Helt kørt ned! :( - Langt, men trænger til opmuntring

Stefanie8 skriver:

 

Jeg gik 10 dage over tid (de skulle endda sætte mig igang) så jeg ved 100 % hvordan du har det og JA jeg savner heller ikke at være gravid, så vi er altså nogle som "IKKE kommer til at savne det" 

Så du skal have en 

Hvis jeg var dig ville jeg købe en masse slik og hygge mig med mine ynglingsfilm. Det gør altid mig meget glad. (nok fordi jeg aldrig får lov til det nu) hehe

(selvom det ikke hjælper) så op med humøret, der er ikke lang tid igen, uanset hvad.. 

Knus

Stefanie 

Tusind tak Blver også sådan helt provokeret når folk siger: "Helt seriøst, du kommer til at savne det". Det kan de jo ikke vide! Jo, hvis jeg gik og hyggede mig og sådan, så er det givet. Men lige sådan som tingene er lige nu, så kommer jeg IKKE til at savne det. Glæder mig til at have travlt, ikke at kede mig og så videre. Så hun må gerne kigge ud snart 

anetteb skriver:

jeg vil langt fra dunke dig i hovedet, men derimod "dunke" dig op igen. du fortjener en kæmpe krammer  - og bagefter vil jeg sige at jeg er sikker på at du sagtens kan! jeg har fornemmelsen af at du er en rigtig stærk kvinde.
Kan sagtens forestille mig hvor hårdt det må være en uge over tid. både psykisk og fysisk.
Man har gået og ventet på den (dumme) termin i så mange måneder, og når den så endelig er der, så sker der bare intet. Man vil bare så gerne have den søde lille guldklump ud og holde h*n i sine arme.
Desuden så er kroppen også ved at være træt efter at bære rundt på de ekstra kilo, og skulle give efter i tide og utide. og så har man ondt de mest irriterende steder

jeg krydser finger for dig, og håber at du snart har din lille prinsesse i dine arme

Det er lige præcis sådan det er - tak søde 

KarinOM skriver:

Hej.

Nu har jeg fulgt lidt med herinde, og du er en af dem jeg har lagt mærke til, så vil da lige smide en hilsen :-)

Først og fremmest...så må man altså godt have ondt af sig selv, selv om at man er et sted hvor andre måske gerne ville være! Så sent som igår havde jeg ondt af mig selv, fordi jeg havde spist allllt for meget (der er bare ikke plads til så meget i min mave længere...er i uge 34)...og det er da ikke fair over for dem der sulter...men altså, det er jo DIG der bor i DIN krop...og derfor kan kun du føle hvordan du har det!!! ...og vi er altså kun mennesker, så smid den dårlige samvittighed langt væk!

Og nej, det er da slet ikke sjovt at gå over tiden! Min veninde sammenlignede det med den utålmodighed man som barn havde lillejuleaften x 100, blandet med en god sæk smerter og besvær! 

...hvis jeg var dig ville jeg gå igang med at skrive postkort til alle jeg kender...så bliver folk så glade, og der går lidt tid med det :-)

Ønsker dig alt muligt held og lykke til den fødsel der uanset hvad kommer lige om lidt!

Tusind tak for dine opmuntrende ord! Og det er nemlig lige det. Har blot et par gange oplevet folk har sagt sådan noget med, at jeg skal være taknemmelig, tænk på dem der slet ikke kan få børn. Og det er selvfølgelig rigtig nok, men der vil jo ALTID være nogen der har det værre, og hvis man skal tænke det sådan, må man jo i så fald aldrig være ked af noget!

Men det var en rigtig god idé med de postkort. Det kan garanteret sprede stor glæde! Tak for idéen og opmuntringen 

Gaia skriver:

Kan godt huske hvordan det var. Jeg gik 6 dage over tid og havde absolut ingen tegn på begyndende fødsel. Jeg tænkte bare det her kan jeg ik finde ud af, altså at føde, for der skete jo ikke noget. Skal sige at min veninde lå med veer, hvilket ikke gjorde sagen bedre...for h jeg var sat en uge før hende...så snyd! men så om morgenen kl. 5.30 gik vandet og jeg fødte samme aften kl. 19.14. husk at alle de små bitte tegn du har haft alt sammen er med til at gøre fødslen nemmere. Jeg havde ingen tegn på fødslen i de sidste 14 dage, men indenda havde jeg haft lidt små veer og da jeg skulle undersøges på sygehuset da vandet var gået, var jeg tre cm åben og livmoderhalsen var udslette. Så selvom du ingen tegn har nu kan det være du allerede er godt på vej . Så fordi du ik mærker noget betyder det ik kroppen ik arbejder og ik snart går igang. Husk den lille kommer ud når h*n er klar og om ik andet så se sådan på det at uanset hvad går der max en uge inden du har din baby i hånden det er rigtig svært at vente på fødslen og man kan blive mega ked af det,og hormonerne kan virkelig spille en et pus. Men det skal nok gå. Op med. Humøret du har max en uge endnu...prøv at se det sådan. Og ligesom ved mig kan det være din fødsel begynder uden at du har følt en masse inden. kram

Tusind tak for svar og opmuntring - det er opmuntrende at vide, at der godt kan ske noget, selvom man ingen tegn har! Det føles nemlig ikke altid sådan  

Frøken J. skriver:

Først: Jeg ved godt, at mange ville DØ for at stå hvor jeg står nu. Tæt på en fødsel med en fuldbåren baby. Jeg er klar over det, og jeg har ikke brug for at blive dunket oveni hovedet med det. Det gør ikke mine følelser mindre berettiget.. Jeg ved også godt, at de fleste førstegangs går over tid. Og jeg er klar over jeg skal "nyde tiden imens den varer". Og at andre er gået længere over end jeg er. Men det er ikke lige dén slags jeg har brug for at få smidt i hovedet lige nu, for jeg er bare rigtig meget ked af det. Har brug for opmuntring og forståelse..

40+6 skriver vi i dag. Og der er ikke optakt til noget. Jeg har ikke en gang særlig mange plukveer. Og jeg kan ikke mere nu! Jeg kan mærke, at jeg synker længere og længere ned i et hul, hvor der bare ikke skal noget som helst til for liiiige at skubbe mig ud over kanten.

Jeg har så ondt i kroppen. Én ting er graviditetsbetingede smerter. Slemme, slemme bækkensmerter, smerter i skambenet og lænden, som gør det smertefuldt bare at gå rundt (og nej, det er ikke bækkenløsning, er blevet checket). Det andet er den slags smerter jeg får i kroppen af hele tiden at sidde eller ligge ned. For pga. førstnævnte smerter har jeg for ondt til at gå tur, dyrke motion og i det hele taget rende rundt, og det betyder at min krop efterhånden er helt smadret af inaktivitet..

Det betyder også, at jeg ikke kan tage mig til en skid. Jeg HAR gjort rent, jeg HAR ryddet op. Jeg HAR læst en god bog, set en film og en serie. Jeg HAR fyldt fryseren op med mad til barselsdagene. Tøjet ER vasket. Babyværelset ER klar. Tasken til sygehuset ER pakket. Køleskabet ER fyldt. Og sådan kunne jeg blive ved. Så jeg har ikke noget at lave.. Jeg tør ikke tage ud og spise med min kæreste i tilfælde af vandet skulle gå - Noget pjat, tænker nogen nok, men ikke for mig. Og det ville jo alligevel kun for lidt af aftenen til at gå, ikke flere dage.

Jeg kan bare mærke, at det kører mig ned. Og så kan folk sige nok så mange gange, at jeg kommer til at savne denne tid. Nej, det gør jeg ikke. Om så jeg aldrig får mere søvn, så vil jeg ikke savne den her intethed og kedsomhed, som trækker mig længere og længere ned. Det er ikke sundt på psyken! Og da jeg ikke har den store omgangskreds, kan jeg ikke fylde kalenderen med aftaler. - Folk har jo altså også jobs og en hverdag.

Knækkede lige godt og grundigt i aftes og havde en kæmpe hulketur, og min kæreste prøver jo at trøste og opmuntre mig, men det hjælper jo ikke. Og i morges loggede jeg på nettet fra mobilen, rimelig tryg. Tænkte der trods alt ikke kunne være nogen af dem jeg kender, der havde født i nat. Mistaaaake! Logger ind på min mødregruppe på madlog.dk, og sørme om ikke det første emne, der popper op er: "Vandet gik med en plask" - Yes, of course. Én af dem er nu i fødsel. Og så tudede jeg igen. 

Det er som om, at alle dem jeg snakker med enten føder før termin eller lige omkring termin. Og alle dem med termin senere end mig, går også i gang med at føde. Og jeg sidder her endnu en morgen i lænestolen med tårer i øjnene og kan ikke se nogen ende på det her. Jeg har ingen tegn. Jeg må blive sat i gang på onsdag. Og det er forfærdeligt bare at forsøge at få dagene til at passere. 

Og det hjælper btw heller ikke at få at vide: "Jamen tænk, nu er der max en uge til du har hende" - Mmm. En uge mere i det her helvede? Groovy!

Jeg måtte bare ud med mine tanker her til morgen.. Please lad være at dunke mig i hovedet eller komme med bedrevidende kommentarer, det kan jeg simpelthen ikke tåle lige nu..

Janne - 40+6

Du får lige en ordentlig af mig! Jeg VED hvordan du har det!

Jeg startede i terminsgruppe, som så senere blev Mødregruppe. Nå, men jeg var så den første der havde termin, hvorefter resten kom indenfor 14 dages mellemrum!

Jeg havde en forfærdelig graviditet, med kvalme, svimmelhed, bækkenløsning, sygemelding fra uge 26, nyre/bækkenbetændelse, indlæggelse osv. Helt forfærdelig tid! Fik til alle undersøgelser af vide, at vores datter var lige lille nok og pga mine mange komplikationer garanterede de nærmest, at jeg ville gå i i fødsel før tid, meget før tid!

Nå men tiden nærmede sig og der skete intet! Til sidst kunne jeg knap bevæge mig og var bare træt af det hele! Hele min Mødregruppe fødte før mig og jeg fik tid til igangsættelse, d 9 sep. (havde termin 26 august)

Jeg skulle være på Skejby kl 12. D 9 sep, men kl halv fem natten til d. 9, startede veerne og kl 20.45 havde jeg vores skønne datter i armene! Det var et helvede at vente, men som alle jo sige, hvilket er total kliche, så er det bare det hele værd!!

Jeg sender dig en masse vestøv

Mor til 2, snart 3 skriver:

Kære Janne.. For pokker jeg ved hvordan du har det!! Gik 14 dage over tid da jeg blev sat igang og det tog to dage at få hende ud.. Og jeg havde ondt i mit ben og op i lænden som ALTID sov og snurrer fordi noget sad i klemme... Jeg havde så ondt en dag at jeg tiggede og bad JM om at sætte mig igang. Jeg tudbrølede da hun sagde nej!!! BARE ET KRAM FRA MIG OG EN MASSE VE STØV.. Vil forslå en tur i svømmehal med manden. Det kan give lidt vægtløshed båede for dig og for prinsessen... Også er det hyggeligt tids fordriv...

Tusind tak for svar! Jeg ville dø for en svømmetur. Eller bare motion. Jeg hader ellers motion, men hold op man bliver dvask og udmattet i kroppen af ikke at bruge den. Uf, eller en god gang styrketræning, det kunne jeg DØ for. Hehe! Skal dælme have gang i motionen efter fødslen!! 

M (: skriver:

Ved godt det er nemmere sagt end gjort - men et eller andet sted, så ville det da bare være SÅ FEDT hvis vandet gik i bussen, så sker der da endelig noget (og så må flovhed være flovhed )! Og går vandet ikke, så har du fået en rigtig skøn gang massage, og du har fået slået et par timer ihjel. Jeg synes helt klart du skal "udfordre skæbnen", og se, om du kan "provokere" vandet til at gå, ved at sætte dig i en situation, hvor det bare IKKE må ske.. Måske kroppen hopper med på omvendt psykologi? (;

Hehe! Jeg forsøgte det faktisk sidste uge. Der havde jeg fået at vide jeg skulle ligge mig ned, hvis vandet gik, fordi hun slet ikke stod fast (men det gør hun nu). Så jeg turde ikke gå nogle steder! men så en dag blev jeg pisse sur fordi min veninde fødte, og så tænkte jeg: "Så kan det fandme også være ligemeget!" og så tog jeg bussen ind til byen. Vandet gik dog desværre ikke  

Lunae skriver:

Du får lige en ordentlig af mig! Jeg VED hvordan du har det!

Jeg startede i terminsgruppe, som så senere blev Mødregruppe. Nå, men jeg var så den første der havde termin, hvorefter resten kom indenfor 14 dages mellemrum!

Jeg havde en forfærdelig graviditet, med kvalme, svimmelhed, bækkenløsning, sygemelding fra uge 26, nyre/bækkenbetændelse, indlæggelse osv. Helt forfærdelig tid! Fik til alle undersøgelser af vide, at vores datter var lige lille nok og pga mine mange komplikationer garanterede de nærmest, at jeg ville gå i i fødsel før tid, meget før tid!

Nå men tiden nærmede sig og der skete intet! Til sidst kunne jeg knap bevæge mig og var bare træt af det hele! Hele min Mødregruppe fødte før mig og jeg fik tid til igangsættelse, d 9 sep. (havde termin 26 august)

Jeg skulle være på Skejby kl 12. D 9 sep, men kl halv fem natten til d. 9, startede veerne og kl 20.45 havde jeg vores skønne datter i armene! Det var et helvede at vente, men som alle jo sige, hvilket er total kliche, så er det bare det hele værd!!

Jeg sender dig en masse vestøv

Tusind tak for svar og fordi du deler din historie! Det lyder virkelig som en frygtelig graviditet - Også selvom det er det værd, når man har de små pus i armene. Jeg har heldigvis haft det ret nemt op til nu, det er bare nu, at kroppen siger fra og ikke kan mere. Det er der self. ikke noget at sige til med den tyksak jeg bærer rundt på derinde. Jeg ville næsten ønske, at jeg kunne få en decideret tid til igangsætte NU, for jeg synes så mange oplever, at så snat de har tiden, så føder de af sig selv. Hehe!

Men tak - Det er rart at folk kan følge ens tanker!

Frøken J. skriver:

Hehe! Jeg forsøgte det faktisk sidste uge. Der havde jeg fået at vide jeg skulle ligge mig ned, hvis vandet gik, fordi hun slet ikke stod fast (men det gør hun nu). Så jeg turde ikke gå nogle steder! men så en dag blev jeg pisse sur fordi min veninde fødte, og så tænkte jeg: "Så kan det fandme også være ligemeget!" og så tog jeg bussen ind til byen. Vandet gik dog desværre ikke  

Haha, kan lige se det for mig! Men nu, hvor du da heldigvis ikke skal ligge dig ned, så tager det da også lige toppen af pinligheden!

I er fandme for dejlige! Det er helt vildt! Tusind tak alle i søde, skønne, dejlige og smukke kvinder  Det er bare så fantastisk, at i vil bruge jeres tid og tanker på at opmuntre folk her på nettet, og dte hjælper virkelig, det skal i vide. Jeg er dybt taknemmelig! 

Sorry hvis jeg ikke lige får svaret alle personligt!