Fremmed kvinde tog MIN Silas!!

celkt skriver:

og jeg tillader mig så lige så fredeligt at mene at du måske overreagerer en anelse...

 

men vi er jo alle sammen forskellige, såååå.....

 

 Enig

Hun har jo helt sikkert ikke ment noget ondt med det. Tænk på det.

Kærligst
Sussie

Muhmi skriver:

Jeg var nede i genbrugen i dag... Og der er virkelig ikke særlig meget plads i de gange de har lavet derinde, så jeg lod Silas stå i hans barnevogn, oppe ved døren, sådan ved siden af kassen, men til siden....

Jeg står så og fylder en pose med tøj til Silas (Dejligt med genbrug, dejlig billigt og alligevel anvendeligt ) Da jeg hører én af de damer der er frivillig dér sige, "Nårh, har du fået vendt dig?" Kunne godt høre han moslede, men det plejer han nu nok at kunne uden at der er noget galt overhovedet, men jeg reagerer dog på hendes stemme og ser hun står foroverbøjet ved barnevognen... "ALARM!!!" tænker min lille langsomme hjerne og så begynder kroppen at bevæge sig op til mit barn... Så tager hun hænderne ned i barnevognen, allerede dér har jeg lyst til at skrige skingert "STOOOOOP!!!" men jeg holder mig tilbage, egentlig fordi jeg tænker hun bare ville vende ham... Men nej nej nej neeeeeeej, hun tager ham OP af barnevognen og holder ham og "Så, det var da meget bedre, ikke...?" Mit indre skriger og skråler "Neeeej, din åndsvage kælling, hvad fanden bilder du dig ind at, tage mit barn!!!?" Men jeg er stille, står bare lamslået og glor på hende, samtidig med at jeg prøver at presse et smil frem, så Silas ikke bliver bange.... Men selvfølgelig bliver han bange, han kender overhovedet ikke den her kvinde der tager ham op og han kan helt sikkert mærke at mor bestemt ikke er tryg ved situationen..... Så hans underlæbe begynder at dirre og SÅ bryder han ud i et skrig.... "Endelig!" Tænker jeg og ånder lettet op, for så kan jeg tage ham med god samvittighed....

Seriøst..... Jeg ANEDE slet ikke at jeg kunne reagere så fattet... Jeg havde virkelig lyst til at stå og råbe og skrige af hende, men jeg var lammet!!?? Jeg kan bare ikke forstå hvorfor hun føler det er i orden at tage en anden kvindes barn op!!?

Og hun troede virkelig det var i orden!? Jeg er vist stadig lidt lammet... Kan overhovedet ikke forstå at hun føler det er ok??

Jeg respektere at vi alle er forskellige og at du har det sådan, og det må ikke havde været rart. Men jeg må ærlig indrømme at sådan noget har jeg intet imod, men jeg går også meget ind for at babyer/børn får så mange sociale positive oplevelser fra ALLE, mens man selvfølgelig er der og holder øje. 

Min datter har fået et rigtig godt forhold til f.eks. "lars" som arbejder ovre i børnetøjsbutikken, han giver hende opmærksomhed, snakker med hende, holder hende, når vi er derovre og hun griner og synes han er så herlig, han er jo en anden end mor og far

Kram Flodkillingen

Jeg tænker lidt at når du nu synes det er så grænseoverskridende, hvorfor sagde du det så ikke stille og roligt til hende at det vil du helst ikke have hun gør igen? Du skriver jo at hvis hun gør tilnærmelser igen, svarer du ikke for følgerne, men hvis du ikke har sagt at hun ikke må, jamen hvor skal hun så vide fra at du ikke vil have det? Jeg siger ikke dine følelser er forkerte, slet ikke. Jeg har bare svært ved at forstå hvis det var så slemt for dig, og du mener det ikke er godt for din dreng, hvorfor du så ikke sagde noget bagefter, ala ved godt det var i bedste mening, men.....
Beklager manglende afsnit, skriver fra mobilen

SussieThyssen skriver:

Hun har jo helt sikkert ikke ment noget ondt med det. Tænk på det.

Kærligst
Sussie

Fuldstændig enig

Jeg har meget svært ved at sætte mig ind i det, må jeg indrømme.

Jeg har altid været pavestolt når fremmede har vist interesse i min datter Hvis de ville holde hende, snakke med hende osv, så har jeg nydt det.. Jeg har heller aldrig forstået den med hjertet hvor der står "ikke røre", synes det er så fjensk

Men sådan er vi jo meget forskellige! Hun er tydeligvis gået over din grænse og så er det bare ubehageligt Og jeg synes dog også at hun kunne have spurgt først, som det mindste

Jeg synes du overreagere fuldstændig herinde... Og jeg kan slet ikke følge dig.. Det er din sætning, at hvis "hun gør det igen, så vil du ikke garantere for følgerne"... Hvad er det for en verden man efterhånden lever i... jeg hader trusler!!

Det er en ældre dame i en genbrug, som ofre en masse tid, for at hjælpe folk i nød... Jeg ville smile og sige tak, hvis det var mig.. Synes vi er blevet så kolde og kyniske og ja menneskeforskrækket..

Er det angsten for at folk skal kidnappe ens barn, som gør, at andre ikke må nærme sig ens afkom...????? ellers synes jeg da hun gjorde det i en god mening og så kan man på en HØFLIG måde sige, at det er du ikke tryg ved..

Personlig ville jeg være taknemmlig og tryg lige ved den situation, for som sagt så kunne man selv følge med i hva der sker og overtage, når den lille blev ulykkelig...

 

Gud hvor jeg forstår dig! Hvor er det bare flabet! Ved ikke hvordan jeg havde reageret. Jeg havde det svært ved det da et familiemedlem bare tog hende op af liften igår, fordi hun klynkede i søvne og vedkommende troede hun var ked af det, så en FREMMED? Får det fysisk dårligt ved tanken :-S

celkt skriver:

jeg ytrer den jo også så høfligt som jeg kan, ikk...

 

Og tja, måske er det fact, at jeg er 3-gangsmor med til at gøre mig lidt mere 'nåhja'-agtig, hvis du forstår hvad jeg mener... hehe

Kunne sagtens have noget med det at gøre... Men var du ikke sådan med din første?

Muhmi skriver:

Jeg var nede i genbrugen i dag... Og der er virkelig ikke særlig meget plads i de gange de har lavet derinde, så jeg lod Silas stå i hans barnevogn, oppe ved døren, sådan ved siden af kassen, men til siden....

Jeg står så og fylder en pose med tøj til Silas (Dejligt med genbrug, dejlig billigt og alligevel anvendeligt ) Da jeg hører én af de damer der er frivillig dér sige, "Nårh, har du fået vendt dig?" Kunne godt høre han moslede, men det plejer han nu nok at kunne uden at der er noget galt overhovedet, men jeg reagerer dog på hendes stemme og ser hun står foroverbøjet ved barnevognen... "ALARM!!!" tænker min lille langsomme hjerne og så begynder kroppen at bevæge sig op til mit barn... Så tager hun hænderne ned i barnevognen, allerede dér har jeg lyst til at skrige skingert "STOOOOOP!!!" men jeg holder mig tilbage, egentlig fordi jeg tænker hun bare ville vende ham... Men nej nej nej neeeeeeej, hun tager ham OP af barnevognen og holder ham og "Så, det var da meget bedre, ikke...?" Mit indre skriger og skråler "Neeeej, din åndsvage kælling, hvad fanden bilder du dig ind at, tage mit barn!!!?" Men jeg er stille, står bare lamslået og glor på hende, samtidig med at jeg prøver at presse et smil frem, så Silas ikke bliver bange.... Men selvfølgelig bliver han bange, han kender overhovedet ikke den her kvinde der tager ham op og han kan helt sikkert mærke at mor bestemt ikke er tryg ved situationen..... Så hans underlæbe begynder at dirre og SÅ bryder han ud i et skrig.... "Endelig!" Tænker jeg og ånder lettet op, for så kan jeg tage ham med god samvittighed....

Seriøst..... Jeg ANEDE slet ikke at jeg kunne reagere så fattet... Jeg havde virkelig lyst til at stå og råbe og skrige af hende, men jeg var lammet!!?? Jeg kan bare ikke forstå hvorfor hun føler det er i orden at tage en anden kvindes barn op!!?

Og hun troede virkelig det var i orden!? Jeg er vist stadig lidt lammet... Kan overhovedet ikke forstå at hun føler det er ok??

Det jeg reagere på i dit indlæg er at damen reagere på at din søn har vendt sig om og på den måde nok kun gør det af venlighed.. Og ja så må jeg indrømme at det under mig at han ikke har sele på, men det er måske bare mig.