Nederlag at blive skilt??

Kommer an paa

Ja det ville jeg nok syntes. Jeg er vokset op som et skilsmissebarn og har forsvoret at jeg ville kæmpe for at det IKKE skulle ske for mine børn - kernefamilie og alt det der. Derfor hvis det på et tidspunkt skulle komme på tale ville jeg kæmpe for at det ikke skulle ske.

Man er jo den man er .
Og for nogle vil det være et nederlag at blive skilt, fra det de har sagt ja til overfor gud og vidner.
Og for andre er gift "noget man tager hver dag" for ikke og blive det.

Men gift eller ej..
Jo forholdet er da lige meget værd.
Og alle kan sikre sig lige godt..

Men jeg vil stadig se det som et stort nederlag og blive skitl...

Pia.

Eva skriver:

Det er jo så nok derfor du er gift-smiler- jeg synes som skrevet at ægteskabet er forældet og ikke noget jeg i mit liv kan forholde mig til eller har brug for...
Det er fra en tid hvor kvinden var nød til at sikre sig ved at gifte sig og sådan er det jo ikke mere, heldigvis...
Så jeg kan ikke helt forholde mig til det du skriver og ved at jeg i hvert fald aldrig bliver gift...
Knus..

Jo desværre er det netop vigtigt i dag at man sikrer sig ved at blive gift ,,, Som tiderne er i dag og man har dine , mine og fælles børn er det eneste rigtige at blive gift .. Tro mig , vi har lige prøvet at få orden på en masse ang . børn og testamente og det er et heste arbejde ....

Jeg ved hva det vil sige ikke at have sikret hinanden ordentligt , da min ex mand døde kom hans kæreste ud af huset med et stort gabende nul ,,,
De var ikke gift ...

Jeg har stemt , nej da, fordi jeg ved at jeg aldrig ville g&aring; fra et forhold, med mindre der virkelig var noget ul&oslash;seligt galt. -&nbsp;Som at k&aelig;rligheden bare ikke var der mere, eller noget.<br /> <br /> Jeg fors&oslash;ger at g&oslash;re mit yderste, for at mit forhold virker. At vi gir hinanen plads, at vi g&aring;r ud sammen et par gange om m&aring;neden, s&aring; vi husker at vi er k&aelig;rester, at vi drager omsorg for hinanden osv.... - Udover alt det der jo f&oslash;lger med at v&aelig;re en familie, : Ansvar, pligter, &oslash;konomi osv osv... vadrk... S&aring;&aring;ee...<br /> <br /> Hvis jeg ved jeg har gjort mit, for at forholdet fungerede og det s&aring; viser sig ikke at g&oslash;re, s&aring; vil jeg ikke f&oslash;le nederlag.

Zafir skriver:

Jeg har stemt , nej da, fordi jeg ved at jeg aldrig ville g&aring; fra et forhold, med mindre der virkelig var noget ul&oslash;seligt galt. -&nbsp;Som at k&aelig;rligheden bare ikke var der mere, eller noget.<br /> <br /> Jeg fors&oslash;ger at g&oslash;re mit yderste, for at mit forhold virker. At vi gir hinanen plads, at vi g&aring;r ud sammen et par gange om m&aring;neden, s&aring; vi husker at vi er k&aelig;rester, at vi drager omsorg for hinanden osv.... - Udover alt det der jo f&oslash;lger med at v&aelig;re en familie, : Ansvar, pligter, &oslash;konomi osv osv... vadrk... S&aring;&aring;ee...<br /> <br /> Hvis jeg ved jeg har gjort mit, for at forholdet fungerede og det s&aring; viser sig ikke at g&oslash;re, s&aring; vil jeg ikke f&oslash;le nederlag.

Hi hi skriver du i koder

Diana/Claus skriver:



Hi hi skriver du i koder

Ja . ved ikke hvad der skete. Det var ligesom explorer gik ned midt i det hele...

Pia skriver:

Jo jeg mener det...

Siger ikke man skal blive længere pga et stykke parpir..
Det skal jo ikke være grunden til at man bliver sammen, slet ikke..
Men jo jeg tror på at folk opgiver hurtigere når de ikke er gift..
Men det er jo bare min mening..

Pia

Jeg forstår godt meningen i det du siger, og kan godt følge dig i det.
Sådan vil jeg umiddelbart også tænke.
Jeg skal først giftes når jeg ved, at det er den mand jeg vil leve med, og når alle store diskusioner lige så stille kan blive løsnet op og flyde med strømmen, blive til små 'konflikter' der kan løses med et 'smil'.

Og jeg går meget op i gammel tradition, et ja er et ja.
Hvorfor skulle man ellers gifte sig, det er jo ikke for sjovt.
Men et tegn på, at ham/hende vil jeg dele resten af livet med.

Loggidut skriver:

ja jeg ville nok tage det som et nederlag...og jeg vil gerne forklare mig:

da jeg sagde ja til min mand, sagde jeg også ja til at kæmpe for vores forhold, jeg er gået helhjertet ind i det, og vil gå derfra som et halvt menneske hvis skilsmisse nogen sinde kom på tale.

man må jo også gå ud fra at inden man lader sig skille, så har man kæmpet bravt for det forhold, man har sikkert forsøgt at få det til at fungere, og derfor ville jeg betrakte det som en tabt kamp, og dermed et nederlag.

men dermed er det ikke sagt at skilsmisse ikke kan blive en udvej for ægtefolkene, og børnene.

hvis ikke jeg ville tage det som et personligt nederlag, så tror jeg ikke jeg skulle havde sagt ja til manden, i mine ører lyder det jo så lidt som om man ikke kæmpede af hele sit hjerte for det. (giver det nogen mening?)

ps/ jeg siger ikke at jeg kigger på andre og mener de har lidt et nederlag, men personligt ville jeg tage det for at være en tabt kamp hvis jeg var nødsaget til at lade mig skille.

lidt som jeg omvendt kigger på folk som har været gift i mange år, og tænker...shit hvor er de bare seje...sikke flot de har kæmpet for at holde sammen og vundet!

for mig er mit ægteskab bare noget af det største som er sket, og jeg ville virkelig være ked af det gik i stykker.

Enig! (Er ikke ikke gift, men har svaret ja af samme argumenter som dig). Hvis man ikke ville opleve det som et nederlag vil jeg tro (uden at vide det) at man ikke har sat nok ind på at redde forholdet. Men ikke dermed sagt at skilsmisse ikke kan blive nødvendigt, for alle de ovennævnte grunde.

MVH
Rosa - et lykkeligt skilsmissebarn

Jeg har ikke læst alle de andre indlæg, så ved ikke om debatten er kørt videre over i noget andet.
Men ja, jeg vil se en skilsmisse eller et brud som et nederlag. Hvis vi har kæmpet og kæmpet for at holde sammen og det ikke lykkedes, så er det et nederlag. Nok et nødvendigt nederlag, men stadig et nederlag. Hvis vi ikke så det som et nederlag, så havde vi nok ikke kæmpet ret hårdt...

Helle...