine tanker mine og dem kan ingen tage fra mig....

Lucas og Mathilde <3 skriver:

kan jeg godt forstå

Ej, man tager sku da ikke en fremmed barn op af barnevognen ! Det er fandme for meget ! 
Havde nok reageret lige som dig, og så havde hun nok også fået min mening om det..
Er helt tom for ord nu, det synes jeg simpelthen bare ikke man gør!
Kunne forstå, hvis der var noget alvorligt galt, at han lød som om han var ved at blive kvalt, og man så vil gøre det for at redde ham, men ellers synes jeg det er for meget. 

Simon's moar <3 skriver:

Ej, man tager sku da ikke en fremmed barn op af barnevognen ! Det er fandme for meget ! 
Havde nok reageret lige som dig, og så havde hun nok også fået min mening om det..
Er helt tom for ord nu, det synes jeg simpelthen bare ikke man gør!
Kunne forstå, hvis der var noget alvorligt galt, at han lød som om han var ved at blive kvalt, og man så vil gøre det for at redde ham, men ellers synes jeg det er for meget. 

Muhmi skriver:

Jeg var nede i genbrugen i dag... Og der er virkelig ikke særlig meget plads i de gange de har lavet derinde, så jeg lod Silas stå i hans barnevogn, oppe ved døren, sådan ved siden af kassen, men til siden....

Jeg står så og fylder en pose med tøj til Silas (Dejligt med genbrug, dejlig billigt og alligevel anvendeligt ) Da jeg hører én af de damer der er frivillig dér sige, "Nårh, har du fået vendt dig?" Kunne godt høre han moslede, men det plejer han nu nok at kunne uden at der er noget galt overhovedet, men jeg reagerer dog på hendes stemme og ser hun står foroverbøjet ved barnevognen... "ALARM!!!" tænker min lille langsomme hjerne og så begynder kroppen at bevæge sig op til mit barn... Så tager hun hænderne ned i barnevognen, allerede dér har jeg lyst til at skrige skingert "STOOOOOP!!!" men jeg holder mig tilbage, egentlig fordi jeg tænker hun bare ville vende ham... Men nej nej nej neeeeeeej, hun tager ham OP af barnevognen og holder ham og "Så, det var da meget bedre, ikke...?" Mit indre skriger og skråler "Neeeej, din åndsvage kælling, hvad fanden bilder du dig ind at, tage mit barn!!!?" Men jeg er stille, står bare lamslået og glor på hende, samtidig med at jeg prøver at presse et smil frem, så Silas ikke bliver bange.... Men selvfølgelig bliver han bange, han kender overhovedet ikke den her kvinde der tager ham op og han kan helt sikkert mærke at mor bestemt ikke er tryg ved situationen..... Så hans underlæbe begynder at dirre og SÅ bryder han ud i et skrig.... "Endelig!" Tænker jeg og ånder lettet op, for så kan jeg tage ham med god samvittighed....

Seriøst..... Jeg ANEDE slet ikke at jeg kunne reagere så fattet... Jeg havde virkelig lyst til at stå og råbe og skrige af hende, men jeg var lammet!!?? Jeg kan bare ikke forstå hvorfor hun føler det er i orden at tage en anden kvindes barn op!!?

Og hun troede virkelig det var i orden!? Jeg er vist stadig lidt lammet... Kan overhovedet ikke forstå at hun føler det er ok??

ej det er da også noget underligt noget at gøre..!

Muhmi skriver:

Haha, godt det var mig hun mødte så

Ja he he det var det nok 

Muhmi skriver:

Jeg var nede i genbrugen i dag... Og der er virkelig ikke særlig meget plads i de gange de har lavet derinde, så jeg lod Silas stå i hans barnevogn, oppe ved døren, sådan ved siden af kassen, men til siden....

Jeg står så og fylder en pose med tøj til Silas (Dejligt med genbrug, dejlig billigt og alligevel anvendeligt ) Da jeg hører én af de damer der er frivillig dér sige, "Nårh, har du fået vendt dig?" Kunne godt høre han moslede, men det plejer han nu nok at kunne uden at der er noget galt overhovedet, men jeg reagerer dog på hendes stemme og ser hun står foroverbøjet ved barnevognen... "ALARM!!!" tænker min lille langsomme hjerne og så begynder kroppen at bevæge sig op til mit barn... Så tager hun hænderne ned i barnevognen, allerede dér har jeg lyst til at skrige skingert "STOOOOOP!!!" men jeg holder mig tilbage, egentlig fordi jeg tænker hun bare ville vende ham... Men nej nej nej neeeeeeej, hun tager ham OP af barnevognen og holder ham og "Så, det var da meget bedre, ikke...?" Mit indre skriger og skråler "Neeeej, din åndsvage kælling, hvad fanden bilder du dig ind at, tage mit barn!!!?" Men jeg er stille, står bare lamslået og glor på hende, samtidig med at jeg prøver at presse et smil frem, så Silas ikke bliver bange.... Men selvfølgelig bliver han bange, han kender overhovedet ikke den her kvinde der tager ham op og han kan helt sikkert mærke at mor bestemt ikke er tryg ved situationen..... Så hans underlæbe begynder at dirre og SÅ bryder han ud i et skrig.... "Endelig!" Tænker jeg og ånder lettet op, for så kan jeg tage ham med god samvittighed....

Seriøst..... Jeg ANEDE slet ikke at jeg kunne reagere så fattet... Jeg havde virkelig lyst til at stå og råbe og skrige af hende, men jeg var lammet!!?? Jeg kan bare ikke forstå hvorfor hun føler det er i orden at tage en anden kvindes barn op!!?

Og hun troede virkelig det var i orden!? Jeg er vist stadig lidt lammet... Kan overhovedet ikke forstå at hun føler det er ok??

Lunae skriver:

Super træls situation for dig og du er tydeligvis meget påvirket! Når det så er sagt, så forstår jeg ikke helt din reaktion, men sådan er vi jo heldigvis så forskellige!

Forstår du ikke min reaktion? Jeg reagerede jo næsten ikke?

Og ja... Jeg er faktisk overhovedet ikke glad for hvordan tingene udartede sig i dag....

Muhmi skriver:

Du har jo ret til din mening og at ytre den...

Kan godt selv se at andre kan blive forargede over at jeg tænker som jeg gør... Men heldigvis er mine tanker mine og dem kan ingen tage fra mig....

jeg ytrer den jo også så høfligt som jeg kan, ikk...

Og tja, måske er det fact, at jeg er 3-gangsmor med til at gøre mig lidt mere 'nåhja'-agtig, hvis du forstår hvad jeg mener... hehe

Mca<3 skriver:

Sådan havde jeg aldrig reageret   Jeg har selv stået og givet sut til en fremmeds baby der var parkeret ude foran ved vuggestuen , det ville nogen sikkert også syntes var grænseoverskridende .. Jeg syntes vi er blevet så pokkers menneske forskrækket    tror at for 10 år siden ville det have været helt normalt .

Jeg kan godt følge dig et vist stykke...
Vi er blevet menneskeforskrækkede og måske også lidt kyniske.
Men jeg synes ikke, at det er en sær udvikling - det er selvfølgelig rigtigt ærgerligt, at tingene er blevet sådan.

Men jeg har det ligesom TS.
Jeg ville også se det som værende utroligt grænseoverskridende - og ville også blive lammet og ude af stand til at bede hende om at holde nallerne for sig selv.

For lige med mit barn, der er det mig og folk, jeg stoler på, der kan gøre det.