Helt kørt ned! :( - Langt, men trænger til opmuntring

Frk.S skriver:

Jeg kan sagtens følge dig. Jeg var selv ved at blive vanvittig af at gå over tid - og jeg havde det oven i købet GODT til det sidste. Så det var stort set kun min utålmodighed og det at jeg ikke sov så godt om natten der var problemet.

Det eneste jeg kan sige (udover at det jo ER snart uanset hvad, som du sikkert ikke vil høre) er at du ikke må fortvivle selvom du ingen tegn har.

Det havde jeg heller ikke OG hun havde ikke engang sat sig 100 % fast til sidste JM tjek nogle dage forinden. Så der er stadig håb selvom du ikke føler der er optræk til noget.

Slimproppen gik om aftenen hvor veerne startede kl. 23 - det var det ENESTE der indikerede at der måske snart skete noget.

Og så får du da lige en kæmpe røvfuld ve-støv og held og lykke med det - håber du meget snart har din baby i dine arme.

Tusind tak - Det hjælper at høre, at det godt kan ske, selvom man intet mærker! Det eneste der har været er, at slimproppen er gået over de sidste 3 dage (og en ordentlig klump i dag. føj ), og hver gang der bliver "udstødt" lidt af den, får jeg nogle murrende mens-smerter, men det bliver bare ikke til mere end det. Håber bare min krop vælger at føde selv, og jeg ikke skal sætte den kunstigt i gang vha. igangsættelse!  

Jeg har heller ikke noget at sige som kan gøre dig i bedre humør, men jeg kan i hvert fald sige, at jeg 100% forstår dig... Jeg gik selv 9 dage over tid, og jeg havde det E L E N D I G T.... Kunne bare slet heller ikke overskue noget som helst, og var virkelig depri...

Det eneste der måske kan hjælpe lidt (og så alligevel ik, for det er der intet der kan) men det er, at når lige så snart guldklumpen er ude, så er alle frustrationer lykkeligt glemt.

Håber så inderligt for dig, at det sker I NAT

Kofoed. skriver:

Kan nu godt forstå du er frustreret over det hele. Specielt når du fik forventninger om at hun faktisk måske skulle ud før tid. Selvom jeg havde 3-4 måneder til at vende mig til, at hun ville komme til termin, så var mit hoved stadig indstillet på, at jeg ville føde senest 38+0 og hold da op jeg var bitter hver gang nogen kom med deres "jeg har født" tråde. Og det allerværste var da min svigerinde gik i fødsel dagen før hendes termin, hold da op en lorte dag, "heldigvis" fødte hun først dagen efter termin og så var der kun en weekend tilbage inden min igangsættelse, så det var lige til at overkomme.

Men er sikker på, at det starter lige pludselig for dig og håber du kan holde modet oppe, bare et par dage endnu, hun kommer, det lover jeg

Håber du får det ligesom mig, dagen før igangsættelsen var bare den dejligste og roligste i graviditeten, men sidst på dagen kom panikken - hallo, du skal blive mor - det er det vildeste i ens liv og det er jo på livstid, pludselig skal man være en rollemodel, man har ansvaret for et forsvarløs menneske. Det er bare vildt, synes jeg. Håber ikke det er noget jeg ikke måtte skrive, men ja, sådan oplevede jeg det.

Tusind tak for dit svar søde! Det gør mig altså lidt glad at vide, at andre også har følt den der frustration, når andre fødte. For det føles jo som en lidt "forbudt" følelse, fordi man burde jo være SÅ glad på alle andres vegne! Men seriøst, da jeg loggede ind til den der "vandet er gået" tråd i morges, var det næsten fysisk umuligt at få mine fingre til at skrive: "EJ hvor fedt, tillykke og god fødsel" - Seriøst, det tog ALT hvad det havde i mig! Og da jeg blev spurgt af en af de andre, om jeg var ok med at hende den anden var gået i fødsel, fordi de ved hvor svært jeg har det, så tog det virkelig også ALT at ligge mine egne følelser til side og sige det var ok, for jeg var bare slet ikke okay. Og det føles bare syyygt egoistisk!

Men nøj hvor jeg glæder mig til at have travlt! Jeg kommer nok til at fortryde dette, men jeg glæder mig til at føle mig træt af udmattelse! Lige nu bliver jeg bare sådan lidt søvnig fordi jeg er dvask og ikke laver noget, og det føles bare topfesent.. 

Highlander skriver:

Puha hvor jeg føler med dig  Og du får INGEN dunk i hovedet af mig... Jeg er "kun" 37+3 og føler ikke en gang jeg kan mere, vil bare gerne have hende ud NU og af med maven. Det ER altså hårdt at være højgravid, have smerter, ikke få sovet nok, ikke kunne sidde eller ligge ordentlig osv. Og hvad pokker skal man lave, man bliver jo træt af den mindste spadsertur...

Jeg sender dig en masse vestøv og HÅBER du snart går i fødsel

Btw, er der en grund til de først sætter en i gang efter så og så mange dage? Er det slet ikke muligt at blive sat i gang nu hvor du er over terminen og bare ikke orker mere?

Tusind tak  Så ved du hvordan jeg har det  - Det er slet ikke skægt!!

Altså jeg tror de helst giver baby en chance for at komme selv med mindre andet er højst nødvendigt. Og som sådan fejler jeg jo ikke noget. De smerter jeg har er ikke unormale - Sådan er det jo bare at nå dette punkt. Og følelserne? Ja, dem tror jeg egentlig de er rimelig ligeglade med og vil nok sige: "Jo jo, men nu ER det jo på onsdag du sættes i gang, hvis det er" - Så tror desværre ikke der er noget at gøre! 

Lotus86 skriver:

Jeg har heller ikke noget at sige som kan gøre dig i bedre humør, men jeg kan i hvert fald sige, at jeg 100% forstår dig... Jeg gik selv 9 dage over tid, og jeg havde det E L E N D I G T.... Kunne bare slet heller ikke overskue noget som helst, og var virkelig depri...

Det eneste der måske kan hjælpe lidt (og så alligevel ik, for det er der intet der kan) men det er, at når lige så snart guldklumpen er ude, så er alle frustrationer lykkeligt glemt.

Håber så inderligt for dig, at det sker I NAT

Tusind tak for forståelsen Det er virkelig et helvede, og man forestiller sig slet ikke på forhånd, at det bliver sådan! I går aftes overvejede jeg seriøst at slette min profil og så først komme igen når jeg var i fødsel, fordi det er så hårdt at læse alle de skønne fødselstråde

Men håber også det bliver i nat. Efter midnat. Det ville da være helt i orden, hvis hendes fødselsdato blev 9-10-11!  

Frøken J. skriver:

Tusind tak  Så ved du hvordan jeg har det  - Det er slet ikke skægt!!

Altså jeg tror de helst giver baby en chance for at komme selv med mindre andet er højst nødvendigt. Og som sådan fejler jeg jo ikke noget. De smerter jeg har er ikke unormale - Sådan er det jo bare at nå dette punkt. Og følelserne? Ja, dem tror jeg egentlig de er rimelig ligeglade med og vil nok sige: "Jo jo, men nu ER det jo på onsdag du sættes i gang, hvis det er" - Så tror desværre ikke der er noget at gøre! 

Nej du har nok desværre ret, jeg har bare ikke sat mig ind i det med igangsættelse endnu (har hele tiden troet hun ville komme før tid - lidt naivt måske ). Og jeg kan da godt se, at det er bedst de kommer helt af sig selv - men selvom du ikke "fejler" noget er din situation jo slet ikke sjov mere og så kan jeg s*u godt forstå at de sidste dage føles urimligt hårde og lange.

Håber du får hende ud i dine arme meget meget snart (læs: i aften)

Frøken J. skriver:

Tusind tak søde! Det er også rart nok, at det først er nu det sådan for alvor slår ind, for jeg synes det er fair nok at føle det før, men andre kan godt have en tendens til at sige: "Jamen du har jo ikke en gang nået termin endnu!!!" - Så dén kan man i det mindste ikke få smasket i hovedet, når nu den hedder 41+0 (fååårk) i morgen. Men jeg synes nemlig ikke man kan sætte en tidsgrænse på hvornår det er ok at føle sådan, for det er jo forskelligt hvad vi alle døjer med!

Ja, jeg tør i hvert fald ikke at sige højt, at jeg ikke gider vente mere.. For så bliver man nemlig høvlet ned af den der med, at man ikke har nået termin endnu. Men det har du - og du har snart "overskredet" den med en uge, så kan dæleme godt forstå, at du er ved at være fyldt op! For som du skrev tidligere, så kommer man altså ikke til at savne den der ulidelige ventetid, hvor man bare intet kan lave..

Men hvis du har mulighed for det - så hiv kæresten med i svømmehal i morgen. Så kom i lidt ud, og du kunne få aflastet kroppen i noget vand. Og hvis du er helt vild, så kunne du evt. svømme et par baner, og få brugt kroppen lidt Så gik der lidt tid med det

Highlander skriver:

Nej du har nok desværre ret, jeg har bare ikke sat mig ind i det med igangsættelse endnu (har hele tiden troet hun ville komme før tid - lidt naivt måske ). Og jeg kan da godt se, at det er bedst de kommer helt af sig selv - men selvom du ikke "fejler" noget er din situation jo slet ikke sjov mere og så kan jeg s*u godt forstå at de sidste dage føles urimligt hårde og lange.

Håber du får hende ud i dine arme meget meget snart (læs: i aften)

Ved du hvad, jeg havde det på PRÆCIS samme måde! Jeg har hele tiden været næsten 100% sikker på, at hun ville komme før terminen. Dels fordi jeg har mærket alting før end man plejer, dels fordi hun er i den gode vægtklasse og trives, og så også bare en intuitiv fornemmelse + mange modningstegn siden 35+. Så blev man fandme snydt! Måske burde man fra starten af tænke, at man går 2 uger over og sætte sin mentale termin til dér. Lettere sagt end gjort 

Krydser fingre for du ikke kommer til at gå lige så længe!

Madam Blå skriver:

Ja, jeg tør i hvert fald ikke at sige højt, at jeg ikke gider vente mere.. For så bliver man nemlig høvlet ned af den der med, at man ikke har nået termin endnu. Men det har du - og du har snart "overskredet" den med en uge, så kan dæleme godt forstå, at du er ved at være fyldt op! For som du skrev tidligere, så kommer man altså ikke til at savne den der ulidelige ventetid, hvor man bare intet kan lave..

Men hvis du har mulighed for det - så hiv kæresten med i svømmehal i morgen. Så kom i lidt ud, og du kunne få aflastet kroppen i noget vand. Og hvis du er helt vild, så kunne du evt. svømme et par baner, og få brugt kroppen lidt Så gik der lidt tid med det

Lige præcis! Og det er egentlig lidt provokerende, fordi det føles som om at folk gør sig til dommer over ens følelser. Og tit tror jeg, at folk glemmer hvordan det var, når deres egen graviditet kommer på afstand. Jeg lover mig selv aldrig at glemme det - Og du ved du altid bare kan brokke dig til mig

Årh det ville jeg dø for! Men.. Jeg ved bare ikke om det er så sundt, fordi min slimprop den er gået fuldstændig over de sidste dage, med en ordentlig klump i dag (seriøst klamt!) - Og så er der jo det der med bakterier og sådan  

Frøken J. skriver:

Tusind tak for dit svar søde! Det gør mig altså lidt glad at vide, at andre også har følt den der frustration, når andre fødte. For det føles jo som en lidt "forbudt" følelse, fordi man burde jo være SÅ glad på alle andres vegne! Men seriøst, da jeg loggede ind til den der "vandet er gået" tråd i morges, var det næsten fysisk umuligt at få mine fingre til at skrive: "EJ hvor fedt, tillykke og god fødsel" - Seriøst, det tog ALT hvad det havde i mig! Og da jeg blev spurgt af en af de andre, om jeg var ok med at hende den anden var gået i fødsel, fordi de ved hvor svært jeg har det, så tog det virkelig også ALT at ligge mine egne følelser til side og sige det var ok, for jeg var bare slet ikke okay. Og det føles bare syyygt egoistisk!

Men nøj hvor jeg glæder mig til at have travlt! Jeg kommer nok til at fortryde dette, men jeg glæder mig til at føle mig træt af udmattelse! Lige nu bliver jeg bare sådan lidt søvnig fordi jeg er dvask og ikke laver noget, og det føles bare topfesent.. 

Det var vist også meget fint, at min svigerinde er kæresten søster, så det var ikke mig der skulle snakke med hende den dag, puha. Men kunne også mærke at jeg blev mere og mere sur på dem der fødte før tid og kan love dig for, at jeg faktisk også var irreteret på dig til sidst - hvis du blev sat igang før mig, så flækkede jeg en kriger, nøj. Men i dag under jeg dig, at du skulle igennem alt det og så alligevel sidde her i dag og tænkte "bliver det nogensinde til noget?".

Jeg har altså endnu ikke savnet den sidste tid og tvivler på det sker. Det eneste jeg savner er, at ligge på siden og sove, har en pige der SKAL sove på sin mors brystkasse... Kunne ellers i mandags endelig samle bene efter føselen, men nej, hun vil hverken sove ved far eller i liften om natten... Så jeg forstår endnu ikke det der "nyd det, for du vil savne det" halløj.